Anmeldelse: Netflix-serien ’Lupin’ genfinder storformen

Det startede så godt for Netflix-serien Lupin. Dugfrisk inde i det nye år med lette tømmermænd var den besnærende første del i fem afsnit 2021's første uovertrufne bingesnack.

Omar Sy var perfekt i rollen som den sympatiske charmetyv Assane Diop, der havde det som sit livs mission at få hævn over den skruppelløse rigmand Hubert Pellegrini (Hervé Pierre), som var skyld i hans fars død.

Cliffhangeren i femte afsnit, hvor Assanes søn bliver kidnappet, var det perfekte setup til del to, som kom i juni samme år.

Den var dog mildest talt en skuffende omgang. Selv om bingeværdigheden stadig var intakt, manglede der fremdrift i historien, hvor der blev trådt unødigt meget vande, indtil det hele skulle afsluttes i en rygende fart.

Ikke at det havde nogen betydning for streamingtallene. Publikum lappede de franske heist-eskapader i sig med stor gusto. Derfor skulle der naturligvis komme endnu en sæson. Spørgsmålet er så, om det er muligt at hejse Lupin ud af middelmådighedens dynd og se den rejse sig som en Fugl Føniks op til første sæsons gloriøse niveau?

Det korte svar er et utvetydigt ja. Men der er selvfølgelig nuancer, der giver indblik i, hvad det er, der har fået den franske Netflix-serie tilbage på rette spor.

Frankrigs mest charmerende mand

Først og fremmest er Pellegrini-historien et afsluttet kapitel. Hævnen for farens død er nu sket fyldest, og i stedet bliver fortiden i denne omgang brugt til at fokusere på Assanes forhold til sin fraværende mor. Uden nogen forældreskikkelser som faste holdepunkter i sit liv søger han en sikker havn, hvorend han kan få den.

Det bliver i en bokseklub, hvor træneren Keller (Salif Cisse) har et fermt tag på den rodløse knægt med de indestængte følelser. Men spørgsmålet er, om han rent faktisk har fuldstændig rent mel i posen? Underlægningsmusikken varsler i hvert fald til tider, at der er bagvedliggende skumle intentioner.

I nutiden driver den charmerende tyv som altid gæk med loven. Assane er blevet verdenskendt i Frankrig, hvor han har fået en status som oprøreren, der stjæler fra de rige, som udnytter almindelige mennesker.

Og hvis der er én ting, franskmændene elsker, er det deres rebelske oprørsfigurer.

Det går da også okay for Assane. Indtil han får et opkald fra sin mor, som han ikke har talt med i 25 år. Hun er blevet kidnappet, og for at sikre hendes frihed vil gerningsmændene have en værdifuld juvel, Den sorte perle – en genstand, som den inkarnerede Lupin-fan har et ganske særligt forhold til.

Mysteriet om, hvem der er bagmændene, bliver udfoldet fint som lagene på et løg. Den velkendte måde med at vise en begivenhed fra flere forskellige perspektiver viser os, hvordan Assane lykkes med sine spektakulære planer.

Omar Sy er nok engang fuldkommen perfekt i hovedrollen. Hans naturlige karisma flyder ud gennem skærmen. Læg dertil en ferm evne for at balancere mellem komik og drama, og resultatet er en skuespiller, som bør få en stor franchise bygget op om sig. Assane i Lupin er uden sammenligning det tætteste, Frankrig kommer på en James Bond-agtig karakter.

Spænding hele vejen til banken

Serieskaber George Kay – som tidligere i år gav os den nervepirrende Hijack med Idris Elba på Apple TV+ – har et solidt greb om, hvor historien skal hen, og hvornår seeren skal være med på, hvad det er, der sker.

Tilbageholdelsen af information indtil sidste øjeblik, føles ikke på noget tidspunkt irriterende, fordi opbygningen hen til det punkt er så vellavet, som den er.

Selv om man et eller andet sted også godt ved, at Assane nok skal lykkes med det hele, ryger der ikke noget af spændingen. Det i sig selv er en ret imponerende præstation. Kombineret med fine afstikkere til Assanes forholdt til ekskonen Claire (Ludivine Sagnier) og sønnen Raoul (Etan Simon) – der nu som teenagere minder mere og mere om sin far – gør, at vi kommer flot rundt omkring gentlemantyven.

Lovens lange arm er konsekvent langt efter, hvor den lidt kluntede, men stadigt kompetente Guédira (Soufiane Guerrab) og Belkacem (Shirine Boutella) gør, hvad de kan, men ikke er i nærheden af at fange Assane. Medmindre han selvfølgelig selv lægger op til det.

Inklusionen af journalisten Fleur Belanger (Martha Canga Antonio) giver et kærkomment ukendt element, der potentielt enten kan føre til Assanes tilfangetagelse eller blive en vigtig allieret.

Og det er på sin vis meget rammende for Lupin. Selv om man har regnet ud, hvor den gode serie skal ende henne, er vejen dertil fyldt med tilpas mange twists, overraskelser og herlige øjeblikke, at det er umuligt ikke at blive forført af Netflix-serien – og af Omar Sys vidunderlige smil.