Anmeldelse: I ’Ballad of a Small Player’ taber både Colin Farrell og publikum

Jeg ville så gerne elske ’Ballad of a Small Player’, og det gør decideret ondt at måtte erkende, at filmen ikke er endnu et sitrende mesterværk fra instruktør Edward Berger.

Den tyske instruktør erobrede verden med sin Oscar-vindende filmatisering af Erich Maria Remarques antikrigsfortælling ’Intet nyt fra Vestfronten’ og cementerede sin status som historiefortæller af ypperste karat med en af sidste års bedste film, pavevalgsthrilleren ’Konklave’, der vandt en Oscar for bedste adapterede manuskript.

Forventningerne var derfor helt oppe i stratosfæren til ’Ballad of a Small Player’. Og med Colin Farrell i hovedrollen som en hustler og gambler i Macau, der bliver jagtet af en privatdetektiv, spillet af Tilda Swinton, hvordan kunne det så gå galt?

Det spørgsmål er der mange, inklusive mig selv, der stiller.

Svaret ligger desværre i historien og peger dermed tilbage mod Edward Berger, der ikke har fået sat sit vanlige fornemme aftryk af inciterende spænding.

En lækkerbisken for øjne og ører

’Ballad of a Small Player’ starter ellers med at sætte scenen til en æstetisk lækkerbisken. Der er godt med smæk på farverne, som matcher Macaus neonoplyste gader og stræder, og med endnu et skamløst godt score fra ’Konklave’- og ’A House of Dynamite’-komponisten, Volker Bertelmann, kommer vi godt fra land.

Vi følger Lord Doyle (Farrell), der befinder sig hjemmevant i den tidligere portugisiske koloni. Han gemmer sig der under det pompøse alias efter at have stjålet en anseelig formue i England. Den slags gør man dog ikke bare sådan lige uden videre, og han bliver opsøgt af detektiven Cynthia Blithe (Tilda Swinton), der giver ham 24 timer til at stille med pengene, så de kan blive givet tilbage. Ellers melder hun ham til myndighederne, og så står den på fængsel hjemme i England.

Her kunne man tro, at en desperat kamp for at skaffe pengene – Doyle har tabt alt i et spil baccarat – ville begynde. Men den kommer aldrig rigtig i gang, og i stedet bevæger filmen sig ned ad et eksistentielt spor om at ville starte forfra og forsøge at lægge fortidens synder bag sig.

Noget, der sagtens kunne have udmøntet sig i en spændende historie, men det sker ikke i ’Ballad of a Small Player’.

I stedet fremstår filmen underligt karikeret, nærmest tegneserieagtig, og det er ikke ment på en god måde. Det skal måske forestille at matche Doyles sindelag og Macau-casinoernes lettere psykedeliske udtryk, men det rammer frustrerende nok ikke plet.

Sin egen værste fjende

Problemet findes i Rowan Joffés manuskript og i Edward Bergers manglende evne til at løfte et middelmådigt manuskript og få en virkelig god film ud af det.

Doyles desperation bliver for stille og ikke så højtravende, som man ellers kunne forestille sig, det ville være for en mand, der befinder sig i sit livs mest desperate øjeblik.

Colin Farrell leverer en fin, men ikke videre bemærkelsesværdig præstation, og det samme gør Tilda Swinton – hvilket næsten er den største synd i ’Ballad of a Small Player’.

Ligeledes lider Fala Cheng under ikke at have nok at gøre med karakteren Dao Ming, der, som filmen forløber, viser sig at være den mest interessante figur i historien – en, man gerne vil vide mere om.

Det er faktisk Volker Bertelmann, der som den eneste præsterer på højt niveau. Den lydside, komponisten skaber, hører til i en meget bedre film, end den, vi får med ’Ballad of a Small Player’.

Alt er veludført, og der er ikke en finger at sætte på den tekniske side af filmhåndværket. Men den eksistentialistiske historie om Doyle, hans synder og forsøg på frelse savner en gennemgående relevans og nerve, så vi bliver investeret i hans færd.

Problemet bunder i, at der ikke er en reel modstander i ’Ballad of a Small Player’. Ingen afgørende sum penge, ingen lyssky personer i skyggerne.

Doyle er sin egen værste fjende, og det burde egentlig være den farligste modstander. Men i ’Ballad of a Small Player’ bliver det ufrivilligt komisk.

’Ballad of a Small Player’ havde potentiale til at blive en bedre film, men den, vi får serveret her, er middelmådig, men dog veludført, og vil hurtigt gå i glemmebogen for alle de involverede parter.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: