Anmeldelse: Clint Eastwood har altid excelleret i denne slags film

I et år, hvor flere af de gamle filminstruktører var aktuelle med enten en film eller en serie, der skuffede noget så grumt, leverer den gamle cowboy Clint Eastwood en god og tankevækkende thriller.

Umiddelbart er handlingen i ’Juror #2’ et miks af klassikeren ’12 vrede mænd’ og John Grisham-thrilleren ’Runaway Jury’.

Journalisten Justin Kemp (Nicholas Hoult) bliver indkaldt til jurytjeneste i en sag, hvor James Sythe (Gabriel Basso) er anklaget for at have slået sin kæreste Knedall (Francesca Eastwood) ihjel.

Langsomt går det op for Justin, at han muligvis selv er skyld i hendes død.

Den aften, hvor hun dør, er han på den samme bar som Kendall og James. Den tørlagte alkoholiker og hans hustru har netop mistet deres tvillinger i en sen abort, og denne dag er terminsdagen. Justin overvinder lysten til at drikke, men på vej hjem i det vilde stormende regnvejr rammer han noget med bilen.

Ude på vejen er der ikke noget at se, men i bagklogskabens tegn, tyder meget på, at Justin har ramt Kendall med sin bil og dermed dræbt hende.

Hvad gør han nu?

Tilstår og risikerer en livstidsdom for noget, han ikke har haft intention om at gøre? Eller sørger han for, at der kommer en dom i sagen, og at den dermed ”forsvinder”?

Justin vælger det sidste og modsat mange af sine medjurymedlemmer, argumenterer han for, at James er skyldig. Den plan truer dog med at give bagslag, da den pensionerede drabsefterforsker Harold Chicowski (J. K. Simmons) også er en del af juryen og begynder at få færten af, at James ikke er skyldig.

Et spørgsmål om skyld

’Juror #2’ er en uhyre velkomponeret thriller uden et eneste overflødigt sekund.

Selvom Eastwood og manuskriptforfatter Jonathan Abrams ikke smider om sig med de store højtravende dramatiske øjeblikke, er filmen fermt tilrettelagt.

Ved ikke kun at have fokus på Justin, men også anklageren i sagen, Faith Killebrew (Toni Collette), får vi også et unikt indblik i hendes overvejelser. Også der begynder frø af tvivl at plante sig.

Dermed bliver hun en tikkende bombe under Justins muligheder for at slippe fri af det hele. Han ved det ikke, men det gør vi som publikum. Det giver et ekstra skud nervøsitet og stiller også publikum i et dilemma.

Er vi okay med, at Justin slipper fri, eller skal han tage sin straf?

Gennem masser af små scener og forskellige interaktioner, blandt andet med sin igen højgravide kone Ally (Zoey Deutch) står det klart, at Justin er et rigtig godt menneske. Og det er perfekt.

For det tvinger os til at mærke dybt i vores moralske center, hvorvidt vi kan stå inde for at heppe på en person, der tydeligvis er skyldig, men forsøger at gøre alt for ikke at blive dømt.

Den gamle mester og den nye helt

Nicholas Hoult er fremragende som jovial good guy, man ikke kan gøre andet end at heppe på.

Der er en oprigtig umiddelbarhed over ham, der virker næsten barnligt ærlig. Det er præcis samme udtryk, som da han brød igennem i Hugh Grant-filmen ’About a Boy’, hvor han i øvrigt også spillede sammen med Toni Collette.

22 år senere spiller de ikke mor og søn, men repræsenterer i stedet hvert sit område af loven. Hun forsøger at håndhæve den, og han forsøger at undslippe dens straf.

Man sidder bare og venter på, at Hoult og Collette mødes i løbet af filmen og har en scene sammen. Uden at vide det er de hinandens største modstandere. Det er lavmælt intenst og virkelig godt filmhåndværk.

Clint Eastwood har altid excelleret i den her slags portrætter, hvor almindelige mennesker bliver sat i ekstraordinære situationer. Agerer man så, som man tror, man vil? Eller bliver man overrasket på den positive eller negative måde?

Det er stilsikkert ført i mål med ’Juror #2’, der er en af den slags film, som ikke leverer det største spektakel under filmen, men som bliver hængende i lang tid, efter man har set den.

Med en håndfuld gode biroller, der inkluderer J. K. Simmons, Zoey Deutch, Chris Messina, Cedric Yarbrough og Kiefer Sutherland, er ’Juror #2’ en anderledes retssalsthriller. Spændingen ligger i det stille og ulmer, konstant truende.

Man er vitterligt i tvivl til allersidste sekund om, hvad det hele kommer til at ende med, og dét er fremragende filmhåndværk, når det kommer til den genre.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: