Serier | Nyheder

Eddie Redmayne viser nye sider af sit talent i 'The Day of the Jackal'

Af
Signe Bjørg Granberg
10. oktober 2024Opdateret 11. oktober 2024
The Day of the Jackal (Sjakalen)
Eddie Redmayne spiller lejemorder i den nye SkyShowtime-serie 'The Day of the Jackal (Sjakalen)' / Foto: Marcell Piti / SkyShowtime

Del artikel

I Tobias Lindholms 'The Good Nurse' beviste Eddie Redmayne, at han kunne spille ondskaben selv, og nu finder den Oscarvindende skuespiller igen nye sider frem af talentet i SkyShowtimes kommende lejemorderserie. Og så er danske Andreas Jessen på rollelisten!

"Hvem er målet?" Det er det første spørgsmål, der møder én i traileren for SkyShowtimes kommende serie The Day of the Jackal (Sjakalen).

Her spiller Oscarvinder, Eddie Redmayne, den uovertrufne lejemorder, Jackal, der udfører bestilte mord til den allerhøjeste pris.

Men da den ihærdige, britiske efterretningsagent, Bianca (Lashana Lynch) kommer på sporet af den ellers så mystiske Jackal, starter en spændende katten-efter-musen-jagt gennem hele Europa.

Se traileren her:

Foruden Redmayne og Lynch medvirker bl.a. danske Andreas Jessen (Alfa, Bedre tider), Úrsula Corberó, Charles Dance, Richard Dormer, Chukwudi Iwuji, Lia Williams, Khalid Abdalla og Eleanor Matsuura.

Serien er skabt af Ronan Bennett, der blandt andet også står bag den anmelderroste serie Top Boy.

The Day of the Jackal (Sjakalen) får premiere 6. december på SkyShowtime.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omSkyShowtimeKrimi

Andre Serier | Nyheder

Mest læste