Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: 'Succession' er kongen af de neoaristokratiske milliardær-dramaserier PUNKTUM!

AfBrian Mogensen
11. oktober 2021
Foto: Succession/HBO Max

Del artikel

Tredje sæson af Succession rykker ud i overhalingsbanen, smækker klampen i kælderen og efterlader konkurrenterne i støvet.


Klimakset i anden sæson af Succession kom måske ikke som den store overraskelse for de seere, der har fulgt serien om mediemogulen Logan Roy og hans børn. Men jeg kan love for, at ordene faldt som en forhammer, og det har været svært at vente til den tredje sæson fik premiere.

Det sker den 17. oktober, og vi har fået tidlig adgang til de første af sæsonens afsnit.

Og hold nu k*ft, hvor er det bare blevet bedre og bedre.

Slutningen på anden sæson er startskuddet på det interne opgør, som familien har bevæget sig støt hen imod siden første sæson, og som titlen oversættes til, er der virkelig tale om en tronfølgerække.

Med Waystar-Royco på spil vil alle til fadet, og loyalitet er en omskiftelig størrelse hos familien Roy, hvilket er tredje sæsons absolut største force.

The big picture


Succession

En anden af seriens styrker er persongalleriet, der er bygget op af far Logan og børnene plus en række lige så involverede karakterer, der har været med til at opbygge og drive medie-koncernen. Og alle har deres egne bidrag til konflikten, og alle kan spilles ud mod hinanden eller være behjælpelige i kampen om tronen.

De holder sig ikke for fine til at spille deres egne kort,

I kernen er dog stadig de to kombattanter, Logan og Kendall, der i den velkendte David mod Goliat-historie også bliver repræsentanter for det gamle og det nye. Og selvom Kendall Roy længe har været den mindst betændte og mest angrende af det dekadente neo-aristokrati, er der ingen, der siger, at han har retten eller moralen på sin side.

Og selvom Logan Roy er mogulen, den ansvarlige kæmpe og – i sidste ende – den ansvarlige for alle de skeletter, der er ved at danse ud af skabene, er han heller ikke karikeret ondskab. For han elsker alle sine børn, og en del af ham ved godt, at det var det rigtige skridt for udfordreren.

En uvis skæbne


Succession

Kieran Culkin (Scott Pilgrim vs. The World) har længe været den mest outrerede i rollen som lillebroderen Roman, men med alt på spil, ved han godt, at han bliver nødt til at holde tungen lige i munden. Sarah Snook (An american pickle, Pieces of a Woman) har også leveret en pragtpræstation som datteren, Shiv, (en forkortelse af Shioban, der også er et ord for en hjemmelavet kniv), men selvom hun stadig nyder faderens favør, er hun blevet tvunget til at følge ikke bare sit hjerte og sine ambitioner, men også overveje seriøst, om det nu også er det rigtige valg.

ENDELIG


The Trial of the Chicago 7, Masters of Sex

For uden en seriøs udfordrer ville Brian Cox (Medici, From Now) være alt for dominerende, og selvom det virkelig er en underdog-story, er der ingen garanti for, at den får en lykkelig – eller bare tilfredsstillende – slutning.

Det er dog garanteret, at det bliver spændende og nok skal holde opmærksomheden fanget, lige til det sidste.

Hvad dette sidste bliver, skal jeg ikke spå om. For der er ikke officielt meldt noget ud om en mulig sæson fire. Det behøver ikke betyde noget, for det er stadig meget tidligt, når første afsnit ikke engang er blevet sendt endnu.

Men det kan jo også have en betydning, og det ville ikke undre mig, hvis de valgte at stoppe på toppen.

Tredje sæson af Succession begynder den 17. oktober på HBO Nordic, og med et nyt afsnit om ugen derfra, til den igen går til pause, bevæger den sig således med over på HBO Max, der lanceres her i landet den 26. oktober.

Info om 'Succession'

Streamingtjeneste: HBO Nordic/HBO Max
Release: 17. oktober 2021
Skabt af: Jesse Armstrong
Instruktion: Mark Mylod
Medvirkende: Brian Cox, Jeremy Strong, Sarah Snook, Kieran Culkin, Alan Ruck, Matthew Macfadyen m. fl.
Genre: Drama
Land: USA

LÆS OGSÅ: DR-serien 'Carmen Curlers' giver dig en masse genkendelige ansigter på rollelisten

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af 'Midnight Mass': Der er ikke noget at sætte en finger på

LÆS OGSÅ: Første kig på 'Game of Thrones' spin-off serien 'House of the Dragons'

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Del artikel

Læs mere omHBO NordicHBO Max

Andre Serier | Anmeldelser

Mest læste