Anmeldelse af A Million Little Things
Da jeg startede på serien A Million Little Things vidste jeg ikke, hvad den eksakt ville handle om. Efter blot et enkelt afsnit af første sæson kunne jeg godt se, hvorfor den havde fået den meget uspecifikke titel, for der foregår bogstavelig talt en million små, og store ting i denne dramaserie.
En typisk amerikansk dramaserie
A Million Little Things Thirtysomething
Den er nok bare typisk amerikansk, forstået på den måde, at der er puttet så meget drama ind allerede fra start for at få publikum til at se de efterfølgende afsnit. Og ja, jeg hoppede da også på den. Jeg skulle jo liiige se, hvad det var der var sket, og hvilke hemmeligheder de forskellige gemte på, og hvordan tackler det alt sammen. Så ja, jeg røg skam også i fælden og tog mig en dramatime imellem alle de andre gode serier, som også er tilgængelige derude.
En venneflok fra Boston
Selv om der er mange forhindringer undervejs, er der alligevel en rød tråd, som rigtig fint strikker serien sammen. Hver episode er omtrent 40 min, ikke for langt eller kort men lige tilpas.
LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af MotherFatherSon
Hvad er lykke?
Gary, som er single, leder konstant efter den eneste ene. Familielivet hos den ellers så stabile familie Dixon får et uventet kæmpestort chok, som vælter hele venneflokkens eksistens. Alt bliver sat på prøve. Det river en masse ubesvarede spørgsmål med sig og tvinger hele venneflokken til at måtte ændre hele deres syn på, hvad lykke egentlig er.
Godt manuskript og veludført skuespil
Manuskriptet er godt skrevet og veludført af skuespillerne, hvilket gjorde, at jeg ofte sad med en Kom nu! Sig det nu bare til hende eller gør nu bare noget-reaktion fra min side. Men det er jo selvfølgelig også sådan, en god serie skal være opbygget. Hvis man er til dramaserien This Is Us, så er denne fine dramaserie A Million Little Things bestemt lige noget for dig!
I USA har de allerede haft fornøjelsen af sæson 2. Og indtil den kommer her til lille Danmark i februar 2020, så kan vi glæde os over, at alle 17 episoder af første sæson lige nu er tilgængelig C More.
LÆS OGSÅ: Aktuelle serier på C More