Anmeldelse: ‘M3GAN 2.0’ er visuelt spektakulær og fuld af tempo – men hvor blev moralen af?

Efter slutningen på den mere eller mindre vellykkede sci-fi-thriller 'M3GAN' fra 2022 var det svært ikke at forestille sig, at der ville komme en efterfølger. Det var dog ikke til at sige, hvilken type film det ville ende med.

Filmen tager sit tragiske udgangspunkt, da pigen Cady (Violet McGraw) mister sine forældre i en trafikulykke. Hun kommer derfor i pleje hos sin moster Gemma (Allison Williams), der arbejder som legetøjsudvikler hos et stort tech-firma. Uden sin chefs viden har hun arbejdet på en topteknologisk dukke, der vil revolutionere legetøjsmarkedet.

Da hun på grund af travlhed ikke har tid til at påtage sig rollen som værge for Cady, er det oplagt at lade Cady være blandt de første til at teste dukken. M3gan bliver programmeret til at tage sig af og beskytte Cady, og de to bliver straks bedste venner. Det lyder både creepy og ret relaterbart set i lyset af det slidte, men stadig vigtige budskab om faren ved at lægge vores liv i hænderne på kunstig intelligens.

Frem til slutningen var 'M3GAN' både underholdende og tankevækkende. For sidstnævnte forsvinder, da det udvikler sig til fysisk nærkamp mellem en menneskestyret legetøjsrobot, Gemma og M3gan. For det er plat at se, hvor urealistisk stærk filmens titelkarakter viser sig at være.

Legetøj eller dræbermaskine

Allerede i anslaget til 'M3GAN 2.0' står det klart, at det utroværdige – og dermed uinteressante – kommer til at være i fokus. Vi befinder os et sted i Mellemøsten, hvor efterretningstjenesten viser sig at være i besiddelse af en kopi af Gemmas M3GAN-design, kaldet AMELIA (hvilket står for et eller andet langt og ligegyldigt). Amelia (Ivanna Sakhno) skal bruges til at befri en forsker, og det ender naturligvis katastrofalt. Med legende lethed lykkes det Amelia at dræbe alle omkring sig – blandt andet store, veltrænede soldater.

Der er noget ved den præmis, der hverken hænger sammen med resten af filmen eller er i tråd med den forrige. For i modsætning til fx 'Terminator 3: Rise of the Machines' er her tale om et produkt, der er produceret som et stykke legetøj – ikke en dræbermaskine. Der er i øvrigt flere ligheder mellem Amelia og Kristanna Lokens T-X – de er stort set lige ustoppelige og nådesløse.

Men i modsætning til en Terminator, der er designet til at udse sig et mål og gå direkte efter at dræbe det, er Amelia baseret på et stykke legetøj, der derfor rent fysisk ikke burde være i stand til at kaste rundt med fuldvoksne mænd, som om det er dem, der er dukker.

Man ved godt, at det ikke er meningen, at en film som denne skal være “realistisk”, men som med alle andre film er det sgu vigtigt, at man er tro mod sin egen præmis. Og det er 'M3GAN 2.0' ikke – hverken i forhold til den første film eller til sit eget anslag.

Har ikke rigtig lært noget

Efter sin nedslagtning i Mellemøsten ankommer Amelia til USA. Her har Gemma tilsyneladende lært af sine fejl. I hvert fald bruger hun det meste af sin tid på “ægte” gammeldags opdragelse og på at prædike om, hvor vigtigt det er at samarbejde med A.I. i stedet for kun at bruge det til vores egen fordel.

En dag bryder en gruppe mænd ind i hendes hus. De er ude efter en speciel tablet, der kan bruges til at styre den morderiske Amelia.

Her fortsætter filmen sit troværdighedsbrud. Gemma og Cady har nemlig et hjemmestyresystem kaldet ELSIE, der ser og hører alt og hjælper med at gøre hverdagen lettere. Elsie kan blandt andet hjælpe med at styre køleskabets produktion af isterninger og hjemmets robotstøvsuger. Hvilket viser sig at være nok til at pacificere forbryderne, der heldigvis er yderst inkompetente og derfor aldrig reelt er en trussel.

Den slags ligegyldigt fyld er desværre en stor del af filmen, hvilket flere gange gør den ufrivilligt komisk.

Et andet stort problem er, at den konstant er i konflikt med sin egen morale om, hvor meget kunstig intelligens bør fylde. Gemmas hjem er fyldt med det, og så viser det sig gudhjælpemig, at det er M3gans tidligere programmering til at beskytte Cady, der stadig ligger i Elsie – altså den dukke, der dræbte fire uskyldige mennesker og en hund i den første film. Måske har Gemma ikke lært nok af den katastrofe, hun selv var med til at forårsage.

Moralen drukner i underholdningen

Ligesom med etteren er det tydeligt, hvad filmens evigt aktuelle morale er: Kunstig intelligens tager over, og vi opdager det først, når det er for sent. Men i modsætning til 1’eren drukner budskabet i 2’eren på grund af dens stræben efter at underholde og gøre det hele meget vildere og visuelt spektakulært.

Den lykkes med begge dele, men det sker på bekostning af historien. For det, der sker, er hele tiden så ekstremt, at det bliver uinteressant, fordi man bliver underholdt for underholdningens skyld. Derfor mister man i dette tilfælde fokus på det, der trods alt er vigtigst i en film som denne: Hvad skal vi tage med derfra?

Det eneste, undertegnede tager med sig derfra, er en middelmådig sci-fi-film, der allerede efter anden film er i gang med at ødelægge en potentielt god franchise. For hvis man allerede nu drukner sin morale i vild underholdning, er der ikke meget håb om, at man får det rettet op i en eventuel 3’er – der stadig ikke er bekræftet, men mon ikke den kommer?

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: