Anmeldelse: ‘Terrifier 3’ indeholder en af de mest eksplicitte voldsscener, du nogensinde har set

Bedst som julefreden er ved at sænke sig over Miles County, får en familie bestående af et forældrepar, en søn og datteren Jules besøg af dræberklovnen Art (David Howard Thornton), der er tilbage for fuld smadder iført julemandskostume. Hans første offer er drengen, der intetanende ligger trygt i sin seng.

Allerede her viser instruktør Damien Leone, at han med Terrifier 3 ikke har tænkt sig at vise det mindste hensyn til publikum: Blodet skal flyde. Op af sin julemandssæk har Art trukket sin økse og lister op ad trappen og ind til den sovende dreng, der et kort øjeblik, tror, det er hans irriterende lillesøster.

Herefter falder det første økseslag, mens Jules lamslået ser til. Så falder de næste mange økseslag, og næste gang vi ser drengen, er han hakket i småstykker.

I værelset ved siden af ligger forældrene og sover. Nu er det deres tur til at føle Arts økse. Mens konen ligger med ryggen til, maltrakterer Art manden med sin økse og jagter efterfølgende konen rundt i huset, mens Jules gemmer sig.

Så er vi gang, og åbningsscenen i Terrifier 3 er en af de mest eksplicitte voldsscener, jeg nogensinde har set.

En rodet omgang

Fem år forinden er Art som bekendt blevet halshugget af Sienna (Lauren LaVera), der efterfølgende endte på psykiatrisk afdeling.

Hvordan en hovedløs dræberklovn stadig kan sprede skræk og rædsel, vil nogen måske undre sig over. Det har Leone ikke tænkt sig at spilde vores tid med at blive meget klogere på - desværre.

I stedet bliver vi spist af med, at Art uden hoved fandt vej til et sindssygehospital hvor Victoria Heyes (tidligere offer for Arts vanvid) er blevet besat af The Little Pale Girl, der genoplivede Art i den første film. På mystisk vis giver Victoria Art et nyt hoved.

Det er et fint forsøg på at kæde de tre film sammen, og så snart man har købt den præmis, er der ikke rigtig mere, der kan overraske. Så kan man læne sig tilbage og nyde rodet. For det giver ikke meget mening. Men hey, hvem tager i biografen for at se en tredje film om en hjemsøgt dræberklovn og forventer, at det skal være sammenhængende?

Det lader i hvert fald ikke til, at det har været Damien Leones hensigt at skabe noget, der er meningsfuldt eller super dybdegående – bortset fra Arts dødbringende øksehug.

Efter at være blevet lukket ud fra psykiatrisk afdeling forsøger Sienna at bearbejde sine traumer ved at holde jul med sin tante Jess, der bor sammen med manden Greg og datteren Gabbie.

I mellemtiden kæmper Sienna med at holde kontakten til sin bror Jonathan, der ligeledes er traumatiseret på grund af Art. Han forsøger at komme videre og er startet på college.

Det betyder derfor, at Art på sit hævntogt både skal forbi college, hvor Jonathan befinder sig og selvfølgelig skal skabe juleuhygge i huset, hvor Sienna skal holde jul.

Men ingen jul uden julemandskostume, lader til at være Arts tanke. Han skal derfor først lige forbi en tilfældig bar og stjæle et fra en fuld gæst - hvilket naturligvis skal gøres så brutalt og blodig som muligt.

Hvor tæt college ligger på huset, hvor Sienna befinder sig, er svær at sige. Men Art bevæger sig i hvert fald let og ubesværet gennem byen, mens han er smurt ind i blod og bærer rundt på en sæk fuld af store og tunge våben.

Til sidst giver det så lidt mening, at man er ligeglad, når han pludselig befinder sig i et stort indkøbscenter og leger terroriserende julemand, der både skræmmer børnene og springer dem i luften.

Blod, indvolde og vold i hidtil usete mængder

Man kommer ikke udenom det. For som forventet er Terrifier 3 ekstremt voldsom og blodig. Men “desværre” langt fra så ubehageligt og kvalmefremkaldende, som vi er blevet tudet ørerne fulde af i kølvandet på filmens premiere i USA.

Man bliver ganske enkelt immun over for det, når det er det eneste, filmen har at byde på. Og det er det.

Som nævnt kommer Art vidt omkring i Miles County, og hver gang han har udset sig et nyt offer, forsøger han at overgå sig selv i bestialitet. Og set i lyset af den blodige startscene, er det klart, at det undervejs bliver meget voldsomt og til sidst stikker helt af.

Med inspiration fra andre blodige film som fx. Hitchcocks Psyco, Tobe Hoopers Texas Chainsaw Massacre og Tarantinos Kill Bill bliver der dræbt liderlige teenagere, der knalder under bruseren. Der bliver fægtet med samuraisværd, så blodet flyder ud af alle huller. Og så bliver der sprættet menneskekroppe med motorsav i en sådan grad, at selv Leatherface vil mene, det er for meget.

Det er grotesk voldsomt og dybt underholdende. Men bare fordi det er bestialsk, behøver det ikke være ubehageligt at overvære. For i sidste ende er også virkelig ligegyldigt.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: