Anmeldelse: 'Exit' sæson 3 ender som en maveplasker efter en ellers hæsblæsende tur i overhalingsbanen

Kan man blive træt af at være et røvhul? Kan man blive træt af at se på røvhuller?

Det er de to oplagte spørgsmål at stille efter at have set tredje sæson af NRK’s kæmpemæssige succes, Exit. En serie, der nærmest har fået taglinen, ‘baseret på virkelige rigmænds beretninger’. Ud fra idéen om, at så depraverede mænd er for vilde til at være sande, og vi så tænker ‘wow’, når vi opdager, at det er de.

Et utroværdigt venskab

I sæson 1 og 2 har vi fulgt de fire norske rigmænd og venner, William (Pål Sverre Hagen), Adam (Simon J. Berger), Henrik (Tobias Santelmann) og Jeppe (Jon Øigarden), om hvem det mest positive at sige vel nok er deres venskab. For på trods af deres afstumpethed i alle andre henseender, har de fire gutter holdt sammen gennem ulovlige transaktioner, beskidte tricks, luderfester og utroskab.

De betror på ærlig vis stort set alt til hinanden, hvilket måske er det allermest utroværdige i Exit, men lad det nu ligge. Vi, der kigger på dem, har fulgt dem i deres op- og nedture, deres udskejelser, deres løgne og frem for alt, hvordan de har kunnet slippe af sted med det hele.

Rig, men deprimeret

I slutningen af sæson 2 indfandt den første krakelering sig for alvor. For William faldt dybere og dybere ned i et depressivt mørke, der til sidst fik ham til at stå på kanten af afgrunden, klar til at springe ud. Og det er her, sæson 3 åbner. William formodes at have begået selvmord, hvilket både hans bror Pål nyder godt med et luksusliv i Spanien, og hans ekskone, der egentlig har det ret fint med hans død, for så kan hun drikke sin hvidvin i fred og passe sine skønhedsbehandlinger. Alt det bliver der sat en stopper for, da et velkendt ansigt pludselig dukker op på en kamel i ørkenen.

Tomrum og tvillingesøstre

Også de tre andre har nærmet sig noget, der kunne kaldes livskriser. Jeppe er ved at miste sin far (Kurt Ravn), Henrik har fundet ud af, at han ikke kan lide sin kone og er træt af sine børn, og Adam føler, på trods af at han er ved at afslutte en gigantisk kryptovaluta-handel, ‘et tomrum i sig’, som selv ikke de to tvillinge-pornoskuespilsøstre, han hyrer til at bo i sit hjem, kan udfylde.

Alle tre vælger den sædvanlige metode for at slippe for følelser og tanker: at betale sig til et dekadent weekendorgie under sydens sol.

Spidsfindige observationer

Der er lige nok spidsfindigheder til, at Exit stadig er ret underholdende. Som f.eks. observationerne over, hvor hul ‘grøn omstilling’ og investering i energi kan være, set fra pengemændenes synsvinkel. Eller hvor lovløst et marked bitcoin og kryptovaluta er, og hvor meget der kan spekuleres i det. Når Exit vil give et indblik i, hvordan ‘røvhullerne’ tænker, er den klart sjovest og skarpest. Det er, når den præsenterer ligegyldige bikarakterer som Rolf Lassgårds og Jesper Christensens, at den tager nogle unødvendige sideveje.

Så kom pegefingeren

Men tilbage til mit indledende spørgsmål: Kan man blive træt af røvhuller? Hvis man spørger de fire mænds nærmeste relationer, er svaret ja. Og her i sæson 3 ser, vi hvordan omgivelserne begynder at rumstere som modreaktion.

Hermine, Adams ekskone, pønser og plotter. Williams bror gør det samme. Og de to andre får deres bekomst på forskellig vis. Det er selvfølgelig en velkendt dramaturgisk skabelon, men også en, man skal være forsigtig med, når man nu i så udpræget grad har dyrket fire mænds udskejelser i to sæsoner. Og Exit falder desværre i sin egen fælde her i tredje sæson ved at begynde at løfte moralske pegefingre. Var pointen med serien ikke, at der ingen moraliseren var?

For svaret på mit andet spørgsmål: Kan man blive træt af at se på røvhuller? er, nej. Røvhuller rummer en endeløs fascination, fordi de opfører sig på måder, vi andre ikke kan slippe af sted med, og netop deri lå eksistensgrundlaget for serien. At begynde at moralisere nu mod slutningen er at svigte hele grundpræmissen og at falde til patten efter seriens mange provokationer. Og de valg får afslutningssæsonen til at fremstå som den absolut svageste sæson. Lidt ærgerligt for en serie, der har været en vild tur i overhalingsbanen.