
Anmeldelse: Anden sæson af ‘The Last of Us’ er knusende brutal og forrygende underholdende

The Last of Us sæson 2
Streamingtjeneste: Max
Premieredato: 14. april 2025
Genre: Drama, sci-fi, thriller
Serieskaber: Craig Mazin, Neil Druckmann
Medvirkende: Pedro Pascal, Bella Ramsey, Gabriel Luna, Kaitlyn Dauer, Isabella Mercy, Young Mazzino, Jeffrey Wright
Spilletid: 7 afsnit af ca. 50 minutter (serien er anmeldt på baggrund af hele sæsonen)
Sidste gang vi, så Joel (Pedro Pascal) og Ellie (Bella Ramsey), stod de ansigt til ansigt på en klippeafsats.
Nedenfor ventede byen Jackson. Som afslutning på deres store eventyr i første sæson havde den immune Ellie kun ét enkelt spørgsmål til sin pseudo-far, inden de begyndte deres nye liv i tryghed.
“Kan det virkelig passe, at der ikke kunne laves en kur af mit blod?”
Da Joel ryster på hovedet, stikker han den unge pige sin livs største løgn. Og netop usandheder – og de konsekvenser, afsløringer af løgne kan have – er det store tema i den hjerteskærende anden sæson af ‘The Last of Us’.
Sure teenagere og fordrukne psykologer
Da sæson to starter, har Joel og Ellie boet i Jackson i fem år, og stemningen mellem dem er mildest talt betændt. Hvad der helt præcist er gået galt, får vi ikke at vide, men kemien mellem Ramsey og Pascal taler for sig selv.
Deres samspil og akavede miskommunikation er imponerende. Ellies konstante vrede og frustration er benhård at se på. Det er som slag i ansigtet, når den unge kvinde giver sin adoptivfar verbale tæsk. Værre endnu er det at se dem kæmpe med deres store kærlighed til hinanden og kvæle den med stilhed.

I sin afmagt er Joel sågar begyndt til psykolog hos byens fordrukne terapeut, spillet vidunderligt groft af comedy-ikonet Catherine O'Hara (kendt som den flamboyante Moira Rose i ‘Schitt's Creek’).
Terapeuten er blot en af mange nye karakterer, der i sæsonen støt udvider persongalleriet, hvor den ene er mere underholdende end den næste.
Smadrede regnbueflag og skjulte budskaber
Bella Ramsey leverer en fantastisk præstation som den 19-årige, der allerhelst bare vil have alenetid med sin bedste veninde, Dina (Isabela Merced, kendt fra 'Dora og Den Gyldne By'), som hun er håbløst forelsket i.
Problemet er bare, at Dina allerede har en kæreste, og hvor Ellie er indadvendt og genert, er Dina festens sprudlende midtpunkt.

Alligevel sværmer de to unge kvinder om hinanden, og da de (uden de voksnes tilladelse) udforsker Seattle over tre dage, falder de tilfældigt over en gade, som er blevet ramt af zombie-apokalypsen midt under en Pride-fejring.
Mens de baner sig vej gennem afbrændte biler, slyngede lianer og iturevne regnbueflag, er det tydeligt, at de to unge ikke aner, at den støttende fejring er til ære for kærlighed som deres. For dem er deres forhold blot noget helt naturligt og accepteret.
Det er blot ét af de mange flotte, subtile budskaber i sæson to, som understreger, at verdens undergang måske ikke nødvendigvis er det værste, der kan ske for et samfund.
Fremtiden ser sort ud
Desværre er der ikke meget håb og lys at finde i sæsonens fortsatte handling. Faktisk er sæsonen langt mere dyster end første sæson. Det er benhårdt at se på Ellie, der står ved en skillevej, og kæmper med overgangen fra impulsivt barn til velreflekteret voksen.
Hendes udvikling er udfoldet i et flot, men tiltagende hektisk tempo, og hendes selvstændighed fører til, at hun må navigere i et minefelt af forfærdelige moralske valg.
Det bliver hurtigt tydeligt, at Ellie slet ikke er klar til at tage konsekvenserne af sine handlinger. Og selvom det er knusende at se hende fejle, er det forfriskende og spændende at følge en så uperfekt heltinde.
Nye fjender og gamle trusler
Selvom man måske skulle tro, at det ikke kunne blive værre, har den allerede groteske cordyceps-svamp muteret sig yderligere. I sæson to er svampen både blevet mere intelligent, hurtigere og har udviklet luftbårne sporer, der gør den endnu mere farlig.
Svampen, der hunger efter hjernemasse, er selvfølgelig stadig fjende nummer ét. Men der venter også nye modstandere i menneskeskikkelse.
Uden for Jackson raser en intens borgerkrigslignende konflikt, som Ellie og Dina bliver fanget i, mens de befinder sig i Seattle.
På den ene side står en primitiv og blodtørstig klan kaldet Scars. De kæmper med voldsomme ildfakler, hemmelige signaler og skarpladte buer mod den militante gruppe W.L.F (kaldet Wolves). Den består af de sidste rester af modstandsbevægelsen Fireflies, som Joel reddede Ellie fra i første sæson.
Seriens nye bad girl
Hver nye modstander introduceres i enkeltstående afsnit, som gør det let at følge med i den komplekse fortælling. Serieskaberne Craig Mazin og Neil Druckmann holder os pædagogisk i hånden hele vejen igennem, så hver ny tilføjelse giver mening.

Vi Elsker Serier står bag ny kulturpris med Afshin Firouzi som vært
Instruktøren af ‘The Menu’ og ‘Succession’, Mark Mylod, har fået æren af at instruere sæsonens mest imponerende afsnit. Her, i episode to, introduceres fortællingens største nye bad guy eller… bad girl, nemlig for alvor.
Den morsomme ‘Booksmart’-stjerne Kaitlyn Dever spiller karakteren Abby. Hun vil nok blive omtrent så hadet af fans som den guldhårede Joffrey, der engang sad på Jerntronen i ‘Game of Thrones’ .
At vælge en skuespiller, der er kendt for komedie, til rollen er en lille genistreg. For som Dever tidligere har vist, er hendes komiske timing helt i en klasse for sig.
Præcisionen kan overføres til karakteren Abby, der ikke har meget skærmtid i denne sæson. Men hendes tilstedeværelse gør et stort indtryk og indgyder en krybende frygt, så Abbys fravær næsten taler højere end hendes handlinger.
Det afsnit, alle vil tale om…
Andet afsnit er en exceptionelt velkomponeret omgang og er næsten lige så kompakt som det ikoniske ‘Battle of the Bastards’-afsnit fra ‘Game of Thrones’.
Mens Jackson udsættes for et massivt zombieangreb, kører et mere intimt drama oppe i bjergene. Her er Abby fanget i en livsfarlig snestorm kun et par kilometer fra byen. Kontrasten mellem masseødelæggelse og et enkelt individs skæbne er sæsonens mest betagende sekvens.
Afsnittet afsluttes med en epilog, der leder os tilbage til Jackson, hvor den eftertænksomme melodi, ‘I Walk Through the Valley of the Shadow of Death’, spiller sagte i baggrunden.
Sangen, som også optrådte i ‘The Last of Us Part II’-spillet, er et smukt nik til det originale værk, og det føles som et varmt kram, der lige akkurat holder sammen på seeren, indtil vi igen kommer inden for Jacksons sikre mure.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: