Anmeldelse: I lort til knæene - 'All Quiet on the Western Front' er en gruopvækkende affære
Intet nyt fra Vestfronten er en velkendt titel for mange. Du har måske set en af de to filmatiseringer fra 1930 eller 1979. Måske har du læst den originale bog fra 1929, der er skrevet af den tyske forfatter Erich Maria Remarque. Han kæmpede selv på tysk side under 1. verdenskrig. Eller måske er du blot bekendt med den engelske talemåde. Den blev siden bogens udgivelse synonym for en situation, der træder dødvande, og hvor alt er gået i stå.
Få flere film anmeldelser her!
Nu er fortællingen kommet i en ny version. Denne gang på tysk, hvilket virker passende, eftersom det er et afgørende stykke tysk historie, filmen bearbejder. Og du bliver som publikum kastet lige ud i det. Filmen starter med en af de utallige kampe, der var mellem de stridende parter. Vi bliver på blodig vis introduceret til det liv, de involverede soldater levede på Vestfronten - og den død, de ultimativt gik i møde.
Vi ser, hvordan der efter et slag bliver "gjort rent bord". Lig bliver samlet i massegrave, soldaternes hundetegn bliver indsamlet, støvler, jakker og andet nyttigt sorteres fra og fragtes med tog ind til byerne, hvor det bliver sat i stand. Undervejs bliver lydtapetet med jævne mellemrum afbrudt af en drone, en tilbagevendende melodi i en lav tone, der synes at indikere, at der er noget værre på vej. Det viser sig at være noget af en underdrivelse.
Læs også: Anmeldelse: Det er et spørgsmål om kærlighed og ære i Bille Augusts ’Kysset’
Ungdommelig kådhed
Vores hovedperson er Paul Bäumer, spillet af Sebastian Hülk (Dark, Red Sparrow, War Horse), som er med i en gruppe af drenge, der alle melder sig frivilligt til den tyske hær, efter at de er blevet færdige som studenter. De er ellevilde - og de spiller faktisk ret overbevisende.
De er sikre på, at krigen snart vil være ovre, og at de inden længe kan rende rundt i Paris’ gader og nyde livet. De føler alle sammen en form for national overlegenhed. De er overbeviste om, at de, som Tysklands stolteste generation, nok skal bane vejen frem til sejr.
Situationens alvor synes spildt på dem, og som seer savner man nærmest en “voksen”, der trækker dem til side og forklarer dem, hvor kritisk verdens tilstand egentligt er. Det er der desværre ingen, der gør. Så da Paul får udleveret sin militæruniform, og der stadig sidder et navn i fra den forrige ejer, bliver det bortforklaret af forsyningsofficeren med, at den nok var en forkert størrelse til ham. Det er løgn.
Skyttegravskrigen
Vi skal ikke langt ind i filmen, hvor de nye rekrutter er endt ved den forreste kamplinje, før det går op for dem, at soldaterlivet ikke er helt så rosenrødt, som de først havde forestillet sig. Filmen gør en dyd ud af at understrege, hvor færdeligt livet ved fronten var.
Soldaterne står vitterligt i lort til knæene og forsøger desperat at holde regnvandet ude af skyttegravene ved at bruge deres hjelme som spande. Der er rotter og død over alt. Det er nogle stærke billeder, der gør indtryk, og den førnævnte drone er konstant med til at intensivere stemningen. Det er virkningsfuldt, og filmens første akt er virkelig godt skruet sammen.
Læs også: Anmeldelse: ’Blonde’ er et karaktermord på en af Hollywoods største legender
Det er desværre ikke helt tilfældet, når vi kommer et stykke ind i filmen. Der er stadig masser af indtryksfulde scener, men du når ikke helt at fordøje dem, før vi ser noget nyt, der er mindst lige så forfærdeligt. Det er måske et bevidst valg af filmens skabere. Hvorfor skal seerne have en pause, når soldaterne ikke fik det? Du bliver bare lidt “mæt” på død og ødelæggelse.
Ikke helt i balance
Der er én væsentlig sidehistorie i filmen. Her følger vi Daniel Brühl (Inglourious Basterds, Goodbye, Lenin!, Captain America: Civil War), der er en del af den tyske delegation, som er sendt til Frankrig for at forhandle fred. Det er et kærkomment afbræk fra kampene ved Vestfronten, men det fylder desværre for lidt.
Den sideløbende historie kunne have været med til at balancere filmen, der er rigeligt tung på krig. Historien bag freden er ellers meget interessant, hvor vi ser, hvordan franskmændene tvinger tyskerne til en betingelsesløs kapitulation. Daniel Brühls karakter protesterer og pointerer, at en sådan fred på sigt intet godt vil føre med sig, men franskmændene insisterer.
Set i historiens lys er det selvfølgelig ikke uvæsentligt, men enten skulle det have udgjort en større del af filmen, eller også skulle det være undladt. Det er heller ikke en del af Erich Maria Remarques originale fortælling - som filmen trods alt baserer sig på.
En vigtig film med forbehold
Selvom All Quiet on the Western Front til tider bliver noget tung, så er det langt hen ad vejen en rigtig flot og veludført film. Sammenligner du med Sam Mendes’ 1917, der begynder lige på den anden side af skyttegravene, er filmen her dog knap så skarpskåren. 1917 var meget ligetil med en en klar historie, der gik fra A til B. Publikum var med hele vejen, og der var plads til refleksion undervejs. Her halter den nye udgave af All Quiet on the Western Front.
Spilletiden på filmen er da også to timer og 27 minutter, hvilket formentligt er 27 minutter for meget. Ikke at krigsfilm af den her type ikke må være lang. Saving Private Ryan varer næsten tre timer, trods alt. Det kræver bare, at filmen har et stærkt narrativ, og her kommer All Quiet on the Western Front lidt til kort.
Læs også: Anmeldelse: Mød forældrene fra helvede i ‘Den, der lever stille’
De medvirkende i filmen spiller ellers rigtig godt. Du føler virkelig med hovedpersonen Paul, når han lidt efter lidt ser sin gruppe af venner forsvinde. Det skal igen nævnes, at filmen foregår hovedsageligt på tysk, hvilket dog bare gør den mere autentisk. Så hvis det ikke skræmmer dig væk, du er historisk interesseret, ikke er træt i hovedet og har to og en halv time til rådighed, skal du klart overveje at se All Quiet on the Western Front. Det er nok ikke et oplagt bud til den næste kæresteaften, men i en tid hvor soldater dagligt mister livet i krig, er det vigtigt ikke at glemme en historie som denne.
Fakta om 'All Quiet on the Western Front':
Instruktør: Edward Berger
Manuskriptforfatter: Edward Berger, Lesley Paterson og Ian Stokell
Medvirkende: Daniel Brühl, Albrecht Schuch, Sebastian Hülk, Felix Kammerer, Edin Hasanovic, Anton von Lucke, m.fl.
Produktionsår: 2022
Land: Tyskland
Dansk premieredato: 28. oktober 2022
Dansk streamingtjeneste: Netflix