Anmeldelse: ’Hello Tomorrow!’ er et tidligt bud på en af årets bedste serier

Forestil dig, hvordan 1950’ernes USA forestillede sig, at fremtiden så ud. Et glansbillede af optimisme dækker alt i verden. Robotter tager sig af ting som at passe babyen og lufte hunden. Alle har et stykke jord, de kan kalde deres eget. Den amerikanske drøm, bare bedre.

Det er i en sådan verden, vi finder Jack Billings (Billy Crudup), der ikke bare sælger boliger på månen, han sælger drømmen om en bedre morgendag. Med ham er en stab af følgere. Ludomanen Eddie (Hank Azaria), den altid muntre Herb (Dewshane Williams) og forretningskvinden Shirley (Haneefah Wood). Med en pamflet og kontrakt i hånden går de fra dør til dør og sælger et stykke jord på månen ad gangen.

Tilværelsen slår sprækker, da Jacks ekskone bliver kørt over af robotpostbuddet, der prompte ønsker hende en super dag. Henlagt i en koma skynder Jack sig til hospitalet og møder sin søn, Joey (Nicholas Podany), som han forlod, da Joey stadig var spæd. Det sender Jack ud i en form for midtlivskrise, hvor han nu vil være den far, han aldrig nåede at være. Han tager Joey under sin vinge som sælger (dog uden at fortælle Joey, at han er hans far) og beslutter, at deres lille sælgergruppe skal blive i byen for, at han kan prøve at blive forsonet med sin søn.

Men nogle gange er der en grund til, at sælgere tager fra by til by.

Tilbage til fremtiden

Den verden som Hello Tomorrow! har opbygget, er visuelt fantastisk og fuldt ud gennemarbejdet. Retrofuturismen berører alt i serien. Robotternes design, videotelefonerne, bygningernes arkitektur og tøjstilen. Jeg vil være stærkt forundret, hvis ikke den bliver nomineret for bedste produktionsdesign og kostumer ved diverse prisuddelinger.

Det visuelle udtryk harmonerer også med seriens tematik. Alt denne fantastiske teknologi, der er til rådighed, men ikke altid virker. Det fremstiller et billede af, at alt er perfekt og vidunderligt, men før eller siden kommer virkeligheden og banker på.

Alt er vævet sammen

Alle karakterer er vævet ind i temaet om optimisme om fremtiden vs. virkeligheden. Det forhold, som Jack opbygger med Joey igennem sæsonen, er en klassisk frelserhistorie, hvor Jack vil gøre op med fortidens fejl. Men vil Joey evne at tilgive Jack, når sandheden kommer frem?

Skuespillet er fremragende fra alle involverede, og de medvirkende har alle skarpt skårne karakterer med små finurlige særtræk. Ludomanen Eddie, der ser dagens små udfald som tegn fra det øvre for, hvem han skal spille på. Herb, der altid fremtvinger et smil, selv når der ikke er meget at smile af, og tydeligt giver udtryk for en form for benægtelse over tingenes tilstand.

Alison Pill, som den forurettede kunde Myrtle, har flere fantastisk sjove scener, hvor det fuldkommen slår klik, og momentant vanvid tager over.

Alt bliver bedre i morgen

En del af essensen i Hello Tomorrow! er at udsætte sine problemer til fremtiden, hvor det nok kommer til at gå bedre. Fra Jack, der udsætter at fortælle Joey sandheden, til storspilleren Eddie, der altid beder lånehajens håndlanger om en uge til, fordi den store gevinst er lige rundt om hjørnet. Hvis du er overbevist om, at fremtiden vil være bedre, så bliver nutiden lidt mere medgørlig.

Der er fuldkommen samhørighed mellem alle seriens elementer. Karakterer, visuelt udtryk, musik og tematik læner sig alle op ad hinanden og skubber hinanden frem.

Fra første scene til den sidste perfekte sætning i Hello Tomorrow! taber den aldrig overblikket over, hvad det er for en historie, den gerne vil fortælle, og den gør det både med humor, drama, masser af hjerte og et lille skud sort komik.