Anmeldelse: 'And Just Like That...' er et følelsesmæssigt overgreb
Carrie, Charlotte og Miranda er tilbage efter omtrent 20 år i en ny version af det, der engang var Sex and the City.
De to første afsnit er nu tilgængelige på HBO Max, og har du set dem, så har du måske, ligesom jeg, brug for dette terapeutiske skriv.
Hvis du ikke har set de to afsnit, så STOP. Denne artikel indeholde MASSIVE spoilers for begge afsnit.
Woke
De første minutter, hvor vi møder den første af en lang række nostalgiske karakterer, Bitsy Von Muffling, føles irriterende opstillet – som et dårlig opstillet folkeskoleteater. Vi lærer på kikset vis at den "sexy sirene over sixty-Samantha" “is no longer with us”, fordi hun er flyttet til London!? What!? Der er gået 2 1/2 minut, og det tegner ikke specielt godt.
Men! Heldigvis for et men. Den velkendte magi fra den tidligere serie vender tilbage i kæk dialog mellem de tre veninder i et velkendt scenarie ved et bord på en trendy restaurant. Snakken falder på brugte kondomer, og så er vi ligesom tilbage i den gode gamle jargon.
Men den velkendte SATC-magi er hurtig væk igen. Det første afsnit viser tydeligt, at serien er klar over det emne, som den tidligere serie fuldstændig overså, og i et forsøg på at gøre op for det, bliver And Just Like That enormt politisk korrekt og forråder meget af, hvad den stod for før.
Miranda er gråhåret og nægter at farve det (YAY!), Carrie både podcaster og instagram'er med den yngre generation (YAY!), og Charlotte forsøger ihærdigt at udvide sin horisont med kvinder af anden etnicitet end hende (Cringe!).
Desværre bliver det på bekostning af de karakterer, vi kendte engang. Miranda ligger under for, hvad der er korrekt både at sige og gøre i frygt for, hvad hendes medstuderende synes!? Carrie fniser og viger udenom, da hun bliver spurgt om onani!? Charlotte forsøger at presse kønsteoretyp påklædning ned over sin yngste datter!?
Hvem er de forgangskvinder, vi kendte fra SATC? Det lader til, at man har forsøgt at gøre vores ikoniske karakterer ældre med plat og dårlig humor. Miranda som kikset overbeskyttende mor, Charlotte med et overflod af følelser, Steves høreapparat og næsten pinlige gammelmands stemme føles ikke som en naturlig udvikling, der kommer med alderen, men som et kikset forsøg på at drille karakterne. It ain’t funny.
Samantha
Og så til seriens måske mest betændte emne: Samanthas fravær. Som nævnt tidligere, så får vi først et virkelig skuffende alibi for hendes fravær: Hun er flyttet til London. Det er rasende frusterende ikke at give hende en bedre afsked end dette. Heldigvis får vi uddybet, at Carrie har fyret Samantha som sin publicist. Det er Samantha blevet fortørnet over og har droppet deres venskab.
Kan du din SATC-historie 20 år senere, så ved du, at deres venskab burde være stærkere end som så. Dog, så husker jeg netop denne reaktion hos Samantha, efter Carrie overraskede hende og the worldwide express guy.
Kender man til de mange rygter, der har floreret om Sarah Jessica Parker og Kim Cattrall og deres uenigheder, så føles denne fiktive version faktisk mere ægte end nogen anden fiktiv løgnhistorie, de kunne have brygget. Sagen er, at Samantha er ikke med, og uanset hvilken grund og baggrundshistorie de havde fortalt, så havde fansene, inkl. undertegnet, ikke accepteret det. Der ville aldrig være en genial løsning på hendes fravær.
På trods af det, så formår de at skabe det smukkeste symbol på håb og forsoning i form af overdådige smukke hvide blomster. Og hvis du er på Team Kim Cattrall/Samantha, så er jeg blot nød til at informere dig om, at netop dette lignende scenarie eftersigende skulle være forgået i virkeligheden.
På trods af deres uenigheder off-cam så skulle Sarah Jessica Parker efter sigende havde rakt ud og kondolerede til Kim Cattrall efter hendes brors død. Det blev dog mødt med samme modstand og endnu mere afstandstagen. Øv! Min pointe er, at det føles mere realistisk nu, hvor de har lagt sig så tæt op af sandheden (hvad vi ved af) som muligt.
Sex
Er al sex så væk fra det, der engang var Sex and the City, uden Samantha? Ud fra de første to afsnit så er svaret "ja", desværre. Den eneste, der rigtig har gang i lagengymnastikken er Mirandas søn, Brady.
Der er en scene mellem Carrie og Big, der for mig som seer var både traumatisk og tankevækkende. Carrie opfodrer Big til at onanere foran hende. Min reaktion var bogstavelig talt: nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Det følelse meget som at se ens forældre starte en fest, man ikke ville være inviteret til. Ikke nødvendigvis på grund af deres alder, men fordi deres karakterer har været i ens bevidstheds så længe, at de nu føles mere som forældre end jævnaldrene.
I bagklogskabens klare lys, så ser jeg, at dette er et af de eneste øjeblikke, hvor And Just Like That... gør præcis det, jeg havde håbet. Den portrætterer modigt og underholdene sex i en aldersgruppe, der aldrig før har fået specielt meget opmærksomhed. Og aftabuiserer det, at de fleste har sex, uanset alder og køn.
Sorg
Mine forventninger til And Just Like That... var et nostalgisk gensyn med en gammel kending. Mine forhåbninger var, at produktionen ville være modige nok til at vise ægte, smukke og modige kvinder i alder, som er meget lidt repræsenteret i serieverdenen. Selvom de to første afsnit ikke lever helt op til mine sparsomme forventninger og forhåbninger, så fik jeg noget helt andet og uventet. Sorg.
De sidste sekunder af første afsnit var … hjerteskærende. Der er meget få øjeblikke, der kan sidestilles med det chok og det tab, seriehistorien skaber i de sekunder. Tårerne trillede mere eller mindre konstant, indtil andet afsnit var slut. At sige farvel til Big, en af de mest ikoniske karakterer, er enormt modigt valg og sender kursen for resten af serien en helt anden retning end forventet.
Ja, der er de åbenlyse spørgsmål, som hvorfor ringer hun ikke 911? Hvordan giver hun ikke hjertemassage? Hvorfor græder hun ikke? Og hvorfor skal Carrie altid være offer? På trods af dem, så vælger jeg at se, at And Just Like That... giver os noget på skærmen, som vi som SATC-fans kollektivt dealer med off-cam: Sorgen over at karakteren Samantha ikke længere er med. Sorgen over at disse afsnit er de sidste, vi ser til Willie Garson, som Stanfort, som døde af kræft tidligere på året. Sorgen over, at vi aldrig får mere Sex and The City, men at vi måske med And Just Like That... kan acceptere, at vi får noget andet.
Jeg håber, denne artikel har kunne fungere som et terapeutisk gennemgang af de to afsnit, der for mig var et følelsesmæssigt overgreb, jeg bestemt ikke havde forventet. Store overraskelser, på godt og ondt.
Det er muligvis for godtroende og naivt og i modsætning til mange andre, men mit håb for And Just Like That... er lige så stort som Samanthas smukke blomstrede gestus.
Info om 'And Just Like That..':
Instruktør: Michael Patrick King, Gillian Robespierre, Cynthia Nixon m.fl.
Medvirkende: Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon, Kristin Davis, Sara Ramirez, Chris Noth, m.fl.
Streamingtjeneste: HBO Max
Premieredato: 9. December 2021
Land: USA
LÆS OGSÅ: Ny ‘Sex and the City’-Podcast: Er Carrie og veninderne starten på 4. bølge-feminismen?
LÆS OGSÅ: Se traileren til 'And Just Like That...'
