Anmeldelse: ’The Righteous Gemstones’ sæson 3 er guddommelig god komedie

Halleluja, brødre og søstre! Ventetiden er overstået, og verdens bedste religionssatireserie er tilbage for fuld hammer. The Righteous Gemstones handler stadig om den titulære Gemstone-familie, der prædiker Guds ord til masserne – selvfølgelig mod en klækkelig betaling. Det kræver jo tid og ressourcer at gøre det ordentligt, og den slags er ikke gratis.

Patriarken Dr. Eli Gemstone (John Goodman) lever nu en mere tilbagetrukken tilværelse, væk fra rampelyset. I front for familieforetagendet er i stedet de grådige børn Jesse (Danny McBride), Judy (Edi Patterson) og Kelvin (Adam Devine).

Ingen af dem er den skarpeste kniv i skuffen, men mangler hverken gåpåmod eller slet skjult grådighed for at gøre alt, hvad der står i deres magt for at skabe succes.

Efter et par sæsoner, hvor der i høj grad har været fokus på forretningsdelen af Gemstone-imperiet, er det i tredje (næsten) kun familierelationerne det gælder.

Første afsnit starter med et flashback. Børnenes mor og Elis kone (Jennifer Nettles) bliver overfaldet af en ukendt kvinde. Pga. overfaldspersonens lettere vanvittige udseende tror man umiddelbart, at dette bliver sæsonens store skurk.

Selv om hun er rasende, så er May-May (Kristen Johnson) ikke en ondsindet person. Hun er Elis søster og vender flere år senere tilbage og beder om hjælp. Hendes eksmand Peter (Steve Zahn) er blevet løsladt og har startet en kristenfanatisk paramilitær gruppe, hvor han har indlemmet deres to voksne sønner.

Det er derfor op til de ”retskafne” Gemstones at forene den splittede familie og bekæmpe misdæderen. Men, når de tre søskende knapt nok kan udstå synet af hinanden, er det lettere sagt end gjort.

Praise Jesus

Serien er skabt af Danny McBride, der selv spiller en af de bærende roller som den brovtende Jesse. En type af mænd, McBride har excelleret i at spille igennem årene. Især på HBO, hvor serierne Eastbound and Down og Vice Principals er moderne sorte komedieserie-perler.

Men det er ikke den slags, hvor man står udefra og peger på de latterlige mennesker, der bare er dumme. Det er nuancerede miljøskildringer med excentriske mennesker, hvor der kigges på, hvorfor de trives eller mistrives. Ofte som følge af en følelse af at være bedre end alle andre i deres omgangskreds.

Den slags smålighed kan de fleste relatere til, hvor meget man end prøver at undertrykke det uklædelige karaktertræk.

Oftest er det, som om The Righteous Gemstones arbejder i mange lag. Der er det umiddelbare, hvor det handler om den overdrevne (amerikanske) kommercialisering af kristendom. Den bastardisering, hvor opportunister som Peter nemt kan finde følgere, når man taler til deres usikkerhed.

Er det ikke, hvad religion i sidste ende handler om i sin reneste og mest noble form? At skabe en følelse af sikkerhed i en usikker verden.

Få mestrer den del som McBride og hans medsammensvorne, produceren Jody Hill og instruktør David Gordon Green. Samarbejdet strækker sig udover nærværende serie også til den nyeste Halloween-trilogi, hvor der også er fokus på, hvordan fortiden påvirker mennesker i nutiden.

Der er ikke nogen seriemorder i The Righteous Gemstones, selv om det til tider ikke ville virke malplaceret. For serien er fyldt med excentriske personligheder, endda flere som har et heftigt temperament og ikke er bleg for at ty til vold for at understrege deres pointer.

Voksen-Baby

Få er mere mindeværdige end den aldrende Baby Billy (Walton Goggins). Den gamle hvidhårede gubbe er et ømt syn, når han synger for gæsterne på Gemstone-familiens luksuriøse ferieresort. Entertaineren nyder tydeligvis opmærksomheden, men hustleren i ham drømmer stadig om mere og en større platform at udfolde talentet på.

Udviklingen fra da vi første gang mødte ham, hvor Baby Billy var decideret usympatisk, til nu, hvor han har den her lettere-gale-onkel-vibe, er ret fin.

Og det er dér, hvor The Righteous Gemstones virkelig bliver en fornøjelse. For selv om, det er nogle lidt bøvede og karikerede personer, vi møder, bliver det aldrig en ren karikatur. Der er en oprigtig varme og kærlighed til Jesse, Eli og alle de andre Gemstones.

Selv om de er lidt dumme og til tider gør uforståelige ting, skal de nok finde den rette vej og træffe de rigtige valg, når alt kommer til alt.

Det er det – trods alle de gloriøse tilsvininger og sammenstød – optimistiske livssyn, som gør, at man har lyst til at blive i universet.

Der er få ting, som ikke fungerer i tredje sæson. Og de ting ser man meget hurtigt gennem fingrene med. For der kommer hele tiden et nyt mindeværdigt øjeblik. Som når Judys (Edi Patterson) forsmåede mand BJ (Tim Baltz) beslutter sig for at konfrontere hendes elsker. Det er lige dele komisk og foruroligende, som scenen udfolder sig. Næsten så det bliver svært at se på.

Og det er dét, der er med The Righteous Gemstones. Nogle gange, er det svært at kigge med. Men hvis man gør, er udbyttet uvurderligt.