Anmeldelse: ’Presumed Innocent’ er en af årets mest bingeværdige thrillerserier

Som alle Taylor Swift-fans har vidst i årevis, er der noget lusket ved Jake Gyllenhaal.

Det er der i den grad også ved ham i thrillerserien Presumed Innocent på Apple TV+. Gyllenhaal spiller den succesfulde anklager Rusty Sabich, som har det hele. Et stort hus, søde børn og en smuk og hengivende kone (Ruth Negga) – og en elskerinde i form af kollegaen Carolyn Polhemus (Renate Reinsve).

Den får dog en brat og meget definitiv afslutning, da hun bliver fundet myrdet i sit hjem.

Snart begynder beviserne at hobe sig op imod Rusty, og forsmåede kollegaer er hurtige til at få stablet en ganske solid sag sammen mod ham.

Vennen og den tidligere kollega Raymond Horgan (Bill Camp) påtager sig rollen som forsvarsadvokat. Hemmelighederne bliver ved med at vælte ud af skabet, allerede før retssagen begynder, men alligevel fornemmer man tydeligt, at de største stadig er i vente.

Serieskaber og hovedforfatter David E. Kelley lader nemlig fornemt det altafgørende spørgsmål dingle i luften. Har Rusty slået Carolyn ihjel, eller er der nogen andre, som går og har hemmeligheder?

Klassiker i nye klæder

Hvis historien lyder bekendt, er det ikke så underligt.

Serien er baseret på forfatter Scott Turrows roman af samme navn fra 1987, som kort efter blev filmatiseret med Harrison Ford i hovedrollen i Måske uskyldig fra 1990.

Begivenhederne er blevet opdateret, så de passer til 2020'erne, inklusiv alle de moderne teknologier. Historien er også blevet tweaket behørigt, og eftersom det kun er de første syv af seriens otte afsnit, anmeldere har fået stillet til rådighed, er det ikke til at sige, om slutningen også er blevet ændret.

Vejen dertil er en usædvanligt medrivende retssalsthriller.

Hurtigt bliver mordet sat i scene, og vi er med på gerningsstedet. Carolyn er blevet bagbundet og placeret i en position, der stemmer overens med en tidligere sag. Da morderen i den sag stadig er bag tremmer, er spørgsmålet, hvem står bag, og hvorfor hun skulle placeres i denne.

Afsnittene er fyldt med nervepirrende cliffhangers. Heldigvis ikke af den slags, hvor det udelukkende er for at lede seeren på afveje, men straks bliver afsløret i næste afsnit som værende snyd. En synd, som David E. Kelley ellers ikke tidligere har været bleg for at benytte sig af i nogle af karrierens mange advokat- og krimiserier.

Men her er hovedforfatteren i topform. Den tidligere advokat har flere retssalsserier under bæltet end de fleste og bruger i øvrigt flittigt den juridiske arena i sine serier. Fordi Presumed Innocent er en miniserie, er strukturen allerede givet på forhånd, så vi får en forløsning til slut.

Serien trækker lidt i langdrag med at komme frem til retssalen, og havde den været skåret ned til seks afsnit, ville Presumed Innocent fremstå fuldstændig skarp.

Verdens værste menneske

Det er dog først bagefter, man lægger mærke til, hvor der kunne være blevet trimmet. I al den tid, hvor man ser Presumed Innocent, sidder man ude på kanten af sædet.

Jake Gyllenhaal er dragende i hovedrollen. Han fanger dualiteten i Rusty, der både er et af de mest charmerende mennesker, man overhovedet kan møde. Og som også har et heftigt temperament og ikke håndterer det særligt godt, hvis ikke han får sin vilje.

Renate Reinsve (Verdens værste menneske) optræder udelukkende i forskellige former for flashbacks, og hendes karakter ændrer sig alt efter, hvem og hvordan der bliver husket tilbage. Uanset hvordan det er, er den norske skuespiller fremragende i den signifikante birolle.

Ligeledes med altid fremragende Ruth Negga. Intensiteten lyser ud af hende, når Barbara er træt af Rustys opførsel og alt det, han har gjort. Hvis øjne kunne dræbe, var ægtemanden blevet nakket ad flere omgange.

Det er det samme blik, Swifties får i øjnene, når snakken falder på Jake Gyllenhaal. Men selv den mest dedikerede Swiftie bliver nødt til at anerkende, hvor god han er i serien.

Presumed Innocent gør for Gyllenhaal nu, hvad Nightcrawler gjorde for 10 år siden. Det er på sin vis meget passende, at det netop er ham, som nu har Harrison Ford-rollen. For de to skuespillere har lidt af de samme kvaliteter. Meget charmerende, men også med en ulmende, urovækkende intensitet, som er decideret skræmmende, når den først kommer op til overfladen.

Havde det ikke været for en sløv start med at komme frem til retssagen, havde Presumed Innocent fremstået som en af de bedste i år.

Selv med den anke, er der masser af spænding at komme efter. Man har lyst til at starte det næste afsnit, og det er blandt andet derfor, at Presumed Innocent er en af de mest bingeværdige thrillerserier i år.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: