Anmeldelse: Netflix-thrilleren 'Læg verden bag jer' overrasker hele tiden

Det skulle bare være en stille og rolig weekendtur for Amanda (Julia Roberts), Clay (Ethan Hawke) og deres to børn Archie (Charlie Evans) og Rose (Farrah Mackenzie). Impulsivt har hun bestilt en Airbnb, da hun er vågnet tidligt om morgenen og ikke kan falde i søvn.

Med et ”Jeg er altid frisk på at holde fri” fra husbonden, begiver familien sig glad ud af New York City og ud i de grønne forstæder på Long Island. Det luksuriøse hus indeholder da også alt det, man kan drømme om på den varme sommerdag, inklusive en stor pool.

Men da det bliver mørkt, ændrer stemningen sig hurtigt.

Husets ejer G.H. (Mahershala Ali) og hans datter Ruth (Myha’la) dukker op og fortæller, at storbyen er ramt af massive strømafbrydelser, og at de derfor gerne vil overnatte ude i sommerresidensen.

”Er det her dit hus?,” spørger Amanda i bedste Karen-stil, da hun ikke kan tro, at en sort mand kan have råd til sådan et palæ. Ruth fanger tonen med det samme, og det går hun også hver gang derefter, når der kommer lignende fordomsfulde kommentarer.

Noget er ravruskende galt, og det er ikke kun Amandas hverdagsracisme.

Internet, mobil- og tv-signaler er forsvundet. Gennem en håndfuld notifikationer får vi at vide, at der er et stort hackerangreb i gang. Tidligere i Leave the World Behind (på dansk Læg verden bag jer) ser vi, hvordan navigationssystemer allerede er påvirket. Et element, der bliver udpenslet flere gange senere i Netflix-filmen.

Men hvad er det, der sker? Er det dommedag? En invasion fra USA-fjendtlige kræfter eller rumvæsner? Spørgsmålene er mange og bliver veloplagt udfoldet i Sam Esmails (Mr. Robot) herlige sort-humorthriller-adaptering af Rumaan Alams navnkundige roman.

Er det en uran-hjort?

Selv om historien som udgangspunkt er ganske alvorlig, er måden den bliver fortalt på dejligt mangefacetteret.

Tv-serie-veteranen Mac Quales (Pose, American Horror Story) legende underlægningsmusik flyver i alle mulige retninger. Til tider lyder det som ren soap opera med et gysertwist, der perfekt hensætter seeren til et bizart satire-univers, hvor der tages tykt pis på folks fordomme.

En tilbagevendende gimmick omkring Roses besættelse med at få set det allersidste afsnit af Venner er kosteligt, da hun virker ligeglad med alt andet i verden, bare hun kan se de sidste par og 20 minutter af den ikoniske komedieserie.

Den nok så retskafne Clay, der er prototypen på en altomfavnende college-professor, kommer da også i situationer, hvor han måske ikke fremstår så idealistisk, som man ellers umiddelbart i første omgang får indtryk af, at han er.

Og så er der en hulens masse hjorte ude i haven, som bliver ved med at stå og stirre skummelt ind mod huset. Rose er umiddelbart den eneste, der lægger mærke til dem, men hvad er det, de vil? Der er noget grund-ubehageligt over knap 50 hjorte, der bare står og glor med deres store sjælløse øjne – og de der gevirer, ser meget, meget spidse ud.

Slut med verden, som vi kender den

Den skiftende stemning, fra dommedagssatire over soap opera til psykologiskdrama og alt derimellem, fungerer overraskende godt.

Sam Esmail fortsætter hans udforskning fra Mr. Robot omkring vores forhold til teknologi, og hvordan vi endda i større og større grad lader os diktere af de oplysninger, vi får igennem en skærm. Når den del afskæres, er der tilsyneladende ikke langt til anarki.

Interaktionerne menneskerne imellem veksler ligeledes også mellem anspændt til venlig. Igen viser instruktøren, hvordan stressede situationer har det med at få de værste sider frem i os. Dem, vi egentlig ikke troede, vi var i besiddelse af, men ikke desto mindre nu kommer frem i fuldt horribelt flor. Og det skal både vi og andre så finde ud af, hvordan vi skal håndtere.

Julia Roberts er fremragende som den paranoide reklamekvinde, hvis frygt kommer fra et sted af overlevelse. Både når det kommer til hende selv, men især hendes familie. De overfladiske elementer, vi bliver præsenteret for i starten bliver langsomt prikket til, så vi kommer en tak dybere ind under huden på hende.

Filmen leger med mange af de efterhånden velkendte konspirationsteorier, hvor den ene eller den anden hemmelige ondskabsfulde organisation er ude på at styre verden.

Ved at lege med elementer fra flere forskellige og med de forventninger, vi som publikum har fra andre serier og film. Bedst, som man tror, at man har regnet den ud, skabes der tilpas meget ekstra tvivl.

Mahershala Ali gestalter flot den ro, G.H. kæmper en brav kamp for at udsende. De gange, hvor den facade bliver droppet, står det så meget desto mere stærkt. En underspillet præstation, hvor hele hans væsen er en afdæmpet kontrast til det boblende kaos, der er i færd med at eksplodere omkring ham.

Leave the World Behind ligger lige på grænsen og flirter med 2.5 times-sygen, der efterhånden er blevet standard blandt mange film. En fremragende og overraskende slutning opvejer dog turen dertil, så man, når rulleteksterne går i gang, sidder helt perfekt med kæben hængende et godt stykke nede.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: