Anmeldelse: 'Natrytterne' giver dig mareridt

Det minder lidt om en kult. Ridning. Alle har deres uniformer i det hierarkiske miljø, hvor man ikke diskuterer med udenforstående, hvad der egentlig foregår i dagligdagen.

Det er i hvert fald det indtryk, man får efter at have set C Mores nye originalserie Natrytterne.

Omdrejningspunktet er ridelæreren Tommys (Jonas Karlsson) mangeårige seksuelle misbrug af sine elever og voldelige adfærd overfor sin familie. Selvom navnene er fiktive, er den svenske serie baseret på en virkelig sag.

En af virkelighedens voldtægtsmands døtre, Sophie Jann, har sågar været indover skabelsen af serien. Det er trods alt mere, end man kan sige om den omdiskuterede Netflix true crime-pendant Dahmer, hvor ingen pårørende har ønsket at have noget med den at gøre.

Svensk mareridt

Natrytterne er centreret primært om to perioder.

Den første er, hvor vi følger teenageren Molly (Saga Samuelsson), der flytter ind på det prestigefyldte ridecenter Heddesta. Hun kommer fra et belastet hjem, og ridningen ser dermed ud til at blive hendes vej til en bedre tilværelse.

Men hurtigt står det klart, at noget er forkert. Vil man f.eks. være en del af konkurrenceholdet, skal man sove oppe hos Tommy, og sent om aftenen ynder han at holde hof for sine unge kvindelige beboere.

Inkluderet i det er intimmassager og sex, hvornår end han kræver det. Efter at stykke tid kommer Molly væk og anmelder ham til politiet. Men bare fordi et par småtøser siger noget, er det jo ikke nødvendigvis sandt. Sådan er devisen i hvert fald hos visse i det snobbede borgerskab i ridemiljøet.

Anden periode omhandler det, der sker i hans familie efter retssagen.

Et monster fødes

Og det er, som om den oplevelse forandrer ham. Om muligt endda til det værre.

I nutiden ser vi hans nu voksne datter Victoria (Hanna Ardéhn) fortælle om oplevelserne, som vi som seere så ser udfoldet i episodelange flashbacks. Serien holder ikke noget tilbage og viser i eksplicitte detaljer mange af de ubehagelige overgreb.

Jonas Karlsson er skræmmende god som det fordrukne voldtægtsbæst. Den isende kølighed han formår at formidle, når Tommy intimiderer sine elever (og familie) til at makke ret, er voldsomt ubehagelig. Omvendt fremstår han som en kæmpe, når han svinger armen eller andet, når der er en, der skal tæves på plads.

Men mest frygtindgydende er det, når Tommy standhaftigt holder fast i, at han ikke gør noget galt. Man tror vitterligt på, at han selv er af den overbevisning, at han ikke gør noget galt.

Taler overlevernes sag

Selvom Natrytterne langt hen ad vejen er en meget ordinær true crime-fortælling, har den alligevel flere elementer, hvor den udmærker sig.

Til trods for et stort persongalleri er man aldrig i tvivl om, hvem der er hvem, og hvilken relation de har til hvem. Karlsson er allerede blevet rost til skyerne, hvilket må siges at gælde for alle skuespillerne i serien.

På intet tidspunkt er der nogen, der fremstår som karikaturer – en ting, som true crime-serier ofte er hurtig til at reducere folk til.

Til gengæld mister Natrytterne lidt pusten i anden halvdel. Faktisk er det som at få to sæsoner smækket sammen i en, hvor den første er næsten hæsblæsende i sin skildring og fortælling. Omvendt er det også svært at have en anke imod, hvordan virkeligheden har udfoldet sig. Igen må pilen pege på true crime-genrens indbyggede begrænsninger.

Svensk klasse

Overordnet set efterlader den svenske serie dog et positivt indtryk. Især er det uhyggeligt fascinerende, hvordan folk reagerede i første omgang, da ridelæreren blev stillet for retten.

Der blev endda lavet en dokumentar, hvor der blev plæderet for, at Tommy var uskyldig, og det var et komplot mod ham. Og mange forældre troede stadig på den dygtige træner, for han kunne da umuligt have gjort sådan nogle uhyrlige ting. Det var jo klokkeklare løgne fra nogle skidttøser fra underklassen.

Med tanke på at serien foregår tilbage i 80'erne og 90'erne, er det skræmmende, hvor lidt ting har forandret sig. Vederstyggelige eksistenser raserer stadig rundt omkring og bedriver uhyrlige gerninger, samtidig med at folk der står frem imod dem bliver mødt med hån og spot.

Natrytterne bringer i den grad den vigtige diskussion på banen igen. Forhåbentlig lærer vi snart noget, så den vi ikke skal have den igen.