Anmeldelse: Arnold Schwarzeneggers 'FUBAR' er en sjov og charmerende binge-snack

CIA-veteranen Luke Brunner (Arnold Schwarzenegger) er klar til at gå på pension efter mange års tro tjeneste og har et klart mål om at vinde ekskonen, Tally (Fabiana Udenio), tilbage, 15 år efter at hans arbejde tvang dem fra hinanden.

Agenturet har dog en sidste opgave, som kun han kan klare på baggrund af en tidligere undercoveroperation. Den sydamerikanske ekstremist, Boro (Gabriel Luna), har fået fingre i et atomvåben, og CIA har mistet kontakten til undercoveragenten, der skulle stjæle det tilbage. Missionen er klar: Få agenten ud, og opsaml atomvåbnet.

Da agenten viser sig at være Lukes egen datter, Emma (Monica Barbaro), giver det hurtigt anledning til komik og drama, både på arbejdspladsen og i privatlivet. Når de tvinges til at arbejde sammen om at fælde Boro, bliver det hele hurtigt F.U.B.A.R (Fucked Up Beyond All Recognition).

Det kunne næsten lyde som efterfølgeren til James Cameron-filmen True Lies, der aldrig blev lavet, og der er elementer af FUBAR, der er som taget direkte ud af filmen. Det mest overraskende er måske, at meget af det virker og er utroligt charmerende.

Fremragende og morsom dynamik

Helt centralt for serien er de to hovedroller Luke og Emma, der har en herlig far/datterdynamik sammen. Efter endelig at være blevet voksen skal Emma igen stå til ansvar over for sin far, der stadig betragter hende som sin lille prinsesse.

De sender spydige bemærkninger som kugler mod hinanden, når de er sammen med familien, hvor flere sideløbende plots udspiller sig. Emmas kæreste, Carter (Jay Baruchel), fremstår som lidt af et skvat i Lukes øjne, og de har et forhold, der minder om Ben Stiller og Robert De Niros i Meet the Parents. Derudover har vi også en underspillet aversion mellem Luke og ekskonens nye kæreste, Donnie (Andy Buckley), hvor Luke flere gange pinagtigt prøver at underminere ham i Tallys øjne.

Meget komisk guld kan findes i familiedelen af serien. På arbejdspladsen ser tingene dog lidt anderledes ud. Luke og Emma er naturligvis også til stede her og giver komiske indslag, og det samme prøver resten af CIA-holdet til større og mindre effekt.

Den tætte samarbejdspartner, og en del af Lukes cover for familien som sælger af træningsmaskiner, er tech-eksperten, Barry (Milan Carter), hvis replikker ofte udmunder sig i popkulturelle referencer. Så er der den skørtejagende, Adonis-lignende Aldon (Travis Van Winkle), og Tina (Aparna Brielle) på lån fra NSA til at hjælpe til med sagen. Til sidst har vi komikeren Fortune Feimster som Roo. Hun er klart den, der bidrager med mindst og næsten udelukkende siger ting af en seksuel karakter. Det bliver hurtigt trættende, og i modsætning til de andre karakterer virker hendes udvikling meget påduttet og fjernt fra plottet.

Hver især er de ikke så meget i sig selv, men serien formår at opsætte situationer, der får det meste ud af deres karaktertræk på tværs af hinanden.

Hvis alt andet slår fejl, så er Arnold klar med en one-liner til at redde en scene.

Konstant fornyelse

Arnold Schwarzenegger har mere end fortjent sin plads i ’The Action Hall of Fame’, men man kommer ikke udenom, at han er 75 år. Der er ikke mange store stunts eller hårdtslående nærkampe uden, at der bliver klippet manisk eller indsat en stuntmand for at skjule alderen. Helt generelt er FUBARs actionscener det, der lader mest tilbage at ønske.

Actionscenerne fylder dog ikke det store, og netop derfor kunne man godt have ønsket sig noget i lidt højere kvalitet, når de så endelig kom.

De fleste afsnit følger en tydelig formular: familietid, planlægning af dette afsnits mission, udførelse af missionen, slut på en cliffhanger, hvor næste afsnit starter med at samle op på cliffhangeren, og så er vi tilbage til start igen.

Man kommer mere og mere i hovedet på folk, og karakterer man måske havde afskrevet som fyld, får pludselig lidt dybde. Ikke meget bevares, men lige nok til at tilfredsstille i en serie som denne. Der, hvor FUBAR gør noget klogt, er ved at give en ny form for mission i hvert afsnit. Undercover i fjendtligt territorium, togrøveri, få en mand ud af fængsel, forførelse af en fjendtlig agent osv. Stort set hvert afsnit byder på noget nyt og sætter karaktererne i forskellige situationer på tværs af hinanden. Det holder det hele friskt, og man føler aldrig, man ser samme scenarie udspille sig to gange på trods af den førnævnte formular.

Det bliver i familien

FUBAR fletter spørgsmålet om forholdet mellem arbejde og familie ind gennem hele serien. Luke ved godt, hvad for meget arbejde – og specielt hans og datterens arbejde – kan gøre ved familiedynamikken. Hun er stadig ung og fuld af hovmod. Hun tror, at hun kan få det til at fungere, selv om hun inderst inde godt ved, at det var årsagen til, at hendes forældre i sin tid gik fra hinanden.

Serien behandler disse temaer både med alvor og komik, alt efter hvad der er brug for, og det udfoldes fra mange forskellige perspektiver.

Det er ikke den nye standard for action eller skildring af familieforhold og work/life-balance, men serien er bedre, end man havde turdet håbe på fra en Netflix-serie med Arnold Schwarzenegger i front.