Anmeldelse: De gamle strippere i ’The Full Monty’ går lige i hjertekulen

Så er det tid til endnu en tur ned ad nostalgivejen. Tilbage i 1997 var The Full Monty – på dansk Det’ bare mænd – en socialrealistisk forløber for de perfekte hoftevrid og otte-packs i Magic Mike.

Filmen handlede om seks mænd i det nordlige England, der for at tjene nogle penge, lavede en mandestripgruppe. Hooket var, at de i modsætning til de mere kendte Chippendales, ville smide alt tøjet. Hvilket skuespillerne også gjorde, dog kun filmet bagfra, så man så publikums reaktion.

Filmen blev en kæmpe succes, både blandt publikum og kritikere.

Selv om det måske er strip-elementet, der står stærkest i hukommelsen, gik The Full Monty i dybden med en række emner som kropsopfattelse, skilsmisse, homoseksualitet og ikke mindst fattigdom i forbindelse med lukningen af de lokale stålværker.

Og det er i høj grad også de sociale aspekter, der er i fokus her 26 år senere.

Strip-elementet er pist væk, på nær en enkelt reference i det syvende af miniseriens otte afsnit.

Men det er stadig det, der har ført vennerne Gaz (Robert Carlyle), Dave (Mark Addy), Lomper (Steve Huison), Gerald (Tom Wilkinson) og Horse (Paul Barber) sammen. Sjettemanden fra den oprindelige forestilling, Guy, kommer og forsvinder uden den store forklaring. Det hænger sammen med, at skuespilleren Hugo Speer blev fyret fra produktionen for uanstændig opførsel.

Når man har set serien færdig, er det dog ikke fordi, man sidder og savner Guy-karakteren vildt meget.

For der er andre til at løfte opgaven.

Ny generation

Hvert afsnit tager udgangspunkt i en ny person. Gaz forsøger stadig at hustle sig til et bedre liv gennem forskellige ambitiøse planer, der sjældent udmønter sig i noget brugbart. Og så har han fået endnu et barn, teenageren Destiny (Tabitha Wing), som han ikke har det nærmeste forhold til heller.

Det er et meget passende billede på The Full Monty generelt. Meget er forandret i løbet af de sidste 20+ år og så alligevel ikke.

Serieskaber og manuskriptforfatter Simon Beaufoy stod også for manuskriptet til filmen fra ’97, og man fornemmer tydeligt, at han har personerne helt inde under huden. Sammen med medmanuskriptforfatter Alice Nutter – tidligere medlem af one-hit-wonder-bandet Chumbawamba – sættes det britiske samfund under kritisk lup.

For tingene i Sheffield og omegn er ikke blevet et mindre bureaukratiske med årene.

Hvis man først er kørt fast, ser det ud til at være en uoverkommelig opgave at komme videre. Horse er røget helt ud af arbejdsmarkedet og fører en tilværelse som førtidspensionist med en ringe overførelsesindkomst.

Myndighederne er konstant på nakken af ham og erklærer ham sågar fit til at arbejde, selv om det er tydeligt, at manden knapt nok kan bevæge sig. Det resulterer i en spøjs situation på jobcentret, som ender i en ren gidseltagningssituation, hvor alle de andre venner bliver involveret.

For selv om det er tunge emner, der er i fokus, bliver de flankeret af den karakteristiske britiske humor. Det er flabede kommentarer, der enten bliver sagt med et glimt i øjet eller som sylespids bemærkning i et skænderi.

Ægte kærlighed

Dem kommer der flere af, når fokus stiller skarpt på ægteparret Lomper og Dennis (Paul Clayton). De to mænd har været sammen i årevis og driver en lille café.

Kærligheden mellem de to er hjertevarm og skøn, med alle de små nuancer, et godt skildret parforhold i en serie skal have.

Lompers egenhændige investering i 'værdifuld konkurrence-brevdue' udvikler sig til en vanvittig skattejagt, der involverer sydkoreanske rigmænd og et fodboldstadion. Samtidig med, at det hele tiden vender tilbage til Lomper og Dennis’ parforhold.

Skuespillet sidder lige i skabet. Det er decideret umuligt ikke at blive charmeret af originalerne, og de nye skuespillere i seriens univers fungerer også upåklageligt.

Ligegyldigt hvor en historie bevæger sig hen i løbet af et afsnit, vender det hele tiden tilbage til den følelsesmæssige kerne og udgangspunkt for afsnittet.

Når vi f.eks. er med Dave på arbejde som pedel på konen Jeans (Lesley Sharp) skole, kredser alle oplevelser om deres problemer i ægteskabet og især tabet af deres lille søn for år tilbage.

Vekselvirkningen mellem drama og komedie gør, at The Full Monty nemt fordøjes, uden at man sidder fuldstændig bombet tilbage, når sidste afsnit er overstået. Men det er svært ikke at fælde en tåre eller to i takt med, at historierne i de tidligere mandestripperes liv i Sheffield bliver udfoldet.