Anmeldelse: ‘A Small Light’ giver fornyet indblik i kendt 2. Verdenskrigs-historie

Anne Frank er et navn, der er kendt verden over. Sammen med sin familie gemte hun sig på loftet i en lejlighed i Amsterdam, efter at tyskerne intensiverede deres jagt på landets jødiske befolkning i 1942. Her på loftet tilbragte Anne mere end to år af sit liv, hvilket hun beskrev i sin dagbog, indtil hun sammen med sin familie blev sendt i fangenskab i Auschwitz. Efter krigen blev dagbogen publiceret, og den er i dag en af de mest læste bøger i hele verden.

Hvor Anne Frank er kendt verden over, er det formentligt kun få, der genkender navnet Miep Gies. Miep var en østrigsk-født kvinde, som levede i Amsterdam under besættelsen fra 1940 til 1945. Miep var en af de få personer, der hjalp Frank-familien med at gemme sig for nazisterne, og det er netop hende, vi følger i miniserien A Small Light, hvor hun spilles af den engelske skuespiller Bel Powley (The King of Staten Island, The Diary of a Teenage Girl).

Serien begynder før krigens start. Vi møder en ung Miep en morgen, hvor hendes forældre midt i rundstykkerne forsøger at gifte hende væk til hendes bror. Bare rolig, hun er adopteret! Miep har dog ikke den store lyst til at gifte sig med sin bror, der i øvrigt er homoseksuel, så hun må ud at finde sig et job, hun kan leve af i stedet. Den rådsnare og ligefremme Miep ender med at få arbejde som sekretær for Otto Frank (Liev Schreiber), Anne Franks far. Lige om hjørnet truer dog en tysk invasion, hvilket vender op og ned på alt.

Lineær spænding

Uden at der går historietime i anmeldelsen her, så skildrer A Small Light, hvad der sker i Amsterdam under den tyske besættelse. Vi skal ikke langt ind i serien, før Frank-familien må søge i skjul af frygt for at blive fanget af nazisterne. Liev Schreiber især er formidabel i rollen som faren, og vi får et indblik i de bekymringer og tanker, som Otto Frank utvivlsomt har haft om sin families sikkerhed.

Vores hovedperson Miep fremstår også både handlekraftig og reel, og Bel Powley leverer en overbevisende præstation gennem seriens otte afsnit, selvom hendes sprog til tider bliver en anelse for nutidigt. Desværre gør seriens øvrige karakterer ikke lige så stort indtryk, og flere af dem fremstår en smule tørre og får ikke nok tid. Det peger samtidig ind i det, der måske er seriens største svaghed: Der bliver spillet for sikkert, og det minder om noget, du har set før.

Fortællestilen i A Small Light er meget traditionel, og spændingsniveauet er ret lineært med en langsom optrapning og et tårevædet klimaks til sidst. Det kunne have pyntet med et par overraskelser undervejs, eller hvis skaberne havde set til serier som fx Rogue Heroes (2022) eller Das Boot (2018) for at bryde den konventionelle stil, der præger A Small Light – der ellers har et ganske unikt perspektiv på jødeforfølgelsen under 2. Verdenskrig.

Tragisk og tåkrummende

Hvis du ellers fulgte med i skolen, ved du selvfølgelig godt, hvordan A Small Light ender. Og det er, overraskende nok, en af de bedste ting ved serien. Afsnit for afsnit ser vi, hvordan vores hovedperson går gennem ild og vand for at finde mad og forplejning til Frank-familien, der er blevet tvunget ud i en sølle eksistens på loftet af en lillebitte lejlighed, fordi det stadigvæk er langt bedre, end det der sker, hvis det lykkedes nazisterne at fange dem.

Hele familien tror og håber på, at de nok skal klare sig. Håbet stiger i takt med, at krigslykken begynder at vende for Nazi-Tyskland. I et af de senere afsnit fejrer familien nærmest, at De Allierede forsøger at bombe en fabrik ikke langt væk fra deres skjulested. Og hver eneste gang, det lykkedes Miep at smugle en bærepose mad med til Frank’erne, krummer du tæer, fordi du ved, at det ultimativt ender tragisk.

Efterhånden som A Small Light arbejder sig frem i tiden, strammer nazisterne nettet. Hver gang de laver en razzia, eller vi i serien bliver vidne til en ny ledetråd, der kunne føre nazisterne til den skjulte familie, frygter man, at det er dér, de bliver opdaget og taget til fange. Dét fungerer faktisk rigtig godt og er med til at fastholde ens interesse undervejs.

En smuk, omend lidt sløv, hyldest

Det er forfriskende, at en serie, der tager udgangspunkt i Anne Franks dagbog, for en gangs skyld ikke har Anne Frank i hovedrollen. Når det er sagt, er A Small Light på ingen måde revolutionerende, og du får ikke den samme “jeg-må-vide-alt-om-det-her”-følelse, som du eksempelvis gjorde, da du så Chernobyl (2019). Hvis du ikke har set den, så kom i gang!

Det er på mange måder de uhyggelige og samtidig fascinerende elementer omkring de virkelige hændelser, der bærer historien i denne serie. Serien i og for sig er ret ligetil, der uden omsvøb fortæller en bemærkelsesværdig historie. Den er dog helt sikkert en smuk hyldest til alle de mennesker, der ligesom Miep Gies prøvede at gøre en forskel under 2. Verdenskrig.

Hvorvidt du skal se A Small Light afhænger derfor til dels af, hvorvidt du er historisk interesseret. Er du en sucker for alt, der har med 2. Verdenskrig at gøre, savner du en serie, der kan kalde en tåre frem, eller vil du gerne vide mere om, hvorfor Anne Frank er et navn, du kender, så er serien helt sikkert værd at tage fat på. Er ovenstående ikke tilfældet, skal du nok lige overveje det en ekstra gang, før du begynder på den.