Anmeldelse: Stephen King-filmen ’The Long Walk’ er skræmmende som bare pokker

Film og serier er ofte en afspejling af den tid, de bliver skabt i.

Hvad end der rører sig i samfundet, finder det vej til de kreative hjerner, som omsætter det til det hvide lærred eller til streamingskærmen derhjemme. Derfor taler man også om film eller serier 'til tiden', og det må man sige, at ’The Long Walk’ i den grad er.

Filmen er baseret på en af gysermesteren Stephen Kings tidligste romaner, udgivet under pseudonymet Richard Bachman. Faktisk var det den første bog, han begyndte at skrive på, men den udkom først i 1979, fem år efter hans debut med ’Carrie’.

Vi befinder os i en dystopisk fremtid – 19 år efter, at en borgerkrig har hærget USA.

For at motivere nationen til at stå sammen og arbejde for landet har det totalitære regime indført Den Lange Vandring. En udholdenhedskonkurrence, hvor en ung mand fra hver af de 50 stater bliver udvalgt til at deltage.

Herefter skal den 50 mand store flok gå, indtil der kun er én tilbage. Hvis man går langsommere end fem kilometer i timen, får man en advarsel. For at komme af med den skal man gå i en time uden advarsler. Hvis man har fået tre advarsler og stadig er for langsom, bliver man skudt af de soldater, som konstant følger flokken på den endeløse vandring.

’The Long Walk’ er vandrefolkets svar på ’The Hunger Games’ – en følelse, der bliver forstærket af, at det er Francis Lawrence, som har instrueret de fire sidste film i den franchise, og som også står bag næste års ’The Hunger Games: Sunrise on the Reaping’.

Den aktuelle film er dog meget anderledes og fremstår som en klassisk Stephen King-fortælling, på både godt og ondt.

En uhyggelig kombination

Vores hovedperson er Ray (Cooper Hoffman). En snusfornuftig fyr, der har meldt sig til Den Lange Vandring med en skjult agenda, som langsomt bliver åbenbaret, efterhånden som ’The Long Walk’ forløber.

Han finder hurtigt fælles fodslag med den sympatiske McVries (David Jonsson), og sammen med den rapkæftede Hank (Ben Wang) og den religiøse Baker (Tut Nyuot) danner de en vennekvartet, som de kalder musketererne.

I starten af den lange gåtur er humøret højt og gåpåmodet stort blandt deltagerne. Men så snart det første skud lyder, og en deltager har fået en kugle i hovedet, melder alvoren sin ankomst.

Undervejs får de moralsk ”opmuntring” fra Majoren (Mark Hamill), chefen for konkurrencen og det hemmelige politi. De fleste motivationstaler omhandler størrelsen af deltagernes testikler, og hvordan de skal lade dem hænge frit og stolt som rigtige mandemænd. Mark Hamill leverer replikkerne med perfekt overdreven storskrydende machismo, der er lige dele skræmmende og latterlig. En uhyggelig kombination, hvor man bestemt ikke bør undervurdere det farlige aspekt.

Dyster og skræmmende

’The Long Walk’ er måske ikke den største biografoplevelse, når det kommer til iøjnefaldende billeder. Fordi tilskuere ikke er tilladt, før der kun er to tilbage i konkurrencen, er det et forholdsvis mennesketomt USA, de bevæger sig igennem.

Et fattigt land, hvor rustne biler i vejkanten vidner om fordums gode tider. Det er dystert og skræmmende som bare pokker.

Stephen Kings bog er blevet omsat til manuskriptform af JT Mollner, der sidste år satte verden på den anden ende med den uhyre effektive gyserthriller ’Strange Darling’.

Til filmudgaven af ’The Long Walk’ er nogle karakterer blevet slået sammen, og især slutningen har fået en stor overhaling. Som så mange gange før med Stephen King er det ikke altid gyset, der gør det længstvarende indtryk: Det er menneskene.

De to stjerneskud, Cooper Hoffman og ’Industry’-stjernen David Jonsson, er en mageløs frontduo, hvis kemi løfter ’The Long Walk’ fra habil thriller til godt drama. De har scenetilstedeværelse i overflod, og deres talenter er ikke til at tage fejl.

Selvom ingen af deres CV'er er særligt fyldige, er det to af de mest lovende talenter i filmverden, vi har fornøjelsen af at være på gåtur med. Deres mange scener sammen og de lange monologer og dialoger er fremragende.

’The Long Walk’ er en af den slags film, du falder over på streaming om et års tid og bliver hængende ved, fordi skuespillet er så betagende, at du ikke kan lade være med at følge med, og det må siges at være en god ting.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: