Anmeldelse: ’Flugten fra hønsegården: Operation nugget’ skaber god stemning

Den originale Flugten fra hønsegården (på engelsk Chicken Run) er et unikum på flere punkter. Udover at det er en fremragende film, var den også en medvirkende årsag i skabelsen af Oscaren for bedste animationsfilm, da den populære film hos medlemmerne ikke opnåede nominering for bedste film, og man ville hædre alle de fremragende animerede værker, der blev flere og flere af for hvert år.

I den første film handlede det om at flygte fra en hønsegård, hvor den diabolske ejer mrs. Tweedy (Miranda Richardson) med stor entusiasme slagtede den ene høne efter den anden, så snart de holdt op med at lægge æg, men i den nye film er det på sin vis det modsatte.

Med undertitlen Operation nugget (Dawn of the Nugget) handler det igen om at redde høns fra den visse død. Helteduoen fra forrige film, udbryderdronningen Ginger (Thandiwe Newton) og den amerikanske raketkonge Rocky (Zachary Levi) har slået sig ned på en ø i en sø sammen med alle de andre høns.

De har sågar fået en lille kylling, Molly (Bella Ramsey). Men da hun har sin mors udlængsel, går der ikke lang tid, før hun føler sig fanget på øen og sniger sig over på fastlandet.

Her møder hun den anden unghøne Frizzle (Josie Sedgwick-Davies), der ligesom Molly leder efter en ny og mere spændende tilværelse. Deres mål er inspireret af en reklame på en varevogn, hvor en høne kommer op af en spand.

Man skal ikke være gået forbi en KFC mange gange for at vide, hvor det bærer hen, men det ved de naturligvis ikke. Og snart må Ginger, Rocky og resten af holdet forsøge at bryde ind på den industrielle og snedige hønsefarm, inden Molly og alle de andre ender som nuggets.

Gamle høns i nye fjer

Hvor den første film tydeligvis var inspireret af udbryderfilm som især, Steve McQueens krigsfilm The Great Escape (på dansk Den store flugt), er det i Flugten fra hønsegården: Operation nugget nærmere heist-film a la Ocean’s Eleven.

Manuskriptforfatterne Karey Kirkpatrick og John O’Farrell – som også skrev den første film – og Rachel Tunnard har leveret en glimrende historie, som er ligetil og nem at følge med i. De forskellige planer og vekslingen mellem at være inde på og udenfor farmen fungerer rigtig fint. Og da vi endelig møder skurken, som også i denne omgang er Mrs. Tweedy, får det hele et fint hævngerrigt element.

Instruktørduoen fra første film Peter Lord og Nick Park er ikke med i denne omgang, og det er måske derfor, at Operation nugget ikke helt når samme højder. Intet ondt sagt om Sam Fell, men når der er tale om henholdsvis medskaberen af Aardman-studierne, dem med Wallace and Gromit (Walter og Trofast) og Shaun the Sheep (F for får), og det kreative geni bag netop de to nævnte franchises (og flere gange Oscarvinder), er det alligevel nogle store sko at skulle udfylde.

Derudover er de fleste af stemmeskuespillerne blevet skiftet ud, men det er nu ikke fordi, det gør det store. Den karakteristiske stop motion-animationsstil med lermodeller samt den umiskendelige britiske Aardman-humor er stadig herligt intakt.

Flugten fra kapitalismen

Flugten fra hønsegården: Operation nugget er bedst i den sidste halvdel, da der går fuld kupfilm/Mission: Impossible i den. Ginger er en fabelagtig leder, der med snilde og en mors beslutsomhed driver tingene frem.

Rocky derimod er mere amerikansk og kaster sig ud i heltegerningen med den selvsikkerhed, vi efterhånden har set i flere metervare-actionfilm fra den anden side af Atlanterhavet.

Man behøver heller ikke at have set den første film for at kunne følge med i denne. Med et par effektive montager får man som seer hurtigt styr på, hvordan de forskellige relationer hører sammen, og hvorfor noget er vigtigt.

Der mangler dog lidt følelsen af, at noget virkelig er på spil. Mrs. Tweedy er en fin skurk af den slags, hvis latter er ren karikatur-ond-kaglen, men hun mangler et par gode håndlangere. Hendes nye mand, videnskabsmanden Dr. Fry (Nick Mohammed), er forudsigelig af den lidt bumlende dumme slags, selv om han kan opfinde en masse ting.

Det er det store firma, der forsøger at knuse den landlige idyl. Et klassisk tema i det britiske, hvor man der også er et lille element af klassekamp, kapitalismens altædende væsen mod den almindelige høne.

Og så er det først og fremmest en hyggelig film. Noget, der efterhånden er langt imellem, når det kommer til streamingland og især Netflix, hvor alt gerne skal være et eller andet krimisjov af mere eller mindre makaber grad.

I den forstand er Flugten fra hønsegården: Operation nugget en befriende adspredelse, der falder på det helt perfekte tidspunkt. Er decembertravlheden ved at være for meget, eller er børnene til utålmodige, er den her film præcis det, der skal til for at skabe god stemning.