Anmeldelse: Spionserien ’Jack Ryan’ går ud med et brag af en sæson

Tredje sæson af Prime Videos spionserie Jack Ryan var ikke noget at råbe hurra for. Der var action og intriger, men hele tiden sad man med følelsen af, at det var set før.

Hvilket i og for sig ikke er så underligt, da historier om den titulære slagkraftige CIA-analytiker er blevet filmatiseret siden 1990. Dengang var det Alec Baldwin, som lagde krop til Ryan, og siden da har Harrison Ford og Chris Pine været en tur i spion-manegen.

Og John Krasinski, som nu i fire sæsoner har spillet Ryan, har gjort det ganske godt.

Der er lidt mere action på drengen, hvor skrivebordsmedarbejderen forholdsvis hurtigt sagde farvel og tak til pen og papir, og i stedet brugte kugler og sprængstof som primære arbejdsredskaber.

Derfor er det også lidt pudsigt at se Jack sidde bag et bord foran en flok amerikanske politikere. Efter begivenhederne i tredje sæson er han endt som midlertidig vicechef for CIA og i fuld gang med at rydde op i det gennemkorrupte agentur.

Derigennem kommer han i kontakt med undercoveragenten Domingo ’Ding’ Chavez (Michael Peña), som leder ham på sporet af en konspiration, der involverer mexicanske narkokarteller, kinesiske gangstere og en lyssky terrororganisation.

En sprængfarlig cocktail

På blot seks afsnit formår denne sæson af Jack Ryan at skabe mere intensitet og spænding end de to foregående tilsammen.

Det skyldes især, at serien har et klart fokus, som tidligere har fremstået flakkende. Det virkede, som om man håbløst forsøgte at hoppe med på action for actionbølgen, der oftest huserer i agent-/actiongenren.

Og det har været en skam. For Jack Ryan og hele Tom Clancys – forfatteren bag karakteren – univers har været forankret i en stærk og spændende efterretningsdel.

Balancen rammes rigtig godt her i fjerde sæson. Ding og den til serien nyopfundne karakter Mike November (Michael Kelly) er en udsøgt fornøjelse, hver gang de to deler en scene. De er hærdede militærfolk, som kan deres kram, men også har en excentrisk side, så humoren får fri leg, når vi er i deres selskab.

Kontrasten er til dels Jack, men i højere grad vennen James Greer (Wendell Pierce) og hans kollega/overordnede, Elizabeth Wright (Betty Gabriel). For mens Jack smutter på missioner, er det dem, der bliver tilbage i USA og optrevler den indenrigsdel af konspirationen. For der er selvfølgelig også skumle ting på færde på amerikansk jord.

Spørgsmålet er så, hvem man rent faktisk kan stole på i det komplicerede spionspil. For der er dobbeltagenter over det hele. Selv gangsteren Chao Fah (Louis Ozawa), som umiddelbart synes komplet hensynsløs, viser sig hurtigt at have hjertet på rette sted. Men hvordan kan man det, uden at det bringer ens familie og ens eget liv i fare? Den del nuanceres flot, så man forstår de involveredes motiver.

I hvert fald på de godes side. Skurkene? Det koges groft sagt ned til magt og penge. Men det kan også noget, når resten af serien spiller.

Spionen, der vidste for meget

Og det gør den for det meste i den afsluttende sæson af Jack Ryan.

Om det er et endegyldigt farvel til John Krasinski, må tiden vise. For er kraftige rygter om en spin-off-serie, hvor fokus er på Ding Chavez, og Jack Ryan lægger også op til flere historier med netop Ding og andre, vi har mødt i denne serie. Dog måske med en mere mission-bræget vinkel.

Krasinski gør det godt. Det har immervæk heller aldrig været ham eller hans portrættering af Jack Ryan, der har været problemet. Snarere unødvendigt kringlede historier.

Man tror på, at han er snarrådig nok til at finde ud af de fleste ting og har nok fysisk pondus til at kunne gebærde sig ude i marken med et våben. Kærlighedsaspektet bliver endda genoplivet her i sidste ombæring, da man bringer lægen Cathy Mueller (Abbie Cornish) tilbage. Igen, det er en lille ting, men det gør serien mere vedkommende og interessant, når personerne har nogle klokkeklare motiver til at gøre, hvad de gør.

Cornish og Krasinski har god kemi, og i det hele taget er det en meget velspillet serie. Og ualmindeligt fængende. Man kan endda tilgive de kreative folk bag for at forfalde til det mest uelegante trick, man overhovedet kan komme på for at drage publikum ind.

Fjerde sæsons første scene er således Jack, der bliver slæbt igennem et mørkt lokale, indtil han bliver hængt op i armene, klar til tortur. Hvordan er han endt her? Det er spørgsmålet, vi skal bruge de næste fem-seks afsnit på at finde ud af. Det er ærlig talt unødvendigt, for Jack Ryan byder på rigeligt med spændende øjeblikke, så sådan en halvspist madding er ligegyldig.

Det er slet og ret spionintriger på ypperste niveau, hvor der desværre lige nøjagtig snubles lidt hen imod slutningen. Men vejen dertil er noget er af det bedste spionaction set længe.