Anmeldelse: Alle veje fører til ’Rom’, men leder de også til lykken?
Rom
Premieredato: 22. februar 2024 i biograferne
Genre: Romance, komedie, drama
Instruktør: Niclas Bendixen
Manuskriptforfattere: Niclas Bendixen, Christian Torpe og Kristian Halken
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Kristian Halken og Rolf Lassgård
Land: Danmark
Spilletid: 1 time og 39 minutter
“Livet er langt, lykken er kort”, sang Kim Larsen på sangen Papirsklip. Men hvad nu, hvis lykken ikke er kort? Hvad nu, hvis den på samme tid kan være kort og lang, flammende og stilfærdig? Og ankomme i helt forskellige skikkelser livet igennem?
Niclas Bendixen, der tidligere har stået bag både tv-serien og filmen Ditte og Louise, beviser med sin nye film Rom, at romantiske komedier ikke kun er for unge mennesker på jagt efter den eneste ene. De kan i fuldt så høj grad være for, om og med mennesker, der har levet et helt liv i ægteskabets trygge havn, og måske bare har brug for lille en påmindelse om, hvad – og hvem – der egentlig får hjertet til at banke, før livet igen føles frisk og fuldt af løfter for fremtiden. For kærlighed og forelskelse har ingen alder.
Fortidens spøgelser
Det gælder i hvert fald for ægteparret Gerda og Kristoffer, der bliver sendt på ferie til Rom af deres datter. Det stilfærdige postbud Kristoffer har det egentlig bedst med at blive hjemme i hverdagens trygge trummerum. Gerda har derimod boet i Rom som ung kunststuderende og føler sig straks hjemme i både byen og sproget.
At være i byen vækker en gnist i hende, der er blevet godt og grundigt gemt og glemt i årene som mor og husmor. Sammen med hendes kunstneriske ambitioner. Men måske er det ikke for sent? Vi fornemmer dog også hurtigt, at Gerda ikke kun har glade minder om byen. En skygge følger hende. En gammel hemmelighed, der måske – måske ikke har noget at gøre med en mystisk lejlighed, som hun opsøger, efter at have ladet Kristoffer blive tilbage på hotelværelset.
Da Gerda og Kristoffer render ind i Gerdas gamle elsker, den svenske kunstlærer Johannes, dukker gamle, og livsafgørende, hemmeligheder op til overfladen.
Rørende karakterer
Og hvad så nu? Skal Gerda gribe en sidste chance for at genoplive ungdommens lidenskab, for kunsten, manden og den evige stad? Eller skal hun i stedet rejse hjem til det velkendte. Det stille liv med den mand, hun har delt de sidste mange årtier med. Og er vrangvillige og akavede Kristoffer mon mand for at kæmpe for hende, når det virkelig gælder? Hvor findes lykken?
Gerda, Kristoffer og Johannes spilles af Bodil Jørgensen, Kristian Halken og Rolf Lassgård. Og med en så velspillende trio i front, er trekantsdramaet i særdeles gode hænder. De formår at spille på både de komiske og tragiske tangenter – og dem, der indeholder lidt af det hele – så man tror på dem hele vejen.
De er alle tre dybt rørende, med hver deres historie, fulde af nuancer og levet liv, hemmeligheder, store valg, fortrydelser og glimt af lykke. Ikke mindst Kristian Halken, der virkelig elsker sin Gerda, selv om han skjuler det godt bag sine musegrå facade og sine vrantne bemærkninger. Det er hjerteskærende at se, hvordan han skubber hende længere og længere væk, mens han stille mumler “Vend dig om. Vend dig nu om!” til hendes ryg, inden den forsvinder i gadebilledet.
Månedens biografguide: Det skal du se i biografen i februar 2024
Fint mandeportræt
I det hele taget er der mange fine observationer af den lidt mere end midaldrende mand i portrættet af Kristoffer. Måske fordi Kristian Halken selv har været med til at skrive manuskriptet sammen med Niclas Bendixen og den erfarne manuskriptforfatter Christian Torpe, der allerede med Bille Augusts Stille hjerte beviste, at han har et særdeles godt blik for tilværelsens små nuancer og ikke mindst spillet mellem mennesker.
Især de mere alvorlige og dramatiske scener i Rom er hamrende velfortalte, med små sprækker, der inviterer ind til skjulte verdener, håb, drømme og ønsker. For der viser sig at være særdeles meget på spil for alle tre hovedpersoner, der står overfor nogle af deres livs måske vigtigste valg i takt med, at fortiden ikke længere kan holdes tre skridt fra livet, men byder op til dans på godt og ondt.
Leg med klichéer
Men det er nu ikke så alvorligt det hele. Rom er jo trods alt også en komedie, der er virkelig sjov og lun. Der leges hele filmen igennem med vores forventninger til den klassiske romantiske komedie i form af både sprog, tone og flere af de faste elementer, vi kender fra Hollywoods romantiske komedier, blandt andet afgørende møder med fremmede på gaden, kaotiske lovovertrædelser og den helt store klassiker – de to elskende, der er lige ved at gå fejl af hinanden, når det virkelig gælder.
Det er sjovt at se noget så velkendt udført med karakterer, der har en helt anden livstyngde, og dermed forvandler gennemtyggede klichéer til noget, der i stedet føles fint, friskt og ægte. Især Bodil Jørgensen og Kristian Halken tager komediestafetten og spurter afsted med den, som gjaldt det livet.
Anmeldelse: 'Faldne blade' er charmerende retro-romantik
Desværre er det også her Rom halter en smule. For det bliver faktisk til tider lidt fjollet, når parret bevæger sig ud i de romerske gader, som var de med i Italiensk for begyndere, komplet med gadeperformere, der bryder ud i sang.
Det er dog tilgiveligt, når fjollerierne bliver balanceret med de fineste dybe scener om drømme, hemmeligheder, livsændrende begivenheder – og det store, evigt unge, dilemma: Eventyr eller tryghed?
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: