Serien ZeroZeroZero, som kan streames på HBO Nordic, er en ambitiøs fortælling om en ladning kokain, der smugles fra Mexico til Italien, efter den Syditalienske Mafia Ndrangheta beslutter sig for at købe den. Serien er baseret på en novelle af samme navn af Roberto Saviano, der også har skrevet Gomorra. Seriens karakterer er fiktive, men er inspirerede af virkelige personer.
Handlingen
I serien følger vi vores hovedpersoner fra Lynwood-familien, der består af datteren Emma Lynwood (Andrea Riseborough), Chris Lynwood (Dane De Haan) og faderen Edward Lynwood (Gabriel Byrne). Familien fra New Orleans ejer et succesfuldt shipping firma, der indvilliger i at forestå transporten for mafiaen af den lyssky last.
Under dække af at fragte mexicanske jalapènos tager en nervepirrende og farlig rejse sin begyndelse på det atlantiske ocean.
Intern uro i den italienske mafia forsinker sendingen. Bag uroen står bl.a den magtsyge Stefano (Giuseppe De Domenico), der ønsker at overtage tronen fra hans bedstefar Don Minu (Adriano Chiaramida), der er boss i `Ndrangheta.
Samtidig følger vi en nådesløs krig blandt mexicanske narkokarteller i byen Monterrey, hvor det ligesom i Italien hersker et opgør om magt og narkopenge og hvem, der sidder på tronen i den kriminelle underverden.
I en biljagt og kampscene i et af de første afsnit får folk, der elsker rendyrket action virkelig også valuta for pengene. Det er blodigt og kaotisk, og scenen kulminerer med en hjerteskærende sekvens.
Vi sparres generelt ikke for detaljer, når det kommer til at se såvel kriminelle som uskyldige mennesker, der henrettes og tages til gidsler. Serien holder sig bestemt ikke tilbage fra at vise os den grusomme bagside af den lukrative kokainhandel verden over.
Vores ”antihelte” fra Lynwood-familien befinder sig stort set i skudlinjen hele sæsonen igennem, og de må bl.a kæmpe mod ekstreme islamister samt alliere sig med afrikanske gangstere for at sikre, at fragten kommer sikkert frem mod sin destination.
Dansk islæt
Danske Janus Metz (Armadillo, True Detective) har instrueret tre afsnit af serien (afsnit 3, 4 og 5) og mon ikke, der er en sandsynlighed for, at det er hans præstation i Armadillo, der især har gjort ham aktuel til serien. I hvert fald synes jeg, at afsnit 5, der hedder Sharia, har den dygtige danske instruktørs tydelige aftryk på sig.
Personligt synes jeg, at Janus Metz slipper godt afsted med hans bidrag i de tre afsnit, han står bag. Jeg var faktisk lidt i vildrede omkring, hvor jeg stod med serien efter de første to afsnit, som seriens skaber Stefano Sollima (Gomorra) selv har instrueret.
Vurderingen
Jeg synes, serien i starten har lidt svært ved at etablere sig selv, fordi den, som jeg nævnte tidligere, virker meget ambitiøs i dens fortælling og vil lidt for meget på én gang. Det er også noget, der for mig kendetegner Sollima og hans arbejde med Gomorra. Her bruges der også lang tid på at etablere karakterer, og her kræver det også en vis portion tålmodighed at engagere sig i fortællingen.
ZeroZeroZero er, hvad jeg som serie vil beskrive som en slow starter. Selvom der sådan set er action nok for pengene, hvis det er det man er til. Vi skal efter min mening hen til afsnit 4, før historien begynder at blive rigtigt spændende, og her skal der igen sendes kredit til Janus Metz.
De sidste tre afsnit er instrueret af Pablo Trapero, der bliver kaldt et af de største latinamerikanske instruktørtalenter, og her kommer serien endegyldigt også til sin ret som en seværdig og medrivende fortælling efter lidt startvanskeligheder.
Vi får samlet trådene i en flot sæsonfinale, hvilket som bekendt kan være en svær disciplin at mestre i en tid, hvor der produceres serier på samlebånd. Serien har hele vejen igennem et melodramatisk spor, hvor vi kommer tæt ind på livet af Lynwood-familien, som vi på trods af dens involvering i kriminelle aktiviteter kommer til at holde af.
Jeg vil specielt fremhæve Andrea Risebororugh for sin præstation som Emma Lynwood. Hun er benhård og passer godt ind i en tid med kvindelige antihelte, der ikke har stilethæle og superkræfter. I stedet balancerer Emma Lynwood rollen som en naturlig alfahun uden at blive overspillet.
Hun er også familiens holdepunkt og en beskyttende storesøster overfor sin lillebror Chris, der slås med en spastisk sygdom. Samtidig formår hun at være streetwise nok, til at navigere blandt de farligste mennesker på jordkloden. Jeg spår en Emmy-nominering om hjørnet for hendes rolle!
Konklusion
ZeroZeroZero bliver i det store hele til en rigtig god serie. Den har en fantastisk åbningssekvens med musik af Mogwai, der også undervejs i serien bruges til at understrege at forskellige dele handlingen kædes sammen. Rent visuelt er serien til tider helt forrygende. Der er f.eks nogle fantastiske skud over de forskellige byer, vi besøger rundt om i verden. I det hele taget tager serien sig tid til at fremhæve de locations, hvor den er filmet.
Der er også kælet for de mindre detaljer i ZeroZeroZero. Læg især mærke til dyrene og deres subtile funktion i scenerne i Italien. Læg også mærke til nummerpladen på en bil i sæsonfinalen af serien.
En af styrkerne i serien er også, at den foregår flere steder i verden, hvilket giver os forskellige perspektiver på fortællingen. Vi er f.eks både i Senegal, Marokko, Mexico, Italien og USA. Desværre er det klare budskab jo hermed også, at kokain er et problem alle steder.
ZeroZeroZero er i øvrigt en betegnelse for, hvor meget hvid mel der bruges til pasta i Italien. Det kræver nok ikke et Einstein-agtigt vidensniveau at lægge to og to sammen og se, hvorfor forbindelsen til det vanedannende hvide pulver, der holder alt fra dansegulve til den kriminelle underverden i gang verden over.
Med serien ZeroZeroZero, som oprindeligt er en Amazon Prime serie, har HBO Nordic fået en stærk serie i arkivet om kokainens magtfulde og tragiske indflydelse på verden. En af seriens styrker er også, at den ikke forsøger at belære, men snarere lykkes med at stille sit publikum intelligente spørgsmål omkring problemet med det globale kokainproblem.
Hvis ikke et af seriens store budskaber står klart nok, så lad mig da komme med en afsluttende bemærkning (lille spoiler-advarsel) narkohandel kan ikke betale sig ikke, og der er ingen vindere.
