Anmeldelse: Den norske snakkefilm 'Sex' er langt bedre end et engangsknald

Norske Dag Johan Haugerud er satiriker af den lune slags, der sørger for, at vi altid griner med og aldrig af hans karakterer. En fin grundindstilling at have, når emnet er noget så – for nogle – sårbart som seksualitet, kønsidentitet, begær, bedrag og den til tider hårfine grænse mellem drømme og oprigtige ønsker.

Sex er første del af en planlagt trilogi om det moderne (norske) menneske. De to næste film med titlerne Drømme og Kærlighed er allerede optaget. Og der er grund til at glæde sig til, at de får premiere, hvis de lever op til Sex, der både er en rørende, tankevækkende og humoristisk snakkefilm, med to skorstensfejere, der taler om sex, som omdrejningspunkt.

De to navnløse skorstensfejere har været kollegaer i årevis, uden af den grund at være helt nære venner. De kender hinandens familier, liv og rutiner, men har aldrig tidligere haft en samtale som den, vi nu får lov at overvære.

Under en frokost indrømmer den ene, at han har haft en seksuelt ladet drøm, der blandt andet inkluderede et erotisk møde med David Bowie, der så på ham, som om han var kvinde. Hvilket han nød i en grad, der nu både ryster og forvirrer ham.

For hvad betyder drømmen? Hvad betyder hans reaktion på den? Og er hans stemme ikke også begyndt at blive lysere? Det sidste tilfører et ekstra lag af stress, fordi han står overfor at skulle synge solo i sit kristne kirkekor.

Hele mennesker

Hans beretning om drømmen får hans kammerat til at bekende, at han har haft homoseksuel sex med en kunde, han var på besøg hos. Ikke kun i drømme, men i virkeligheden. Det er ikke noget, han har prøvet før, men han nød det ikke desto mindre.

I modsætning til hans kollegas drømmeoplevelse, er det ikke noget, der tynger ham. Han tager det som en oplevelse og ikke et tegn på, at han skulle være homoseksuel. For som han siger ’man bliver jo heller ikke alkoholiker af at drikke en øl, vel?’.

Mindst af alt tænker han på det som utroskab. Derfor får han også lidt af et chok, da han fortæller det til sin hustru, der mildest talt ikke tager lige så let på det. Hun mener, at han har været hende utro, hvilket han ikke forstår – for det var jo ikke med en kvinde? Så nu er også han tvunget til en selvransagelse, der på ingen måde falder ham let, men som er nødvendig, hvis han vil redde sit ægteskab.

De to mænd snakker og snakker. Manden og konen snakker og snakker. For og imod og rundt om emnet. Frem og tilbage og indimellem også direkte selvmodsigende. Sex er en rigtig snakkefilm. Om sex, seksualitet og kønsidentitet, selvfølgelig. Men også om tro, troskab, grænser og følsomme mænd. Om skyld, skam og behovet for at blive set (af andre og af sig selv) som et helt menneske.

Gode mænd

Men det er pauserne i talestrømmene, der siger mest. For hvor er det skrøbeligt at tale om seksuelle ønsker og tanker, der stikker ud fra det heteronormative liv, de to mænd normalt lever – med kirke, koner, mutte teenagebørn og centralt beliggende boliger indrettet i lys skandinavisk stil.

Men hvorfor er det egentlig så sårbart? Hvorfor kan vi ikke tale åbent om at leve et bare lidt mere flamboyant liv? At blive tiltrukket af flere køn? At have drømme, man ikke nødvendigvis ønsker at leve ud, men alligevel gerne vil beholde? Om hvad det kræver at passe på hinanden og os selv i processen?

Sex er et følsomt portræt af to mænd, der har så utroligt svært ved at se sig selv, og hinanden, falde udenfor det klassiske portræt af gode, norske familiefædre. Men som undervejs også må erkende, at vi mennesker kan være – og oftest er – mere komplekse end som så.

Grin og eftertænksomhed

Undervejs kommer Dag Johan Haugerud også omkring forskellen mellem mænd og kvinder(s forestilling om ægteskab og parforhold) og ikke mindst religion og religiøsitet som et om muligt endnu større tabu end seksualitet i det moderne (norske) samfund, hvor det, som den ene af mændene kommenterer ’Er lettere at fortælle, at man har haft sex med en mand, end at man er kristen’.

At se Thorbjørn Harrs læderjakkeklædte mandemand stamme flovt, når talen falder på, at koret han er så stolt af at synge i, er et kristent kor, er fortalt med humor.

Men bagved fornemmer man eftertænksomheden. For hvad siger det egentlig om os. Som mennesker og som samfund. Vi vil så gerne være åbne og tolerante, men hvor går grænsen egentlig? Måske et andet sted, end de fleste forestiller sig.

Og sådan er det hele vejen igennem filmen, der måske nok aldrig når helt derned, hvor det for alvor bliver farligt, men til gengæld er fortalt med en befriende stilfærdig hjertevarm, skæv, til tider absurd, humor.

Perfekt leveret af Thorbjörn Harr og Jan Gunnar Røise, der er fremragende i rollerne som de to sortklædte knudemænd, der modvilligt løsner op. Der bliver luftet ud i de lyse stuer, i en grad så en vederkvægende brise når helt ud til os i biografsæderne.

Men også hele vejen med en alvor bag smil og absurditeter, der gør Sex til mere end et forglemmeligt engangsknald i de bløde plyssæder.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: