Anmeldelse: ‘De overlevende’ kommer stærkt fra start, men mister retningen undervejs

Der er lagt i ovnen til både spænding og eftertænksomhed, når Jane Harpers roman ‘The Survivors’ bliver til Netflix-serien ‘De overlevende’. Med et intenst persongalleri og dramatiske minder fra en lille tasmansk kystby, tegner serien i begyndelsen et dybdegående portræt af skyld, sorg og samfundets lange hukommelse.

Men som serien skrider frem, træder de velkendte krimigreb lidt for hårdt i karakter, og det hele bliver mere formular end fornyelse.

Serien handler om Kieran, der som ung dreng næsten mister livet, da han alene tager ud til en grotte i havet ud for den fiktive tasmanske by Evelyn Bay. I forsøget på at redde ham omkommer hans bror Finn og en lokal far ved navn Toby.

Hele byen – selv hans egen mor, Verity (Robyn Malcolm) – bebrejder den unge Kieran for at være skyld i de to unge menneskers død.

Mens vi ser flotte naturbilleder af den tasmanske kyst, lyder en voiceover fra en ung kvinde, der taler om Evelyn Bay som et farligt sted. Men det er ikke de to førnævnte ofre, hun er interesseret i.

Samme dag, som katastrofen finder sted, forsvinder nemlig en ung kvinde ved navn Gabby Birch. Hun formodes druknet, men er aldrig blevet fundet. Der lægges dermed op til fortælling om personlige tragedier og et mystisk mordmysterie, og ‘De overlevende’ kommer virkelig godt fra start.

Interessant persongalleri

15 år efter ulykken bor Kieran (Charlie Vickers) i Sidney sammen med sin kæreste Mia (Yerin Ha), der også er vokset op i Evelyn Bay. De er nybagte forældre til den fire måneder gamle Audrey.

Da den lille familie vender tilbage til barndomsbyen for at hjælpe Kierans forældre, der skal flytte, håber de, at tragedien er glemt, og at folk er kommet videre. Det er de ikke.

Det kommer tilsyneladende som en overraskelse for Kieran, og det er lidt svært at købe ideen om, at hovedpersonen regner med, at folk har glemt det, så han kan vende tilbage uden at blive konfronteret med ulykken.

Hans mor har stadig ikke har tilgivet sin egen søn. Hun kæmper med det, og med den indre kamp, der varer hele serien, leverer Robyn Malcolm en af seriens bedste præstationer, der både byder på sårbarhed, kærlighed, had og kynisme.

Generelt er skuespillerne godt castet, og seriens to hovedrolleindehavere gestalter glimrende deres karakterers kampe med konstant at blive mindet om fortidens mange hemmeligheder, fra det øjeblik de sætter deres fødder i Evelyn Bay.

Også de mange biroller, der løbende dukker op, spilles af et glimrende cast. Heriblandt de venner, der ikke bebrejder Kieran, Ash (George Mason), Sean (Thom Green) og Liv (Jessica De Gouw). Alle er de med til at skabe det persongalleri, der er en af seriens store styrker.

Usammenhængende oplevelse

Men et interessant persongalleri er desværre ikke nok til at gøre ‘De overlevende’ til en rigtig interessant serie. For manuskriptet halter og efterlader flere gange en med en række spørgsmål pga. umotiverede situationer, der ikke giver mening i forhold til fortællingen.

Blandt andet hvorfor de førnævnte venner slet ikke registrerer, at resten af byen ikke har tilgivet Kieran og derfor ikke har noget problem med at tage ham på en lokal pub, hvor de med det samme støder ind i Liam (Julian Weeks), der er søn af den omkomne Toby.

Derudover har Verity og Liam fået et underligt mor/søn-forhold, der naturligvis kommer bag på Kieran. Det er ellers et interessant sideplot, der desværre hverken forklares ordentlig eller bruges tilstrækkeligt.

Det er blot nogle af de mange ting, der er med til at gøre serien til en lidt usammenhængende oplevelse, der trods en lidt rodet historie stadig formår at holde det spændingsniveau, der bliver etableret i begyndelsen – i hvert fald den første halvdel.

Udvikler sig til en klassisk krimi

Kort efter det unge par er ankommet til Evelyn Bay, møder de den unge kvinde Bronte (Shannon Berry), der er i byen for at lave et projekt om Gabby, som forsvandt den skæbnesvangre dag 15 år tidligere. Det er Brontes voiceover, man hører i starten.

Bronte er nysgerrig på, hvad der skete med Gabby, og hun når kun lige at stille sit første spørgsmål til Mia, inden hun bliver fundet død i vandkanten dagen efter.

Lokalsamfundet er i chok, og politiet efterforsker sagen som et drab. Det leder til, at flere gamle hemmeligheder dukker op. Hemmeligheder, der involverer både Kieran, Mia og flere af deres barndomsvenner.

Dødsfaldet er startpunkt i seriens egentlige plot, der handler om at finde ud af, hvem der har dræbt Bronte. Og i helt klassisk krimistil flyver mistankerne rundt blandt befolkningen, hvilket ikke er det mindste spændende. For det med at vildlede seerne på den måde er måske den mest slidte krimikliché af dem alle.

Det er ærgerligt at se, hvordan seriens spænding langsomt, men sikkert forsvinder fra fortællingen. De klassiske krimigreb, der gøres brug af, gør ikke noget godt for seriens udvikling. For det er den type klichéer, vi har set igen og igen og igen og... Og man skal bruge den slags med omhu.

Kan man lide den slags krimier, hvor man uden problemer kan second screene, mens man ser den, er ’De overlevende’ et glimrende valg, og hen mod slutningen byder den da også på lidt overraskelser, der gør den værd at se til ende.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: