Fans af 'Skadestuen' kan godt begynde at glæde sig
Hvem husker ikke Michael Crichtons ikoniske hospitalsserie Skadestuen (aka ER), hvor man neglebidende fulgte med, når Carter, Ross og Green udførte den ene komplicerede operation efter den anden - fermt assisteret af Abby, Carol og alle de andre på den hektiske skadestue?
Skadestuen er velsagtens alle hospitalsseriers moder, og den er siden blevet fulgt op af bl.a. Greys Anatomy og This Is Going To Hurt.
Og nu er der så en ny hospitalsserie i byen, nemlig The Pitt, der får premiere på Max til januar. Og ikke nok med det. Serien har ingen ringere end Noah 'Dr. Carter' Wyle i hovedrollen som Dr. Michael Robinavitch.
Serien er en realistisk skildring af de udfordringer, som frontpersonalet står overfor på et moderne hospital i Pittsburgh i USA.
Foruden at Wyle spiller hovedrollen, har han også produceret serien sammen med John Wells, der stod bag Skadestuen og The West Wing tilbage i 90'erne og 00'erne.
Der er premiere på The Pitt i januar på Max. Skadestuen (ER) sæson 1-15 kan også ses på Max.
Redaktionen anbefaler: De 20 bedste HBO-serier
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: