Se traileren for den nye danske serie 'Bullshit' med Marco Ilsø og Alba August
For nylig annoncerede Prime Video, at de har købt rettighederne til intet mindre end 9 nordiske serier fra konkurrenten Viaplay. En af serierne er en nye danske dramaserie Bullshit, der handler om 80'ernes rockerkrig i Danmark.
Serien er instrueret af Milad Alami (Charmøren, Opponent) og fortæller den dramatiske historie om en gruppe fortabte unge i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne i København.
Her møder vi Pia (Alba August) og Henning 'Makrellen' (Marco Ilsø). Henning drømmer om broderskab, frihed og motorcykler og kæmper sig ind i rockergruppen Bullshit, hvor han til bliver formand og forelsker sig i Pia.
Deres forhold udvikler sig dog hurtigt til en kamp om overlevelse midt i den verserende rockerkrig med Hells Angels.
På rollelisten finder man foruden August og Ilsø også Sebastian Bull, Jakob Cedergran, Vic Carmen Sonne, Clint Ruben og Peter Christoffersen.
Bullshit får premiere 19. april på Prime Video.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: