Anmeldelse: ’Farven lilla’ er fuld af energi, men mangler alle mellemregningerne

Hvad kan man gøre for at præsentere en elsket klassiker for et nyt publikum? Vi har allerede set mange eksempler på, hvordan især 80’ernes fiktioner bliver gentænkt i nye filmversioner til nye generationer. Og nu er turen kommet til Farven lilla.

Den var oprindeligt en succesfuld roman af Alice Walker fra 1982, men den blev verdenskendt, da Steven Spielberg filmatiserede den i 1985 med Whoopi Goldberg og Oprah Winfrey i nogle af hovedrollerne. Siden blev den lavet til en broadway-musical i 2005, og nu er denne altså blevet filmatiseret i en farverig og pulserende blanding af roman, film og musical.

Flugten fra pilfingrene

Filmen foregår i starten af 1900-tallet. Vi følger to søstre, Celie og Nettie, der bor med deres strenge far, der har misbrugt Celie med konsekvensen af to børn, som faren efterfølgende har adopteret væk. Da Celie bliver solgt til endnu en alkoholiseret og misbrugende mand, begynder faren at ville pille ved Nettie, og hun flygter – både fra faren og fra Celies mand, Mister, der heller ikke kan holde fingrene for sig selv.

Herefter forsvinder Nettie ud af historien, og vi følger Celies hårde vilkår og hverdag, der kun forsødes, når der kommer livgivende pust fra selvstændige stærke og frihedselskende kvinder, som svigerinden Sofie og sangerinden Shug Avery.

Nye kræfter på rollelisten

Der er en lille skøn cameo fra Whoopi Goldberg, der spillede hovedrollen i Spielbergs udgave, og begge er stadig involverede som producere af filmen. Ellers består rollebesætningen af forholdsvis nye Hollywood-skuespillere.

Fantasia Barrino spiller Celie. Hun blev kendt som vinder af talentshowet American Idol i 2005 og har siden arbejdet som sanger og skuespiller især i musicals. Bedst kendt er nok Taraji P. Henson, der spiller sangerinden Shug Avery, og som har været med i bl.a. filmen Hidden Figures. Og Danielle Brooks i rollen som Sofia. Hende har jeg en særlig forkærlighed for efter at have set hende præstere fremragende i både Orange Is the New Black og The Peacemaker.

Filmen lever i musikken

Selv om der er skåret mere end 10 sange væk i forhold til musicalen for at kunne tilføje elementer fra både roman og Spielberg-film, er der stadig virkelig mange musikalske indslag. Især i første akt. Og filmen lever og sprudler virkelig i musikken. Man kan se, hvor spillerne nyder at give slip og bare synge det ud, og det smitter.

Til gengæld halter det lidt imellem musicaldelene. Det er, som om der ikke bliver brugt helt krudt nok på at binde fortællingen sammen rundt om. Det giver en fornemmelse af tilfældige nedslag frem for sammenhæng.

En film om kvinderne

Det er ikke, som man måske kunne forestille sig, en film om racisme. Ikke kun i hvert fald. Der er meget få hvide med i filmen. De er koncentreret omkring scenen, hvor Celies veninde og svigerinde Sofia fængsles for at være flabet over for en rig hvid kvinde. Men til forskel fra mange andre film, kommer der ikke et godmodigt frelsende blegansigt og hjælper. Kvinderne hjælper sig selv. Og det er filmens største styrke: at se kvinderne bryde ud af undertrykkelsen, turde have deres egen stemme og indtage en plads i deres egen fortælling.

En ny ‘Rocky Horror Picture Show’?

Farven lilla har af samme årsag en enorm kulturel betydning for især sorte kvinder i USA. Og med musicalens popularitet er den rykket over i en dyrkelse, der minder lidt om den udødelige kærlighed, mange har til The Rocky Horror Picture Show. Jeg forestiller mig, at filmen kan få den samme rolle som Rocky Horror og give anledning til utallige visninger, hvor fans kan sidde og komme med tilråb og synge med på sangene.

Personligt er jeg nok mere til 1985-udgaven. Åh, hvor jeg dog siger det tit. Jeg bliver helt træt af mig selv nu. Klassisk ’midt-i-40’erne’-bemærkning. Men i forhold til dette værk, er jeg nok bare mere til det mørke drama, frem for den energiske og lysere musicaludgave. Til gengæld er jeg sikker på, at filmen lander præcis, hvor den skal hos sin målgruppe.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: