Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: Der bliver flirtet mere, end der bliver opereret i Netflix’ nye hospitalsserie ‘Pulse’ 

Af
Lars Knudsen
7. april 2025
Anmeldelse af 'Pulse' på Netflix
'Pulse' / Foto: Netflix

Del artikel

Serien har en spændende præmis, men der er alt for meget fokus på ligegyldige intriger i den ret skabelonagtige ‘Pulse’.  

Pulse

Streamingtjeneste: Netflix
Genre: Drama
Instruktører: Sarah Boyd, Carlton Cuse m. fl.
Medvirkende: Willa Fitzgerald, Colin Woodell, Jack Bannon, Jessie T. Usher, Jessy Yates
Land: USA
Spilletid: 10 afsnit af cirka 45 minutter (anmeldelsen er baseret på de første 6 afsnit)

Efter ekstremt vellykkede hospitalsserier som ‘This Is Going To Hurt’, ‘The Pitt’ og ‘Berlin ER’ fra henholdsvis Max og Apple TV+ er Netflix nu klar til at følge deres fodspor. Men med ‘Pulse’ kommer streaminggiganten slet ikke i nærheden af konkurrenternes niveau.

Serien foregår i Florida, hvor orkanen Abby raser og tager til i styrke. Som følge af uvejret kører en bus med et fodboldhold udover en bro og ender i havet.

Ulykken er overstået på få minutter, hvorefter bussen næsten forsvinder under havets overflade. Det må siges at være den ultimative katastrofe og et godt udgangspunkt for en spændende hospitalsserie. For mig bekendt er mulighederne for overlevelse meget små, når en sådan ulykke sker.

Spændende præmis

Men i stedet for at dvæle ved katastrofen springer vi direkte til traumecentret på et hospital i storbyen Miami. Her vil man måske forvente en travl og stresset hverdag, der efterlader en med hjertebanken og svedige håndflader, fordi man føler med personalet og mærker deres stressede hverdag. Ligesom i de tre førnævnte titler.

Men det er slet ikke det, ‘Pulse’ handler om – selvom den prøver. Det første, vi får fortalt er, at den eftertragtede og populære dr. Philips er blevet anklaget for sexchikane, og at det er lægen Danielle (kaldet Danny), der har anmeldt ham.

Med ét glemmer man fuldstændig den katastrofe, man lige har været vidne til. Nu skal vi i stedet belemres med ligegyldigt fnidder og barnlige intriger, fordi Danny midlertidigt overtager pladsen efter Dr. Philips. Var det hendes plan hele vejen igennem? Det lader til at være et af de mange spørgsmål, der florerer på afdelingen.

Sagens problematik er sådan set spændende nok, men når den fylder så meget, at den fuldstændig fjerner fokus fra arbejdslivet og hverdagen på afdelingen, mister den al troværdighed. For i stedet for at tage det op til et personalemøde eller lignende, så taler de højlydt om sagen og deres personlige problemer, mens de behandler patienter.

Useriøs skildring af hospitalsarbejdet

Da de første ofre for busulykken begynder at komme ind på hospitalet, har man allerede mistet troen på, at seriens intensitet vil tage til, og at presset på personalet vil stige. For det er ikke det, det handler om.

Fokus er på de ligegyldige intriger, og som seer når man derfor ikke at engagere sig i personalets arbejde. Den dårligt skrevne dialog negligerer ganske enkelt hospitalsdramaet.

Det viser sig, at afdelingens chef, Dr. Cruz’ datter er blandt ofrene fra ulykken. Danny beslutter, at det er bedst, at Cruz ikke får noget at vide med det samme. En anden ansat går imod den beslutning og vælger at bryde ind midt i en operation, hvor Cruz bogstavelig talt står med kniven nede i en patient, da hun hører om sin datter. Det må siges at være indbegrebet af inkompetence fra den læge, der overbringer informationen.

Dr. Cruz forlader straks operationen, hun er i gang med, for at se til sin datter. Det forstår man sådan set godt, men det passer ikke helt ind i fortællingen om, at der er hypertravlt på afdelingen. For hun bliver hos sin datter, til hun er rask, og man derfor er endnu en person i undertal.

Der er så mange af den slags situationer i ‘Pulse’, der bærer præg af manglende research i forhold til, hvordan det (forhåbentlig) fungerer i virkeligheden.

Ligegyldig hovedhistorie og for meget flirt

De efterfølgende afsnit byder på en lignende skabelon. De begynder med en ny katastrofe, der igen har forbindelse til den tiltagende orkan. Men ligesom med første afsnit bliver det ikke brugt til andet end at skabe en falsk forhåbning om et spændende afsnit, vi aldrig får.

Vi rives igen tilbage til den uinteressante hverdag på hospitalet, hvor de personlige intriger stadig er så vigtige, at de skal italesættes i arbejdstiden, der også bliver brugt til at flirte med både kollegaer og patienter - der bliver også knaldet lidt på stuerne.

Og nu til seriens største problem: den gennemgående fortælling om sagen mellem Danny og Dr. Philips. Den bliver blandt andet fortalt gennem utallige flashbacks, der har til hensigt at gøre os klogere på, hvad der egentlig er sket.

Men i stedet bliver man mere og mere ligeglad med den historie, fordi de åbenbart har skamflirtet med hinanden, hver gang de har haft chancen - både når de er alene, og når de er sammen med andre. Der bliver ikke opbygget nogen suspense, der gør en nysgerrig og tvivlende på deres relation. Det er helt banale ungdomsserie-problemer.

Men det, der gør det næsten umuligt at tage historien om de to seriøst, er måden, de to arbejder sammen med hinanden på. For de har ikke noget problem med at være i samme rum og tale åbenlyst om deres fortid og den igangværende sag. Og da de to på et tidspunkt er alene i et fælles omklædningsrum, har Danny ikke noget problem med at stå med bare bryster lige foran ham. Det gør, at deres sag mister alt troværdighed.

Som hospitalsdrama har ‘Pulse’ intet at byde på. Men når seriens hovedhistorie også er direkte dum og meningsløs, er der ikke meget at komme efter.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser