Anmeldelse af 'Hawkeye': "Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg glæder mig til resten"
'Hawkeye' føles som en såkaldt 'buddy cop' og far datter på roadtrip-serie, men beholder det klassiske Marvel-element, der gør serien til en fryd at følge med i.
Anmeldelsen er baseret på afsnit 1 og 2 af .
Der er ikke mange ting, der passer sammen med buddy cop-genren, og jeg havde ikke forventet den vinkel fra Marvel, men på en eller anden måde formår Hawkeye at blande superheltene, hverdagslivet og sarkastiske kommentarer til perfektion.
Vi følger Kate (Hailee Steinfeld), en ung pige der beslutter sig for at ville beskytte sin familie, efter hendes far døde under New York-angrebet fra den første Avengers-film. Det leder hende ud på et eventyr sammen med sin helt, Hawkeye (Jeremy Renner).
Hakweye vil bare gerne nå hjem med og til sin familie før jul, og for at kunne komme fra New York til hjem får han hjælp af Kate, en 22-årig med ben i næsen, der selv forsøger at redde nogle tråde ud – og du ved ... være en superhelt.
Eminent skuespil
True Grit
Jeremy Renner som Hawkeye er også fantastisk. For første gang får han en mulighed for at udfolde sig selv fuldt ud i rollen, og der har været plads til de ting, man kender fra tegneserien – blandt andet at han endelig har fået sine høreapparater (!!) – og han bliver lige pludselig til en hel karakter i stedet for en sidekarakter, der kommer med punchlines.
LÆS OGSÅ: Se listen: Nye serier på Disney+ i efteråret
Med det sagt, så er der stadig plads til punchlines, selvfølgelig. Hvis der er noget, man ikke helt forventer at se i noget fra Marvel, så er det en meget stor, voldsom og larmende musical om Steve Rogers og The Avengers, men det får vi altså sammen med det første indblik i Clints liv efter Blippet i Avengers: Endgame.
Giv os mere!
Jeg må også ærligt erkende, at det virkelig er rart, at Clint endelig har fået de sk*** høreapparater, fordi det betyder meget for hørehæmmede (som mig selv) at se en superhelt, der ikke bliver behandlet anderledes på grund af sit handicap og kan være en helt med et handicap.
Hailee Steinfeld dominerer skærmen for det meste i løbet af de to første afsnit og bringer en ungdommelig, ny energi til Marvel-familien, der helt klart kan gå videre til film og flere sæsoner af Hawkeye (please, Disney +, jeg beder dig, giv os mere!). Hendes timing og arbejde med Renner er en ting, men hun spiller også fuldstændigt fantastisk over for Vera Farmiga, der alligevel har en del på CV’et – hun virker til, at hun bare hører til!
Uforventet god humor
easter eggs
Der er overraskende meget sjov og humor, som ikke var forventet. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at der var så meget, jeg ville småfnise af, og meget af det er på grund af det fantastiske forfatterhold, der står bag serien.
De bringer en form for lys ind i Marvel-universet, der før har manglet lidt. Vi har i hvert fald ikke haft det samme niveau af humor, som vi ser i Hawkeye, og jeg må ærligt erkende, at jeg slet ikke havde forventet den underlige, skæve og hamrende sjove dynamik, Clint og Kate ser ud til at få.
Gamle oplevelser giver dybde
Endgame
LÆS OGSÅ: Fra Maximoff til Hulk: Test din viden om Marvel-universet
Jeg har også været positivt overrasket over, at vi både udforsker Clints traumer og sorg, men også de sider af privileger, som Kate er vokset op med som rig. Det giver en dybde til serien, selvom den for det meste er glad og upbeat (se bare på rulleteksternes musik, der er ren julemusik), og det giver virkelig nogle facetter til både karakterer og plottet.
Forventningens glæde
Serien bringer Marvel helt tilbage, således at det ikke længere er verdens- og universomspændende, men i stedet nede på gade-niveauet i New York i juletiden – med tilhørende musik, sne og lyskæder – og bringer noget mere hjerte ind, end jeg kunne have forventet.
Den eneste grund til, at Hawkeye ikke smutter med alle 6 stjerner er, fordi jeg mangler de resterende fire afsnit. Jeg er ret sikker på, at når alt er over and out, så lander Hawkeye solidt på 6 stjerner.
Alt i alt er jeg fuld af entusiasme og nu også en solid omgang julestemning rigere efter de to første afsnit af Hawkeye, og jeg venter spændt på at kunne følge med i fremtiden for Kate og Clint som duo – men også som sine egne karakterer.
Fakta om 'Hawkeye':
Instruktør: Rhys Thomas, Bertie, Bert
Manuskriptforfatter(e): Tanner Bean, Jonathan Igla, Katrina Mathewson
Medvirkende: Jeremy Renner, Hailee Steinfeld, Vera Farmiga m.fl.
Afsnit: 6 (2 set)
Sæson(er): 1
Premieredato: 24. november 2021
Streamingtjeneste: Disney +
LÆS OGSÅ: Første trailer til den danske Netflix-serie 'Nisser' lover en masse uhygge
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Dexter: New Blood' er lige som at tale med en gammel ven
LÆS OGSÅ: Historien om Amagermanden er måske ikke færdig: Se traileren til Viaplays nye dokumentar-serie
Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.