Anmeldelse: ’Klassefesten 4 – Venner for livet’ markerer et nyt lavpunkt i dansk filmhistorie

Det er ni år siden, ’Klassefesten 3: Dåben’ havde premiere og blev haglet ned af de fleste anmeldere.

De første tre film har behandlet temaer som utroskab, inkontinens, død, skilsmisse og fertilitet. Som udgangspunkt interessante emner for en tur gennem komediegenrens kødhakker, men ambitionerne strander ved andenrangs prutte- og tissemandsjokes uden den mindste snert af kant eller relevans.

Har noget så ændret sig efter ni år, hvor der må have været rig mulighed for virkelig at gå i dybden med manuskriptet?

Niks. Det er stadig bovlamme vittigheder, som giver anledning til kraftig hovedrysten over manglen på fantasi og reelt sjove øjeblikke i den såkaldte komediefilm.

Udgangspunktet i ’Klassefesten 4 – Venner for livet’ er ellers spændende nok.

Niels (Nicolaj Kopernikus) er netop kommet ud på den anden side efter en kamp mod prostatakræft, der blandt andet har involveret en større operation. Som følge deraf kæmper han med at få rejsning. Det går lige i hans usikkerhed om at være en rigtig mand, og derfor råber og skaber han sig og nægter at tage til sine svigerforældres kommende guldbryllupsfejring. Han vil heller ikke fejre sin egen 50-års fødselsdag.

Det belaster det i forvejen skrøbelige ægteskab med hustruen Jette (Helle Fagralid), der sætter foden ned: Enten kommer han med til guldbrylluppet og tager sig sammen, eller også tilgiver hun ham aldrig.

Vennerne Andreas (Anders W. Berthelsen) og Thomas (Troels Lyby) sætter sig for at lokke Niels med til Fyn, hvor svigerforældrene bor, og vil samtidig overraske ham med et surpriseparty i vennen Fisse-Frodes (Tomas Villum Jensen) sommerhus.

Som altid i ’Klassefesten’-filmene går intet som planlagt, men det mest bemærkelsesværdige ved ’Venner for livet’ er, hvordan man formår at få den knap halvanden time til at føles som en modbydelig udmattelsesprøve, der aldrig slutter.

Discountversionen af ’Klovn’

Et af filmseriens grundlæggende problemer er, at dens hovedpersoner er dybt usympatiske det meste af tiden. Hvor fokus tidligere har været på Thomas og Andreas, er det nu Niels, der går fuld grassat med smålighed og større egoisme end Frank og CC i ’Klovn’ tilsammen.

Netop sammenligningen med Frank Hvam og Casper Christensens komedieserie er særdeles relevant her, da ’Klassefesten’-holdet laver deres egen udgave af Bent Fabricius-Bjerres berømte bordel fra ’Klovn: The Movie’.

Her er det en fashionabel swingerklub på et gods, som Fisse-Frode hyppigt frekventerer. Gutterne beslutter sig for at tage Niels med derhen, så han kan få rejsningsevnen tilbage. Hvor det i ’Klovn’-universet virkede spændende og originalt, fremstår det i ’Klassefesten’-regi som uopfindsomt – og endnu et søm i kisten i forhold til at få sympati for Niels.

Det er fuldt forståeligt, at man kan være i en eksistentiel krise efter et kindkys med døden, men så kræver det også en form for selvindsigt og selvrealisering på et tidspunkt – og det får vi ikke i denne film.

Den platte latrinærhumor har bestemt sin plads og kan, når den er udført med opfindsomhed og intelligens, virke uimodståelig.

Men ’Klassefesten’ virker til at være fanget i en vrangforestilling om, hvad man mente var en sjov og grænsesøgende film i slutningen af 1990’erne og start-00’erne. Situationer, hvor man måske kan tilgive unge mænd for at være dumme, fungerer bare ikke på samme måde, når der er tale om 50-årige.

Sardinolie på testiklerne

Når en overdreven og lang glory hole-sekvens alligevel fremtvinger et lille kluk, er det ikke situationens skyld. Det er Anders W. Berthelsens frygtløse, helhjertede indsats, som underholder. Men igen er netop den slags situationer set bedre udført og med betydeligt mere humoristisk pondus i film for 20–30 år siden.

Skuespillerne gør generelt en brav indsats, men ’Venner for livet’ lugter af pengemaskine – og så er det ikke så vigtigt, om alt nødvendigvis giver mening for historien.

For eksempel bliver en person på et tidspunkt kørt væk i en ambulance, mens vi følger personerne, der bliver tilbage. Ikke engang fem minutter går der i filmens univers, før en person ringer og siger, at nu er de kommet frem til hospitalet, og patienten har det meget bedre. De folk, der stod omkring på parkeringspladsen, er knapt nok nået indenfor. Det er alligevel en imponerende fart, som det danske sundhedsvæsen arbejder med i den situation.

Det mest mindeværdige øjeblik i ’Klassefesten 4 – Venner for livet’ er desværre også et af den slags, som markerer et nyt lavpunkt i dansk filmhistorie. Det involverer Niels, der ligger døddrukken og snorker, mens Andreas og Thomas påfører olie fra en dåse sardiner på hans testikler. Tanken er, at han så vil tro, at han har haft sex på grund af lugten.

Det er det sørgelige niveau for humoren i denne film, som publikum må lide under.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: