Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: ’Grundtvig’ er velspillet, men præget af en irriterende ærefrygt

Af
Christina Munk
17. maj 2024
Grundtvig dramadokumentar på DR
Nicolaj Kopernikus som Sibbern og Ulrich Thomsen som Grundtvig / Foto: A&M Productions/Alonso Mayo

Del artikel

DR’s dramadokumentar om Grundtvig har mange kvaliteter. Men den savner også historisk tyngde og fortaber sig alt for meget i det private.

Grundtvig

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 19. maj 2024
Genre: Drama, dokumentar
Instruktør: Christian Dyekjær
Manuskript: Jacob Tingleff, Jacob Katz Hansen, Sofie Rasch
Medvirkende: Ulrich Thomsen, Mads Reuther, Kirsten Lehfeldt, Josephine Park, Søren Sætter Lassen
Land: Danmark
Antal afsnit: 3

”Jeg kender godt det med at tvivle på sig selv. I mange år bildte jeg mig selv ind, at jeg havde skrevet nok i dag til at kunne bevise mit værd. Men det eneste, der skete, var, at tvivlen dukkede op andre steder.”

Sådan begynder den nye dramadokumentar Grundtvig på DR, hvor Ulrich Thomsen spiller nationalikonet N.F.S. Grundtvig (1783-1872) som midaldrende. Det starter godt og peger mod et ikke ubetinget forherligende portræt af den store danske digterpræst.

Snart efter møder vi den kun 19-årige Grundtvig, spillet af Mads Reuther. Han mangler den sidste eksamen på præsteseminariet i København, men er mere interesseret i at gå i byen og ønsker faktisk slet ikke at blive præst. ”Jeg vil ikke være præst. Jeg vil være digter,” siger han.

Præstefamilien hjemme i Udby på Sydsjælland er utålmodig efter, at han skal blive færdig med studierne, og den aspirerende digter får sin eksamen på trods af, at han i sin sidste eksamen kalder kirken for et ”svindelforetagende”.

Senere udgiver han selvsamme eksamensprædiken, og derefter bliver det næsten umuligt for ham at få ansættelse som præst.

En ambitiøs produktion

Grundtvig er en ambitiøs produktion om præsten, pædagogen, politikeren og salmedigteren, der forsøger at sammenfatte hele hans liv og virke. I serien følger vi ham fra de unge år, til han er 71 år.

Gode skuespillere gestalter menneskene i Grundtvigs liv. Nicolaj Kopernikus spiller Grundtvigs nære ven Sibbern, Laura Bro spiller hans første kone Lise, og Josephine Park er hans anden kone Marie Toft. Kirsten Lehfeldt skal særligt fremhæves som digterpræstens skrappe, men kærlige mor.

Mads Reuther gør det glimrende som den unge kompromisløse Grundtvig, men den, der fortjener størst applaus, er Ulrich Thomsen i den aldrende version. Han er perfekt til rollen, fordi han evner at fortolke karakterer med masser af mystik. Der er noget ikonisk over billederne af ham i den rolle, som ser man den virkelige Grundtvig.

Et levende tidsbillede

I seriens dramatiske del mærker man, hvor vigtig dramadokumentaren er for DR. De tre afsnit af knapt en time bader i æstetik og sanselighed, og hold nu op, hvor får man skabt et visuelt levende tidsbillede.

Men når man ønsker at komme omkring så mange af Grundtvigs facetter på så kort tid, er det selvsagt umuligt at komme i dybden med de aftryk, hans idéer satte på Danmark.

En gennemgående tråd er manglen på information om den historiske periode. For hvordan skal vi forstå Grundtvigs storhed og betydning for vores historie, hvis vi ikke forstår den tid, han levede i?

Man har ellers arrangeret et kyndigt trekløver af historikere med lederen af Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet, Katrine Frøkjær Baunvig, i front. I et klart sprog og med stort engagement får de formidlet mange af Grundtvigs visioner for det danske samfund.

Men serien bruger meget tid på at dvæle ved den danske digters privatliv, og det bliver særligt synligt, når serien er så kort, for det bliver på bekostning af dokumentardelen. Genren dramadokumentar fungerer kun rigtig godt, hvis de to dele komplementerer hinanden og optræder jævnbyrdigt.

Kan ikke stå alene

Grundtvig skildres i serien som en stædig og kompromisløs karakter. Han er ret utålelig for at sige det, som det er. Det er befriende, at han ikke kun bliver forherliget, men når det kommer til hans visioner, hersker der en irriterende ærefrygt.

Serien tør ikke tage Grundtvigs idéer om f.eks. nationalisme eller frihed op til debat, og det virker mest af alt, som om man er bange for at stille spørgsmål eller være kritisk, fordi det så betyder, at man ikke anerkender hans betydning.

Men det er netop de store kontraster, der findes i hans idéer, som gør ham interessant. Man kunne have perspektiveret til samtidige kulturpersonligheder som f.eks. filosoffen Søren Kierkegaard, som Grundtvig stod i opposition til. På den måde havde hans holdninger stået skarpere frem.

Serien er seværdig og en udmærket introduktion til det kæmpe fænomen, som Grundtvig er, og som kan virke uoverskueligt at dykke ned i. Men den har for mange mangler til at kunne stå alene, hvilket er ærgerligt, for den har mange gode takter og potentiale til mere.

Brug den i stedet som startskud, og dyk så sideløbende ned i de andre produktioner, DR har skabt om ham. Den store digterpræst er nemlig stadig et fascinerende bekendtskab.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser