Anmeldelse: ’Sådan træner du din drage’ er en uimodståelig og vidunderligt medrivende film

Et lille års tid, før alle blev bidt af dragegalskab med ’Game of Thrones’, var nogle af os allerede strøget til himmels på ryggen af et flyvende, ildspyende reptil.

’Sådan træner du din drage’ var Chris Sanders og Dean Deblois' medrivende og fantastiske animationsbarn, der havde premiere i 2010. Duoen havde otte år forinden beriget verden med ’Lilo & Stitch’, og selvom humoren og historien havde visse klare lighedspunkter, var dragefilmen alligevel fuldkommen original. To succesfulde efterfølgere kom, og nu er tiden blevet moden til en liveaction-version.

Forlægget er stadig Cressida Cowells bogserie af sammen navn, og Dean Dublois er stadig instruktør og manuskriptforfatter.

Og det er egentlig ikke, fordi der er så meget nyt at komme efter i ’Sådan træner du din drage’.

Det handler stadig om vikingesønnen Hikke (Mason Thames), som bor på Berserkø. Her ligger beboerne i konstant krig med drager, der kommer og plyndrer byen for får. Høvdingen Havblik den Vældige (Gerard Butler), som også er Hikkes far, besidder et indædt had til skadedyrene. Hans kone er nemlig faldet i kampen mod dem, og alle de stærkeste krigere fra nær og fjern er kommet til øen i bestræbelserne på at komme de flyvende gespenster til livs.

Hikke er alt andet end skrap til det. Men hvad han mangler i rå muskelstyrke, opvejer han med kløgt og skarpe iagttagelser. Da han forsøger at skyde en drage ned, lykkes det rent faktisk. Endda en af de mest sjældne og frygtede af slagsen, nemlig en Natskygge.

Snart står det dog klart for ham, at dragen, som han navngiver Tandløs, ikke er så glubsk og farlig, som han ellers har fået at vide hele sit liv, at dyrene er. Men hvordan får han lige overbevist alle andre om det og får løst mysteriet om, hvor dragene kommer fra?

Velkendt godhed og mere

Hvis du allerede har set den animerede udgave af ’Sådan træner du din drage’, ved du præcis, hvad der sker i liveaction-udgaven.

Der er nemlig minimalt med ændringer i historien, og alligevel føles det som at se en helt ny film. Diverse bikarakterer er blevet slebet til, og med nye skuespillere tilføjes der også ny personlighed til de velkendte og elskede figurer.

Mason Thames ligner meget den animerede Hikke, men hans præstationen emmer af mere ungdommeligt gåpåmod end Jay Baruchels gode gammelkloge og sarkastiske stemmeskuespil.

Og sådan fortsætter det. Nico Parker er om muligt endnu mere bad ass her end America Ferraras Astrid var i orignalen, og generelt virker det, som om de unge karakterer er blevet gjort et år eller to ældre i liveaction-versionen. Noget, der utvivlsomt kommer til at være en fordel, når 2’eren får premiere i 2027 og her får lidt mere pondus i de dramatiske scener.

Eneste gengænger blandt de bærende skuespillere fra den animerede film, er Gerard Butler. Han gør det igen rigtig godt som storbrovtende viking, der både er drevet af had til drager og enorm beskyttertrang overfor sit eneste barn. Iført et kæmpe falskt skæg har skuespilleren primært kun den øverste del af ansigtet til at vise følelser med.

Skulle man have glemt det i virvaret af til tider tvivlsomme actionfilm, er Gerard Butler faktisk en rigtig god skuespiller. Hans præstation er ikke en 1:1-gengivelse af den animerede. Lydniveauet i stemmen har lige fået et hak ned, og i stedet bruger Butler sin krop til at være medfortæller på, hvad der foregår i Havbliks indre.

Et ting, der om muligt sætter forventningerne til efterfølgeren endnu højere op, end de var i forvejen.

Sender Tom Cruise til tælling

Mesterfotografen og den dobbelte Oscarvinder Roger Deakins var billedkonsulent på den animerede film, og det kunne især ses i de mange mesterlige flyvescener.

I 2025-udgaven har veteranen Bill Pope (’The Matrix’, ’Scott Pilgrim vs. the World’) fået den vanskelige ære at følge i Deakins fodspor. Men nøj, hvor er ’Sådan træner du din drage’ en lækkerbisken for øjet!

Dragerne og især Tandløs er perfekt animeret, og når Hikke stiger til vejrs på ryggen af den sorte drage, er der bogstavelig talt ikke et øje tørt.

Det kan godt være, at Tom Cruise har fået meget opmærksomhed for sine stunts i ’Mission: Impossible – The Final Reckoning’, men det er indiskutabelt ’Sådan træner du din drage’, der har de mest kæbetabende imponerende flyvescener i år – kan ’Superman’ mon tage handsken op senere på sommeren?

John Powells magiske musik er stadig til stede. Suset i maven, når Hikke og Tandløs flyver, ville aldrig være blevet så kraftfuldt, hvis ikke det var for komponistens fremragende tema. Som så meget andet i overgangen fra animeret til live-action er musikken også blevet justeret en smule. Det er lidt, men effektivt og er med til at sikre den nye films eksistensberettigelse i kontekst til originalen.

Temaerne er der ikke blevet rokket ved. At føle sig udenfor, sorg, kærlighed, venskab, loyalitet – de er der stadig, og de bliver forløst rørende godt.

Mens ’Lilo & Stitch’ går sin fortjente sejrsgang verden over, er det meget passende, at ’Sådan træner du din drage’ kommer flyvende ind og overtager momentum. Det er en hjertevarm, uimodståeligt rørende og vidunderligt medrivende ny film, som Dean Deblois har fået ud af sit eget mesterværk.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: