Anmeldelse: Benoit Blanc er tilbage i ny stjernespækket detektivhistorie – og han skuffer ikke

’Wake Up Dead Man’ er den nyeste film i ’Knives Out’-serien, hvor Daniel Craig har skiftet sin sexede Bond-persona ud med den Agatha Christie-agtige detektiv Benoit Blanc, der både har en kraftig sydstatsdialekt og en tøjsmag, som selv hr. Schwann fra ’Matador’ ville have godkendt.

Men selvom alt ved vores detektiv har flair fra gamle dage, foregår filmene i smartphonens tidsalder, og hvor den forrige, ’Glass Onion’, havde stort fokus på corona-pandemien og techelitens gøren og laden, kaster ’Wake Up Dead Man’ sig over den katolske kirke, men også moderne amerikansk meme-politik, hvor den med de bedste videoer har magten.

Langfredagsmordet

Den tidligere bokser og nu katolske præst fader Jud (Josh O'Connor) har givet en lige højre til en irriterende kollega og skal derfor have en passende straf. Han indsættes i et lille pastorat, hvor den ældre præst monsignore Wicks (Josh Brolin) nærmest har lavet en kult ud af sine få sognebørn.

Jud skal forsøge at udvide pastorens flok og få den lokale kirke tilbage på ret kurs, men indser hurtigt, at Wicks ikke har tænkt sig at lave noget om uden kamp.

Men så bliver Wicks myrdet, endda på en højhellig langfredag. Og i et lille samfund, hvor alle efterhånden ved, at ham der den nye havde et problem med Wicks, bliver Jud hovedmistænkt. Heldigvis dukker Benoit Blanc op, og han tror så meget på Juds uskyld, at han gør ham til sin assistent i opklaringen af mordet.

Brolin, Kunis, Close m.fl.

’Knives Out’ er bygget op som variationer over den klassiske Hercule Poirot-krimi, hvor et mord finder sted på en måde, så kun et lille antal mistænkte, hvor alle har et motiv, er til stede.

Ikke mindst er filmenes højdepunkt, når vores detektiv samler de mistænkte for at gennemgå mysteriets løsning og pege på morderen. Denne morder skal altid findes i et stjernespækket cast, der er en fornøjelse at se på, mens de på glimrende vis overspiller sig igennem historien.

Josh O'Connor tager en masse sårbarhed med ind i rollen som fader Jud, der så afgjort er den i castet, der opfører sig mest normalt. Josh Brolin er til gengæld skabt til at spille den ubehagelige og manipulerende monsignore Wicks.

Glenn Close leverer en præstation, der klinger af Maggie Smith, når hun med stor sans for komisk timing spiller den overhellige kirketjener Martha. Andrew Scott er en tidligere succesfuld sci-fi-forfatter, Sherlocks Moriarty, hvis sind nu er blevet sløret af hans sølvpapirshat.

Mila Kunis dukker op i rollen som den lokale politibetjent Geraldine, en no bullshit-dame med bredskygget hat og kronisk stenansigt. Og så har vi ikke engang nævnt Jeremy Renner som fordrukken landsbylæge eller Kerry Washington som bitter advokat.

Kirkesten og Satan-tema

Agatha Christie skulle engang have sagt, at den sjove del af at skrive en bog var at konstruere plottet, og at bagefter fulgte den mindre interessante opgave med at finde ord at putte på siderne. Man fornemmer, at instruktør og forfatter Rian Johnson holder meget af at konstruere gåder, men ’Knives Out’-serien er bestemt også god for en masse hurtige replikker, mindeværdige karakterer, gode stilistiske valg og flotte sets.

Den er naturligvis ikke lige så åbenlyst overdådig som forgængeren ’Glass Onion’, hvor alt foregik i de perverst riges verden og derfor var meget overdrevet i sit udtryk, men der er en del gode detaljer.

Eksempelvis den lokale stenkirke, der imponerer, selvom Jud bemærker, at den er nygotisk og derfor tættere på en Disneyland-forlystelse end Notre-Dame. Man kan også nyde en lokal restaurant, der ved et uheld har fået Satan-tema, fordi dens ejer ikke havde de store italienskkundskaber og bare syntes, at ”Il diavolo” var et godt navn.

’Wake Up Dead Man’ er et satirisk take på detektivgenren, som dog stadig er velkonstrueret og fuld af referencer til klassiske detektivtroper – såsom at Wicks' mord er et såkaldt ”lukket rum-problem”, hvor han bliver dolket i et aflukke af kirken uden at nogen kunne have været til stede.

Som i de andre ’Knives Out’-film kan det hele godt komme til at føles lidt konstrueret og kunstigt, men hvis man er med på præmissen om, at figurerne intentionelt er lidt stive i formen, kan man finde mange menneskelige glimt i de fortabte karakterer, der leder efter en mening med galskaben.

Det eneste, man kunne have ønsket sig, var måske en bedre forening mellem den meget gammeldags kirke og temaet om de moderne medier, der føles lidt påklistret.

Der er dog masser af kød og blod på plottet, og Rian Johnson har endnu engang skabt et underholdende bud på, hvordan en klassisk detektivhistorie kan se ud i streamingens tidsalder.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: