Serier | Nyheder

'Underverden'-instruktør rykker over i serieland med adaption af krimi bestseller

Af
Daniel Lindekilde Engberg
1. juni 2023
Fenar Ahmad laver Paradis City serie
Fenar Ahmad / Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Del artikel

Fenar Ahmed skal instruere alle afsnit til den kommende serieadaption af bestselleren 'Paradis City' fra Jens Lapidus.

Paradis City bliver Viaplays næste store seriesatsning, og de har hentet store kræfter ind for at bringe den til livs. Fenar Ahmed, der bl. a. står bag Underverden-filmene skal instruere afsnittene. I hovedrollerne ser vi Alexander Abdallah, der er frontfigur i den populære serie Snabba Cash, og overfor ham spiller Julia Ragnarsson, som du måske kender fra krimiserien Fartblind.

Paradis City er sat i Sveriges nære fremtid. Stigende problemer med kriminalitet og segregation har ført til, at der er bygget store mure omkring ghettoområderne og indført særlige love i disse områder for at beskytte resten af samfundet.

Det største bydel af dem alle er Järva, der også kendes som 'Paradis City'. Under en tale fra den populære indenrigsminister opstår der pludselig kaos, og ministeren bliver kidnappet. Det sætter hurtigt uroligheder i gang landet over, og hvis et totalt kollaps skal afværges, så skal ministeren findes i god behold inden det er for sent.

Til dette mål har SÄPO-agenten Fredrika Falck (Julia Ragnarsson) klækket en plan. Den engang legendarisk MMA-kæmper Emir (Alexander Abdallah) står overfor fængsel på livstid. Fredrika stiller derfor Emir et ultimatum: Hvis han nogensinde vil have mulighed for at se sin datter igen, så skal han være hendes agent i Paradise City og finde den forsvundne minister.

Paradis City vil bestå af seks afsnit og får premiere på Viaplay.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder