Anmeldelse: Star Wars-serien ’The Acolyte’ kommer flyvende fra start

Alene titlen smager af noget dystert – The Acolyte.

En akolut, som er den danske oversættelse, er en tjener eller medhjælper. Udtrykket stammer fra den katolske kirke, hvor det dækker over en præstegrad.

I forhold til den nye Star Wars-serie er det måske nærmere en form for discipel, man skal forestille sig.

Vi befinder os cirka 100 år før Episode I – The Phantom Menace, Vi er i slutningen af det, der i SW-lore er kendt som ’The High Republic’. Det er en tid med galaktisk fred, og Jedi-ordenen er på sit stærkeste niveau som universets fredsbevarende styrke.

Men den tid er snart over.

I en stærk åbning på første afsnit ser vi en mystisk skikkelse lede efter Jedi-mesteren Indira (Carrie-Anne Moss). Bare to minutter inde i The Acolyte følger en halsbrækkende slåskamp på liv og død, som sætter tonen for de fire afsnit, der er blevet stillet til rådighed for anmeldere.

Det viser sig ret hurtigt, at to tvillingsøstre – begge spillet af halvdanske Amandla Stenberg – er i centrum for det hele. Den ene, Osha, er en tidligere Padawan, mens den anden, Mae, målrettet rejser galaksen rundt i bestræbelserne på at dræbe fire Jedis.

Oshas gamle læremester, Master Sol (Lee Jung-jae), forsøger at fange Mae sammen med sin nye Padawan Jecki (Dafne Keen) og den nidkære Jedi Yord (Charlie Barnett). Kvartetten er hele tiden bagefter den effektive dræber, som bliver assisteret af den tidligere smugler Qmir (Manny Jacinto), og som begge tjener en herre med Kylo Ren-agtig maske og et rødt lyssværd.

Lyssværd kung-fu

Hvad der er åbenlyst for seeren, er ikke rigtig en tanke, der bliver tænkt højt blandt Jedierne i The Acolyte.

Sith-ordenen har i denne periode ikke været en magtfaktor, og derfor bliver der ikke spekuleret i, hvorvidt det er sådan en, der er bagmand for Jedi-drabene.

I stedet præges galaksens svar på FN af en magtfuldkommenhed, hvor alt, hvad de gør, er i retfærdighedens tjeneste. Især når det kommer til kontrol med Kraft-sensitive væsner, hvor alle børn, som udviser det specielle talent, skal screenes af Jedi-ordnen.

Det er også herigennem, at Osha og Maes tilknytning og had til Jedierne skal findes. De to er vokset op blandt hekse, som i SW-kontekst er Kraft-sensitive. Præcis, hvordan det hele hænger sammen, skal naturligvis ikke afsløres her. Men der udvides markant på SW-universet i forhold til, hvad der tidligere er blevet formidlet i de forskellige film og tv-serier.

Dog ikke på den måde, hvor du skal have set flere timers indhold forinden for at forstå konteksten. Men for folk, som udelukkende får deres SW-info gennem førnævnte film og serier, er The Acolyte en spændende udvidelsespakke.

Serieskaber Leslye Headland (Russian Doll) væver et betagende tæppe af krimimysterium, rumopera og eventyr. Osha og Mae er spændende karakterer med masser af dybde, og Amandla Stenberg får rig mulighed for at fremvise sit talent.

Hendes tale, ansigtsmimik og kropssprog varierer, alt efter hvilken person Stenberg gestalter. Skuespilleren har selv omtalt dem som yin og yang og repræsentanter for Kraftens to sider – den lyse og den mørke.

Dualismen er et gennemgående tema i SW-kontekst. Skywalker-familien skulle konstant vælge mellem det gode og det onde, og for andre stod det ofte mellem det selviske valg og så det, som kunne blive udslagsgivende for fællesskabet.

Det onde lurer

De valg er der flere af i løbet af The Acolyte for de forskellige karakterer, udover Osha og Mae.

Sol skal vælge, om han vil følge sit moralske kompas, eller gøre, hvad der er bedst for Jedi-ordenen. Perspektivet med, at Jedierne ikke skyr nogen midler for at opretholde, hvad de mener er fred, er ret interessant. Den klassiske diskurs om, at målet helliger midlet har været i vælten før i SW-kontekst.

Mest markant var nok Andor, hvor den småkriminelle Cassian Andors (Diego Luna) udvikling fra selvisk forbryder til altopofrende oprører var en noget nær perfekt seriefortælling.

The Acolyte er ikke helt der og kommer det næppe. Dertil er udgangspunktet for forskelligt. Ganske vist tager den nærværende serie udgangspunkt i krimi/thrillergenren, men formen efterfølgende er mere Star Wars, som vi altid har kendt det.

Dog med en ildevarslende kant. For vi ved godt, hvordan det hele skal ende.

For at bruge Alfred Hitchcocks gamle metafor, vi ved, at bomben er lagt. Den tæller ubønhørligt ned til Jediernes undergang, som vi her er i gang med at se starten af. Og vi ved cirka, hvornår den detonerer – Episode III: Sith-fyrsternes hævn – men hvad der sker derimellem er et nervepirrende spørgsmål.

Leslye Headland får fermt søsat en neglebidende spændingskurve, der udelukkende er opadgående efter de fire første afsnit.

Udover Stenberg er det Squid Game-skuespilleren Lee Jung-jae, som er mest i fokus. I sin første engelsksprogede rolle gør han det ganske udmærket. Den stoiske ro, som muligvis også er et resultat af ikke at være 100 procent komfortabel i det nye sprog, fungerer godt til karakteren. Sol er en rolig Jedi, med en næsten faderlig hengivenhed overfor sine Padawans. Samtidig får vi også gode eksempler på hans stærke evner udi både Kraften og lyssværdsfærdigheder.

Han er en af dens slags figurer, hvor man vil begræde hans uundgåelige død. For hvis der er noget, som er et stensikkert dødsmærke i SW, er det, hvis du er en faderfigur.

Spørgsmålet om, hvad vi skal bruge The Acolyte til, svæver stadig ude i æteren. Starten er lovende, hvor der helt klart lægges op til flere sæsoner i selskab med Osha og, måske, Mae. Der er dog en klar fare i, at vi endnu engang strander med en, hvordan-Sitherne-bliver-stærkere-og-farligere historie. Vi har efterhånden været ved den kilde tilstrækkelig mange gange til, at det kræver noget nyt og overraskende for, at The Acolyte skiller sig ud fra mængden.

Indtil videre tegner det lovende, men de sidste fire afsnit bliver altafgørende for, om serien flopper eller triumferer.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: