
Anmeldelse: ’Frøet fra det hellige figentræ’ er et sitrende mesterværk

Frøet fra det hellige figentræ
Premieredato: 6. februar 2025 i biograferne
Genre: Drama, thriller
Instruktør: Mohammad Rasoulof
Manuskriptforfatter: Mohammed Rasoulof
Medvirkende: Missagh Zareh, Soheila Golestani, Mahsa Rostami, Setareh Maleki m.fl.
Land: Iran, Tyskland
Spilletid: 2 timer og 48 minutter
Det skulle have været så godt for Imran (Missagh Zareh) og hans familie.
Efter flere års tro tjeneste for det iranske præstestyre får han det prestigefulde hverv som undersøgelsesdommer. Der følger en klækkelig lønforhøjelse med stillingen samt en embedsbolig i et beskyttet område af Teheran.
Det er nemlig ikke et helt ufarligt job.

Selvom styret slår hårdt ned på bare de mindste tegn på ulydighed, har især ungdommen en frihedstrang, der ikke harmonerer med det totalitære regimes kæft, trit og underdanighedsdoktrin.
Derfor bliver han udstyret med en pistol til at forsvare sig selv og sin familie i tilfælde af, at nogen skulle få hans identitet og adresse at kende.

På hjemmefronten er der også revolutionsstemning.
Hans kone Najmeh (Soheila Golestani) står last og brast med sin husbond. Når han kommer fuldstændig kvæstet hjem fra job sent om aftenen, sidder hun klar til at tage imod ham. Sådan har det altid været i deres ægteskab.
Deres døtre, storesøster Rezvan (Mahsa Rostami) og lillesøster Sana (Setareh Maleki), er dog mere modtagelige for samfundsomvæltningerne og har positive holdninger til et mere åbent samfund. Rundt omkring i Teheran udspiller sig der demonstrationer og dertilhørende undertrykkelse fra myndighederne. Da Imrans pistol pludselig forsvinder, rykker oprøret helt ind i hjemmet.
Skønhed i brutaliteten
Tilblivelsen af ’Frøet fra det hellige figentræ’ er næsten lige så vild som filmen selv.
Instruktør og manuskriptforfatter Mohammad Rasoulof er en ivrig kritiker af præstestyret i Iran og har som følge fået flere domme imod sig for at bryde med det totalitære regimes censurregler. ’Frøet fra det hellige figentræ’ blev derfor skabt i smug over 70 dage.

Her er alle årets Oscar-nomineringer inklusive flot nominering til 'Pigen med nålen'
Da filmen blev udtaget til 2024-udgaven af filmfestivalen i Cannes, blev Rasoulof og flere fra filmholdet afhørt af de iranske myndigheder og fik forbud mod at rejse ud af landet. Desuden forsøgte de at få instruktøren til at trække filmen fra konkurrencen.
I stedet planlagde han sin flugt fra landet og drog til Tyskland. Det er også derfor, at ’Frøet fra det hellige figentræ’ er Tysklands kandidat til Bedste internationale film ved den kommende Oscar-uddeling til marts.
Og det er skam fuldt fortjent, at filmen er med i det fornemme selskab.

Hvad der umiddelbart minder om et familiedrama, er snarere en sitrende og insisterende thriller, som fastholder publikum fra start til slut.
Alene den scene, hvor Imran får udleveret sin pistol, er et mesterværk udi spændingsopbygning.
En efter en lander patronerne på det anonyme metalbord. Hvert klink sender et lille kuldegys ned ad rygraden og står som en ildevarslende melding om, hvad der kommer til at ske senere i filmen.
Sådanne billeder er der masser af i ’Frøet fra det hellige figentræ’. En kridhvid porcelænsvask fyldt med mørkerødt blod, som ikke er til at få hverken af vasken eller hænderne, som febrilsk forsøger at blive rengjort, er endnu et af de mindeværdige øjeblikke.
Fotograf Pooyan Aghababaeis linse skaber skønhed i brutaliteten, hvor det alligevel ikke er hans billeder, der efterlader de ubehageligste indtryk.
Et mageløst portræt
Spredt ud igennem filmen er nemlig virkelige optagelser fra demonstrationer i Iran. Ikke mindst de mange voldelige overgreb, som styret har begået mod befolkningen. Mange af dem er genkendelige, ikke mindst dem omhandlende Mahsa Amini, der i september 2022 døde under mystiske omstændigheder, mens hun var i det iranske moralpolitis varetægt.
Det var hendes død, der satte gang i de mest omfattende protester mod regimet, siden præstestyret kom til magten i 1979.
Men et totalitært styre har som regel monopol på sandheden. Derfor tror den autoritetstro Najmeh da umiddelbart også på myndighedernes forklaring.

”Det sagde de i fjernsynet,” siger hun til døtrene som begrundelse for, hvorfor hun mener demonstranterne bare er nogle amoralske bøller.
Frøet er dog plantet i hendes sind og frygten for, at der skal ske noget med hendes familie, præger alt, hvad hun gør. Også selvom det betyder at sætte sig op mod sin mand og dermed gå imod alt det, hun har troet på hidtil i sit liv.
Filmen titel ’Frøet fra det hellige figentræ’ refererer til en specielt figentræssort, som snylter på et andet træ for langsomt at kvæle det i takt med, at det vokser sig stort omkring værtstræet.

7 anmelderroste film, du nu kan streame gratis på Filmstriben
Forklaringen kommer nøgternt i starten af filmen i tekstform og sætter effektivt allegorien om præstestyret som en kvælende parasit, der dræner Iran for liv, op.
Derfor ender ’Frøet fra det hellige figentræ’ også som en langsomt, men flot udfoldet thriller, der er umulig at tage øjnene fra. Den er et kampråb om frihed. Friheden til at træffe egne valg og ikke være underlagt restriktive, kvælende dogmer, som diverse demagoger har deklareret som værende lov.
Udover at være et fremragende stykke filmhåndværk er filmen også et vidnesbyrd fra et samfund, der higer efter at finde sin moderne identitet. Det er helt igennem mageløst og fantastisk.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: