Anmeldelse: ’Anyone but You’ er en rom-com fattig på komedie

Alene navnene indikerer, at de er som skabt for hinanden. Bea (Sydney Sweeney) og Ben (Glen Powell) møder tilfældigt hinanden på en café, hvor de lader, som om de er gift, så hun kan låne toilettet.

De tilbringer resten af dagen og natten sammen. Men da hun vågner om morgnen, sniger hun sig ud. Ben lægger mærke til det, og da vennen Pete (GaTa) dukker op og driller ham med, at han må være forelsket, siger den lidt sårede fyr, at det er han bestemt ikke og bare ikke kunne vente på, at hun skred – hvilket Bea selvfølgelig overhører, da hun har fortrudt og er kommet tilbage til lejligheden.

Så de er naturligvis godt knotne på hinanden, fordi de tror, den anden mener noget, som vedkommende faktisk slet ikke mener.

Og som i alle rom-coms, krydses deres veje selvfølgelig igen.

Bea søster Halle (Hadley Robinson) bliver kærester med Bens veninde, Claudia (Alexandra Shipp) – som også er Petes lillesøster – og snart efter skal de to giftes i Australien, hvor sidstnævntes familie nu bor.

Som om, de ikke havde nok i at være trætte af hinandens selskab, prøver Beas familie at føre hende sammen med ekskæresten Jonathan, som hendes forældre knuselsker. Og Ben prøver at finde sammen med Pete og Claudias kusine, Margaret (Charlee Fraser), som han tidligere har haft noget kørende med.

For at Bea kan få fred, og Ben kan vække Margarets interesse ved at virke attråværdig for en anden, beslutter de to sig for at lade, som om de har noget kørende. Og så burde alt jo være klart til en god rom-com med skønne romantiske forviklinger. Desværre er Anyone but You alt andet end så sjov, som den gerne vil være.

Vis mig din Shakespeare

Anyone but You er en meget løs og opdateret adaptation af William Shakespeares stykke Much Ado About Nothing, på dansk Stor ståhej for ingenting.

Instruktør Will Gluck og medmanuskriptforfatter Illana Wolpert har tydeligvis haft tankerne det rigtige sted. Men af en eller anden grund klikker filmen bare ikke.

Hver for sig er Powell og Sweeney herligt karismatiske, men sammen er det lidt 50/50, om kemien er der. Derfor ryger motivationen for at investere sig i Bea og Bens forhold, da de som personer bare ikke er interessante nok til, at man gider bruge tid på dem.

Deres mange forskellige tricks og gimmicks for at snyde de andre til at tro, at de er sammen, er også i hit-and-miss-kategorien. Pudsigt nok er det alle de andre personer omkring dem, der er mere spændende og fanger ens opmærksomhed.

Alt, hvad GaTa laver, er komedieguld. Hans levering og timing er perfekt. Den forholdsvis uprøvede skuespiller bragede igennem i komedieserien Dave, hvor hans excentriske væsen blev krydret med nogle fine dramatiske øjeblikke.

Her er det rendyrket komedie, hvor især hans sammenspil med den australske veteran Bryan Brown og Glen Powell er helt ekstraordinært. Nogle herlige scener med familiens hund og senere en koala ude i vildnisset er kosteligt underholdende.

Se Sydney og dø

Spørgsmålet er, hvad vi skal bruge Anyone but You til.

For ja, det er en ok underholdende rom-com uden de store udsving. Der er rigeligt med romance og forsøg derpå, men komediedelen halter. Den er ikke dårlig, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor få gange i løbet af filmen, man sidder og griner højlydt.

Ikke engang små fnis er der overvældende mange af. Men igen, det er ikke en dårlig film.

Ligesom George Clooney og Julia Roberts' rom-com’en Ticket to Paradise sidste år er det en frustrerende middelmådig omgang, hvor det aldrig bliver rigtig godt eller rigtig dårligt.

Og så er det jo en skam, at de bedste replikker er så forankrede i det engelske sprog, at oversættelsen overhovedet ikke kan yde dem retfærdighed.

Når Bea kalder adonissen Ben for ”hot girl fit”, fordi han udelukkende ser pæn ud, men reelt er i dårlig form, klinger det danske ”tyndfed” bare slapt.

Ditto med det herlige udtryk ”blackhawk helicopter parents”, der i den grad trumfer den gængse danske pendant ”curlingforældre”. Der er desværre ikke den fornødne schwung i det danske sprog til at fange alle nuancerne i det fyldige engelske sprog.

Anyone but You er bedst, når den læner sig ind i det fjollede romantiske rænkemageri fra Shakespeare-forlægget og knapt så meget, når det handler om kun Bea og Ben. Og det er godt nok en skam, når det er de to, der er omdrejningspunkt for hele historien.