Film | Anmeldelser

Anmeldelse: ’Quislings sidste dage’ bliver båret af en kæmpe skuespilpræstation

Af
Claus Nygaard Petersen
14. november 2024
Quislings sidste dage anmeldelse
Gard B. Eidsvold i 'Quislings sidste dage' / Foto: SF Studios

Del artikel

Fascinerende norsk drama fortæller historien om den berygtede statsleder, der samarbejdede med nazisterne under 2. Verdenskrig og blev straffet for sit landsforræderi.

Quislings sidste dage

Premieredato: 14. november
Genre: Drama
Instruktør: Erik Poppe
Manuskriptforfatter: Anna BacheWiig, Siv Rajendram Eliassen, Ravn Lanesskog
Medvirkende: Gard B. Eidsvold, Anders Danielsen Lie, Lisa Carlehed, Lisa Loven Kongsli m.fl.
Land: Norge
Spilletid: 2 timer og 26 minutter

”Du er Kapitain Quisling. Du kan gøre, hvad du vil,” siger Maria Quisling (Lisa Carlehed) til sin mand.

Det er i slutningen af 2. Verdenskrig, og Vidkun Quislings (Gard B. Eidsvold) nazi-marionetregering i Norge står for fald. Hans hustru forsøger at give ham moralsk styrke, men, som historiebøgerne viser, er der intet, som kan redde den snart forhenværende statsleder. I 1945 blev han dømt til døden for landsforræderi.

Quislings sidste dage skildrer, præcis som titlen antyder, den forhadte mands sidste tid.

Filmen er delvist baseret på hospitalspræsten Peder Olsens (Anders Danielsen Lie) dagbogsoptegnelser. Det var nemlig ham, som var Quislings sjælesørger. Og det endda selvom, den koleriske tidligere leder ikke var meget for den idé.

Han var nemlig vant til at få sin vilje. Ikke noget pjat med, at en eller anden undermåler skulle forsøge at belære ham om ting, han allerede vidste.

Quisling bliver skildret som en idealist, der, ifølge sin egen opfattelse, altid var den klogeste person i det lokale, han befandt sig i.

Quislings sidste dage anmeldelse
Gard B. Eidsvold i 'Quislings sidste dage'
Foto: SF Studios

Derfor havde han selvsagt ikke gjort noget galt i sit virke som statsleder. Alt har været i det norske folks interesse, og havde det ikke været for ham, var det gået grusomt galt. Quisling påstår sågar, at han har gjort mere for den jødiske befolkning i Norge end nogen andre.

Med tanke på, at kun 12 ud af 1000 deporterede – ifølge filmen – vendte tilbage i live, er det ikke ligefrem det mest troværdige udsagn.

Ikke desto mindre er Quislings sidste dage et fascinerende portræt af en af Norges mest notoriske skikkelser igennem tiden, båret af flere blændende skuespilpræstationer.

Norges dunkle kapitler

Instruktør Erik Poppe er ikke fremmed overfor at lave film om mørke kapitler i norsk historie. Ikke mindst om skræmmende personligheder.

Således står nordmanden også bag en af 10'ernes mest uafrystelige film, Utøya 22. juli, om Anders Breiviks massakre.

Hvor Poppe i den film med vilje holdt morderen i baggrunden og ude af fokus, er det selvsagt anderledes i Quisling.

Quislings sidste dage anmeldelse
Arthur Hakalahti og Gard B. Eidsvold i 'Quislings sidste dage'
Foto: SF Studios

Gard B. Eidsvold er enigmatisk fantastisk som den tidligere statsleder. Der bliver råbt højt med overbevisning, men lige under overfladen fornemmer man også et element af usikkerhed og frygt. Ligegyldig hvor stålsat Quisling fremstår, er der også klare spor af frustration og uforståenhed overfor, hvad der sker.

Han gjorde jo det rigtige, så hvorfor kan de andre ikke forstå det?

Det er hans overbevisning, og når ingen er med på den præmis, er det meget skræmmende at være alene. Eidsvold formår sammen med Poppe og manuskriptforfatterne Anna Bache-Wiig, Siv Rajendram Eliassen og Ravn Lanesskog at tilføje små øjeblikke, hvor monsteret Quisling virker menneskelig og relaterbar.

Det er lidt det samme, som instruktør Oliver Hirschbiegel og skuespilleren Bruno Ganz formåede at gøre i den definitive Hitler-film Der Untergang tilbage i 2004.

Quislings sidste dage anmeldelse
Gard B. Eidsvold i 'Quislings sidste dage'
Foto: SF Studios

Quisling er dog ikke helt i samme liga som den tyske nazi-leder, og det er filmen om ham heller ikke.

De teologiske og eksistentialistiske tête-a-têtes mellem Quisling og Peder Olsen er fængende. Eidsvold og Danielsen Lies stille ildstorme i deres samspil er blandt filmens højdepunkter.

Angstfremkaldende musik

På den tekniske side er Quislings sidste dage ret fascinerende.

Jonas Alariks kamera er til tider meget bevægeligt, nærmest håndholdt. Det bringer os som publikum helt ind i den pågældende situation. En nærhed, hvor det føles, som om vi er i lokalet med Quisling, der dirrende af vrede indser, at magten af ved at glide ham af hænde.

Quislings sidste dage anmeldelse
Anders Danielsen Lie i 'Quislings sidste dage'
Foto: SF Studios

Ligeledes er danske Jonas Colstrups eklektiske musik en oplevelse.

Det er ikke periodesvarende musik, men langt mere moderne. Til tider kaotisk og nogle gange stille og rolig. På den måde afspejler den scenens eller personerne i scenens sindstilstand. Det er den slags detaljer, som hæver en almindelig biopic som Quisling til noget anderledes og mere mindeværdigt.

Svenske Lisa Carlehed – som flittigt optræder i danske produktioner – er overbevisende som Quislings ukrainske hustru. Hun er fundamentet for ham til at være den stålsatte klippe. Derudover er hun med til at give indblik i hans fortid som nødhjælpsarbejder i Ukraine og Rusland under den store hungersnød.

Quislings sidste dage
Lisa Carlehed i 'Quislings sidste dage'
Foto: SF Studios

Et kapitel, der var med til at forme Quislings indædte had mod bolsjevismen, som han kalder socialisme/kommunisme. En af de mange ting, som han påstod, at hans gerninger skulle beskytte Norge imod.

Quislings sidste dage er til den lange side med en spilletid på lige knap 2,5 time. Men det opvejes især af Gard B. Eidsvolds fremragende præstation og resten af de dygtige skuespillere samt af nogle interessante filmtekniske aspekter.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Anmeldelser