Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: Aristokratiet bliver fremragende spiddet i den sorte komedieserie ’The Great’

Af
Claus Nygaard Petersen
15. maj 2023
The Great sæson 3 anmeldelse
Nicholas Hoult og Elle Fanning som kejserparret Peter og Catherine the Great i HBO Max-serien 'The Great' / Foto: HBO Max

Del artikel

Tredje sæson af HBO Max-serien om Catherine 'The Great' er et overflødighedshorn af geniale satiriske øjeblikke.

The Great sæson 3

Streamingtjeneste: HBO Max
Premieredato: 12. maj 2023
Genre: Historie, komedie
Instruktør: Matthew Moore mfl.
Manuskriptforfatter: Tony McNamara (serieskaber) mfl.
Medvirkende: Elle Fanning, Nicholas Hoult, Phoebe Fox, Sacha Dhawan, Gwilym Lee, Adam Godley m.fl.
Land: USA
Anmeldelse: 5
Antal afsnit: 8

Det er ikke nemt at udpege det mest vanvittige øjeblik i tredje sæson af The Great. Den fiktionaliserede version af Catherine the Great – på dansk Katarina den Stores – vej til magten og regeringstid er så langt ude, satirisk, dekadent og uforskammet sjov i dens portrættering af aristokratiet, at det bugner med guldklumper i hvert afsnit.

For der er fuld knald på, når Catherine (Elle Fanning) forsøger at styre det russiske rige, samtidig med at husbonden Peter (Nicholas Hoult) skaber uro i de royale gemakker.

Sidste sæson sluttede da også med, at hun gjorde klar til det helt store kup, hvor hun stak Peter fem gange med en kniv i ryggen. Eller, det troede hun. For han havde luret, hvad der var under opsejling og givet sin dobbeltgænger sin store royale kåbe på.

Og heldigvis.

For i det øjeblik gik det op for dem begge, hvor meget de rent faktisk elsker hinanden. Så her i starten af sæson tre, er de begge sammen, og deres kærlighed stærkere end nogensinde før – men det kan jo hurtigt ændre sig.

Der var jo lige det der med et kupforsøg og sex med nogle familiemedlemmer, som derefter døde, der stadig ligger som et halvbetændt sår og nager.

Flabet bjørn

Kugler eller bjørn?

Spørgsmålet virker måske lidt aparte, da det første gang bliver nævnt i serien, men hurtigt bliver det en grotesk genistreg, man et eller andet sted håber vender tilbage senere.

I al sin enkelthed, går det ud på, at en, der er dømt til døden, har to valgmuligheder. Enten kan man blive skudt, eller også kan man prøve sit held med et par store russiske bjørne. Ved den sidste er der selvfølgelig en mulighed for at overleve. Men som en af de dømte personer siger ”Du kan også bare risikere at ligge og se på, mens den æder dine lunger”.

Den australske serieskaber, manuskriptforfatter og dramatiker Tony McNamara, er en ekspert i at udstille aristokratiet med en fornemt fornemmelse for det overdrevne.

På resumeet finder vi blandt andet Yorgos Lanthimos’ geniale hudfletning af det britiske hof omkring Queen Anne (Olivia Colman i en Oscar-vindende rolle) og den overraskende cool origin-historie om Disney-skurken Cruella de Vil (Emma Stone) i Cruella.

Og man fornemmer tydeligt tonen fra de to film i The Great.

Replikkerne er syleskarpe perfektioner, og attituden hos samtlige personer i seriens univers er karikeret overdrev, man kun kan holde af. Efter det fejlslående kup, forsøger Catherines loyale flirt Orlo (Sacha Dhawan) at myrde Peter rundt omkring i paladset. Hver gang mislykkes det på komisk vis, og da en tilfældig kvinde bliver skudt i underbenet af en vildfaren kugle, uden at nogen rigtig tager sig af det, udstiller det på fremragende vis den ligegyldighed, folk har over for menneskeliv.

Det eneste, som betyder noget, er ens eget – i den forstand er der ikke så meget, der har ændret sig siden dengang.

Vanvittigt hopla

To af The Greats trumfkort er hovedrolleindehaverne Elle Fanning og Nicholas Hoult. Hver især er de blændende og leverer nogle mindeværdige komiske pragtpræstationer. Og når de er sammen, er serien fuldstændig outstanding.

Det er der, at serien finder sit hjerte og menneskelighed i en ellers selvisk og kynisk verden.

Hoult kan spille en lettere naiv dumpap, som ingen andre, og Fanning fanger fint den konstante udvikling, Catherine har gennemgået siden første sæson.

Selv om det handler om stor indenrigs- og udlandspolitik fra verdenshistorien, bliver det hele tiden forankret i mennesker og relationer. Som da Catherine og Peters baby siger sine første ord. Farmand er særdeles stolt over, at det er ”pussy”, mens moren allerede ser antydningerne af, at sønnike kan komme til at arve alle den kejserlige faders dårlige træk.

For hun vil forandre ting. Et forsøg på at forbyde mord, møder stor modstand fra adlen. ”Det er vores ret,” skræpper en af dem op, da udsigten til ikke at kunne slippe af sted med at myrde pøblen, som man lyster, åbenbarer sig.

Bedste detalje er næsten den satiriske spidning af adelige og kongeliges skik med at forlove eller gifte sig med børn, der ikke er mere end 11 år. Især når nogle af dem beslutter sig for at forsvare deres ære, når deres tilkommende er utro. En pistolduel mellem to drenge har noget morbidt morsomt over sig.

Det er kort sagt en fremragende falsk historiefortælling om en af de mest kendte dronningeskikkelser i verdenshistorien. Og nej, hun havde ikke sex med en hest. Men hun var en badass, og det viser The Great med uovertruffen og underholdende bravur.

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser