Anmeldelse: Gangsterserien ’Top Boy’ leverer en følelsesmæssig knytnæve af en afslutning

Det har taget 12 år at nå hertil for Dushane (Ashley Walters) og Sully (Kane Robinson). Der er sket meget, siden vi mødte de to narkohandlere første gang i 2011. De var næsten helt på toppen – top boy, som det kaldes i serien af samme navn. Men meget er sket over fire sæsoner.

Venner og fjender er kommet, gået og blevet hentet i en rustvogn. For når først gaden og fjenderne har set sig ond på dig, ender det ofte med en dødelig udgang for en af parterne.

Serieskaber Ronan Bennett fangede elegant de brutale og hjerteskærende nuancer for eksistenserne omkring Summerhouse-bebyggelsen i Londons gader.

Det er ikke for ingenting, at serien er blevet kaldt for den britiske version af mesterværket The Wire. Selv en pause på seks år kunne ikke holde Top Boy nede. Megastjernen Drake blev så stor fan af de to første sæsoner, at han købte rettighederne til serien og dernæst fik den genoplivet hos Netflix.

Nu er vi nået til tredje sæson hos streamingtjenesten og seriens femte (og sidste) i alt. Hvis der er et ord, som opsummerer det afsluttende kapitel, er det konsekvenser. Det er nu, vi ser akkumulationen af Dushane og Sullys handlinger, og narkohandlens indflydelse på området og dets beboere.

Og som det nu engang er med den lyssky branche, står der altid nogen klar til at prøve at overtage forretningen.

Venner som fjender

De seks afsnit, som udgør afslutningen på Top Boy, er uforskammet skarpe og bingeværdige. Hvert minut kryber ind under huden på seeren. Faktisk kan man ærgre sig over, at femte sæson ikke har fået 10 afsnit, som de to forrige sæsoner.

Den nye sæson arbejder med fire hovedhistorier. Dushane forsøge sig som semi-legitim – pengene kommer trods alt fra narkohandel – forretningsmand. Han er i et stabilt forhold med kæresten Shelley (Simbiatu Ajikawo, også kendt som rapperen Little Simz), hvis ambitioner om en beautysalon, han gerne vil finansiere. Men gadelivet har det med at fastholde folk, selv når de ikke vil være en del af det mere.

Sully er mere eller mindre bare en omvandrende legemliggørelse af vold. Både forstået som, at alt det, han har oplevet og været med til selv at gøre, har påvirket ham så hårdt mentalt, at han er kraftigt ramt af PTSD. Men også det, at gangsteren nu er mere afstumpet og voldsparat end tidligere. Men Sully er ikke blevet dum. Nej, han er stadig en skarp analytiker og taktiker, når det kommer til opgør i narkoverdenen.

Mere moralsk ambivalente omkring, hvor fedt det egentlig er at være gangster og narkohandler, finder man hos fodsoldaten Jaq (Jasmine Jobson) og knægten Stefan (Araloyin Oshunremi). Efter at hendes søster har født en lille dreng, og Jaw er blevet tante, giver det flere moralske kvababbelser at være med til at forsyne mennesker med livsødelæggende rusmidler.

Og Stefan er tydeligvis fanget i dilemmaet om, hvorvidt han skal følge i sin afdøde storebror Jamies (Michael Ward) fodspor eller forsøge at holde stien ren og forfølge kærligheden med veninden Erin (Savanah Graham). Langt hen ad vejen er det i de to historier, at de mest hjerteskærende øjeblikke i denne sæson af Top Boy skal findes.

Går ud på toppen

Tilsat nogle nye irske gangstere under ledelse af far/søn-duoen Tadgh (Brian Gleeson) og Jonny (Barry Keoghan). De er kyniske og uforudsigelige og kan muligvis være en trussel. Men som altid kommer det an på, hvad Dushane og Sully finder ud af.

Det er dem, det startede med og dem, det skal slutte med. Undertitlen til sæsonen er No. Loose. Ends, ingen løse ender. Med tanke på at sæsonen kun byder på seks afsnit, modsat de forrige Netflix-sæsoner på 10, bliver det lige hurtigt nok med at få alle plotlinjer afsluttet.

Netop tempoet i fortællingen har hidtil været en af Top Boys forcer. Brødkrummer lægges ud i de indledende afsnit eller hele sæsoner i forvejen, for så endelig at blive forløst. Enten i et længe ventet crescendo eller et pludseligt dødsfald.

Ronan Bennett har styr på historien, og hvor det skal slutte. Men man kunne inderligt have ønsket, at der som minimum havde været to afsnit mere til at sætte prikken over i’et på sagaen.

Tredje Netflix-sæson er en følelsesmæssig knytnæve lige i mellemgulvet og en værdig afslutning på en af de mest fascinerende gangsterserier de seneste 15 år. Den underliggende samfundskritik, når det kommer til indsatser omkring ghettoer, immigration og ikke mindst narkohandel på alle niveauer, bliver elegant leveret – indpakket i en fortælling om venner, der bliver fjender, og hvordan handlinger har konsekvenser.