Kommentar: Derfor kan vi stadig bruge Grundtvig i dag

N.F.S. Grundtvig var grotesk produktiv. Han skrev omkring tre normalsider om dagen – igennem hans lange, 88-årige liv blev det til en samling af flere end 30.000 sider bestående af salmer, bøger, debatindlæg, lovforslag og alt muligt andet.

Han var stamfaderen til det moderne, folkelige Danmark, og han havde en finger med i alt det, der synes godt og muntert ved danskheden. Han indførte eventyret, det magiske og poetiske i undervisningen på højskoler, folkeskoler og i kirkerne, og når vi danskere synger i fællesskab på vores modersmål, er det måske med én af Grundtvigs 1.500 salmer i struben. Han skrev bl.a. en tredjedel af Salmebogens næsten 800 salmer.

Ligesom han i øvrigt havde en finger med i udformningen af Grundloven, selv om han endte med at stemme imod den.

Derfor kan det heller ikke undre, at man blandt de mange Grundtvig-tanker, der berettes om her i anledningen af DR’s store tema om præsten, forfatteren og salmedigteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig, også kan finde livsråd, der kan hjælpe os med at klare de udfordringer, vi står overfor i dag.

Hyldest til det jævne

Den skæggede pastor Grundtvig går lige nu sin sejrsgang på DR’s flader, og ser man bort fra den afsindigt kedelige dramadokumentar med Ulrich Thomsen om Grundtvigs kirkelige konflikter og kærlighedskvaler (gab), er der virkelig meget livsklogt guld at grave efter i DR’s mangefacetterede dækning.

Grundtvig var måske Danmarks første og største populist, fortæller Morten Messerschmidt (DF) og Katrine Frøkjær Baunvig, lederen af Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet i et særafsnit af podcasten Supertanker.

Selv om Grundtvig ikke var meget for et uuddannet folkestyre eller ”pøbelvælde”, så troede han på, at bondens almindelige, jævne liv var så klart at foretrække. Og at det fortjente hyldest. I modsætning til den indspiste elite – som han jo nok med sit tætte venskab med Danmarks dronning og sin daglige gang i de københavnske guldaldersaloner rimeligvis selv var en del af.

Grundtvig var selv langt fra almindelig. Men hvis der er noget, vi i dag ville have godt af at tage ved lære af, så er det Grundtvigs hyldest af det jævne, muntre liv.

Det lille menneske i det store liv

Professor i psykologi og allestedsnærværende Svend Brinkmann diskuterer med klinisk psykolog Sisse Find i P1’s et senere afsnit af Supertanker, hvorvidt tidens psykologisering, den meget indadvendte mærken efter og individets konstante retten sig mod sig selv kan være som en slange, der bider sig selv i halen og de facto æder af sig selv.

Hvis man skal finde svaret indadtil, risikerer man, at man ingenting finder derinde. Bare mere grubleri, tvivl og selvforagt.

Pigekorets Alba Alvilde Scharling og Ellen Ulrik Hansen viser sig at rumme gamle sjæle bag de lyse stemmer, når de sammen med Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet, diskuterer fire af hans bedste salmer og ”Pigekors-bangere” i radioprogrammet Grundtvig og mig.

”Det giver musikken en ekstra skrøbelighed,” siger én af pigerne om at græde, når hun synger i koret. Selv om det kan være svært at gøre. Særligt hvis man græder meget.

Det er livsvisdom omsat til skønhed, når pigerne først taler om at have så afsindig en selvkontrol, at man planlægger, hvornår man skal vaske hår, så det ikke bliver fedtet – og dernæst synger Sov sødt, børnlille om at være lige så ubekymrede som fuglen i skoven og liljerne på marken. Ingrid Ank fortæller, at den ofte deprimerede Grundtvig nok skrev salmer til sig selv for at finde håb.

Den dejlige himmel

Grundtvigs forfatterskab rummer lysene ringe, man kan lægge rundt om sig selv som et værn mod det indre mørke. Selv tumlede teologen med en indre sorthed så tung, at den indimellem blev psykotisk, fortæller altid fremragende Liv Thomsen i I Grundtvigs fodspor.

I sådan et mørke blev evergreenen Dejlig er den himmelblå også til, og det er svært ikke at læse salmen som en deprimeret mands påmindelse til sig selv om, at håbet fortsat findes, når han skriver om ”Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild”.

Salmedigteren Iben Krogsdal fremhæver også en sang i essayet Vi mislykkede guder, der er skrevet af gode gamle Niels Frederik Severin. Ifølge hende rummer den en løsning på det voldsomme, sygeliggørende ansvar for egen lykke, særligt unge mennesker i dag kan føle, når de måler succes med hinanden på Instagram, i karakterbladene og åbenbart også i pigekoret.

Grundtvig skrev den til sine egne sønner i forbindelse med deres konfirmation, og den er indbefatter alt dét, han ønsker for dem i deres fremtidige liv. Den er samtidig også en hyldest til det almindelige liv som et sted, hvor det er et vilkår, at længsler ikke nødvendigvis forløses før til allersidst.

”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med kongers bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvågent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler velbekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden.”

Jeg tror, Grundtvig havde ret i, at der findes stjerner, man kan fæstne blikket på, som ikke leder vild. Hemmeligheden er, at de leder én ud af det indre. At det er omgivelserne, naturen, hverdagen og de mennesker, der befolker den, der kan drive os ud af fortvivlelsen og ind i det almindelige, muntre og virksomme liv.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: