Anmeldelse: Steven Spielbergs ’The Fabelmans’ er fabelagtig

Steven Spielberg er en af de vigtigste instruktører de seneste 50 år. Lige siden Dødens gab indgød vandskræk hos biografgængere verden over i 1975, har unikummet beriget filmhistorien med den ene perle efter den anden.

34 spillefilm er det blevet til indtil videre, men ingen så personlige som den nyeste.

Få flere film anmeldelser her!

For The Fabelmans er langt en ad vejen en fiktionel skildring af Spielbergs egen barndom. Især af hvordan mesterinstruktøren kom i gang med at lave film.

Det er starter med en tur i biografen i 1952. Lille Sammy Fabelman (Mateo Zoryan Francis-DeFord) er sammen med forældrene Mitzi (Michelle Williams) og Burt (Paul Dano), og den lille purk sidder med vidtåbne øjne, mund og polypper over det, han ser.

Specielt en vild – efter datidens standarder – togulykke-scene gør indtryk. Endda i en sådan grad, at han genskaber den i hjemmet med en sådan detaljegrad, at hans mor taber kæben i benovelse.

For Mitzi deler det samme kunstneriske gen som Sammy. Faren Burt er mere matematisk forankret og arbejder med elektronik, som en af de første med computerprocessorer. Netop dét kommer til at sende familien Fabelman rundt omkring i USA i takt med, at Burt får flere nye og mere prestigefulde jobs.

Hvert skridt og sted på rejsen tilføjer nye elementer i skabelsen af den kommende mesterinstruktør. Også dem, som ikke ligefrem skaber glæde inde i hjertet.

Læs også: Anmeldelse: ‘Lady Chatterley’s Lover’ er ‘Pride and Prejudice’ med masser af sex!

Wünderkind

The Fabelmans er en fremragende film. Så præcist kan det siges. Det er en filmnørds overflødighedshorn af cinematiske lækkerier.

Sammen med med-manuskriptforfatter Tony Kushner, sørger Steven Spielberg for at lægge frø ud, som der senere bliver samlet op på eller udvikler sig til essentielle plotmomenter. Der er masser af forvarsler og gode citater, der tydeligvis har været med til at forme den unge filmmager – eller som Spielberg måtte gøre sin egen bitre erfaring med og nu advarer andre imod.

”Det er ikke nok at elske noget, man skal også passe på det,” taler sit tydelige sprog. Både når det gælder hobbyer/arbejde, men i høj grad også når det kommer til kærlighed og forhold.

For Sammys mor og far elsker tydeligvis hinanden. Men det knaser tydeligvis også i forholdet. Måden Mitzi liver op på, når Burts kollega og bedste ven Bennie (Seth Rogen) er i nærheden taler sit tydelige sprog. Han er det livlige midtpunkt for enhver fest, mens Burt er ham, der sørger for oprydningen.

Og i takt med at Sammy bliver ældre – og gerne vil kaldes Sam (Gabriel LaBelle spiller teenage-Sammy) – får han også øjnene op for, at noget er off mellem forældrene.

Men det er også der, at filmskabningen for alvor har fået greb i ham.

Det er sjovt at se, hvordan Spielberg allerede som helt ung allerede havde et veludviklet blik for struktureringen af en historie. De kortfilm, som Sammy laver, er identiske med dem, som Spielberg selv lavede. Og selvom instruktøren har medgivet, at kameravinklerne er blevet finpudset lidt, er det stadig nogle imponerende kortfilm – kan man fortænke det, når det er den dobbelte Oscar-vinder og Spielbergs hoffotograf Janusz Kamiński, der står bag kameraet?

Læs også: Anmeldelse: ’Blonde’ er et karaktermord på en af Hollywoods største legender

En glad film

Det er efterhånden sjældent, at man går ud af biografen med en så overvældende feel-good-følelse, som efter man har set The Fabelmans. Til trods for, at den indeholder grov mobning, racisme, død og skilsmisse, er der masser af optimisme.

For vi hepper hele tiden på Sammy. Både Mateo Zoryan Francis DeFord og Gabriel LaBelle har nogle fantastiske ansigtsudtryk af forunderlighed og barnlig entusiasme, der er så smittende, at man selv sidder med et fjoget smil på læben.

En af filmens overordnede budskaber er konflikten mellem stræben efter kunstnerisk udfoldelse og familieforpligtelser. Det bliver eksplicit italesat, da Mitzis mor dør, og hendes morbror Boris kommer for at sige farvel til søsteren.

Boris er tidligere cirkus- og filmarbejder, og ikke nok med at han tænder en større flamme under Sammys filmdrømme, så forklarer han også i mange fine monologer, om den evige kamp. Kunst vs. familie.

Spielberg taler med sin fabelagtige fabel The Fabelmans til drømmeren og realisten. Pas på hinanden. Sørg for plads. Og ikke mindst, tal med hinanden.

I et år, hvor der ikke havde været en Everything Everywhere All at Once til at nappe alle Oscars, havde The Fabelmans nappet en statuette eller to. Og det havde været fuldt fortjent.

Skuespillet, billederne, John Williams' underlægningsmusik, alt spiller i Spielbergs The Fabelmans, hvor en skøn David Lynch dukker op i en vidunderligt gnaven sekvens.

Læs også: ’Underverden 2’ er tilbage, men Dar Salim er ugenkendelig

Steven Spielberg kan stadig underholde som få og samtidig smyge sig vej direkte ind i hjertekulen. Det er sgu en mester i topform.

Fakta om ’The Fabelmans’:
Premieredato: 23. marts 2023
Genre: Drama
Instruktør: Steven Spielberg
Manuskriptforfatter: Steven Spielberg, Tony Kushner
Medvirkende: Gabriel LaBelle, Michelle Williams, Paul Dano, Seth Rogen mfl.
Land: USA
Spilletid: 151 min.