Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: "The Mandalorian er muligvis mit bedste gensyn med Star Wars-universet siden de oprindelige film"

AfFreddy E. Silva
28. september 2020
Foto: The Mandalorian/Disney+

Del artikel

Jon Favreau beriger The Mandalorian med nye væsener og figurer, vi savner fra Star Wars-filmene, i serien på Disney+.


https://imgix.vielskerserier.dk/2019/08/d23-the-mandalorian-poster-tall-a.jpg
Foto: The Mandalorian/Disney+

Disney+ er nu kommet til lille Danmark, og det helt store trækplaster er deres nyeste tilføjelse til Star Wars-universet, serien The Mandalorian.

Skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter, kok, tegner og rollespiller Jon Favreau (Spider-Man Homecoming, Avengers: Endgame, Friends m.m.) har taget førertrøjen på til dette projekt, der var øremærket som spydspids til lanceringen af Disneys nye streamingtjeneste.

Efter Disney-koncernen i 2012 overtog Star Wars-franchisen har mange fans udtrykt bekymring for, at deres barndoms elskede univers blev en del af Mickey-Mouse-pengemaskinen.

LÆS OGSÅ: Disney+ åbner i Danmark: 5 gode bud på serier du kan se NU

Men vi kan være ganske rolige: Jon Favreau er selv vokset op med Skywalker-sagaen og har igennem hele livet været kolossalt fan. Og du godeste, hvor kan det mærkes på The Mandalorian!

I en galakse langt, langt borte …


Oprørsalliancen vandt, destruerede den anden Dødsstjerne, opløste Det Galaktiske Imperium og forsøger nu at genskabe demokrati og orden med Den Nye Republik.

… begynder en ny fortælling.


Én af lejesvendene, en mandalorianer med kaldenavnet Mando (Pedro Pascal, Game of Thrones og Narcos), er efter sigende den bedste af dusørjægerne i området. Sammen med en fraktion af fæller fra den krigshærgede planet Mandalore, lever de i skjul og lever af dusørjægerhvervet.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: "Away bærer præg af at være en rigtig amerikansk basker"

Mando begynder eventyret med at indlevere en eftersøgt til formanden for dusørjægernes lav, Greef Karga (Carl Weathers, Rocky 1-4 og Predator) og får sin dusør i form af en bar beskar, hjemplaneten Mandalores dyrebare metal. Beskaret er helligt for det eksilerede mandalorianske folk, der blandt andet bruger det til at smede deres berømte rustninger.

En hemmelig klient


Krigsforbryderne lever umiddelbart i skjul fjernt fra Den Nye Republiks søgelys. Officeren betror Mando opgaven; at finde og tilvejebringe en særlig, eftersøgt personage. Helst i live, men i nødstilfælde også gerne død.

Mando tager afsted, og det bliver startskuddet på mandalorianerens eventyr. Efter han lander på en fjern planet møder han endnu en af Star Wars-universet farverige skabninger, en farmer ved navn Kuiil (med stemme af Nick Nolte, 48 timer, Cape Fear og I Love Trouble). Farmeren hjælper frivilligt Mando, såfremt han én gang for alle kan stoppe strømmen af dusørjægere, der medbringer kaos til Kuiils hjemstavn under den konstante jagt på den mystiske eftersøgte.

LÆS OGSÅ: Serien vs. bøgerne: 5 gange Game of Thrones skulle have holdt sig til bøgerne

Men, hvad Mando endnu ikke har erfaret, er, at denne opgave kommer til at vende op og ned på hans kodeks som professionel dusørjæger og på de ellers simple prioriteter, som hidtil har kendetegnet det mandalorianske levevis og mantra "This is the way".

Bedste gensyn med Star Wars


The Mandalorian

Skywalker-sagaen blev med episoderne syv, otte og ni afsluttet noget mindre fantasifuldt, end mange ønskede, og da alternativet var slet ingen Star Wars-film, har jeg accepteret og nydt de nyere film på dén præmis. Men der behøves ingen undskyldninger for at sluge The Mandalorian råt.

Figuren Mando er en antihelt af typen, vi alle elsker at følge: Han er kompromisløs, fokuserer på egen overlevelse og har rygte for at være en af de bedste i faget. Men vores stærkeste bånd til figuren skabes, når vi oplever hans sårbarhed, fysisk som psykisk. Af samme årsager, som vi elsker helte som Indiana Jones eller John McClane, oplever vi Mando modtage tæsk på tæsk og alligevel rejse sig til mere.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Stargirl er en happy-go-lucky liveaction tegnefilm

Til tider klarer han ærterne selv. I andre situationer understreges det, at han ikke havde overlevet uden hjælp. Alt sammen kvaliteter, der skaber en type hovedperson, som vi kan relatere til og som får os ud på kanten af stolene.

Elsker at skabe eventyr


Jimmy Kimmel Live

Og dén kærlighed til at skabe eventyr kombineret med fascinationen af Star Wars kommer tydeligt til udtryk i The Mandalorian.

Netop Favreaus kendskab til Star Wars-universet holder ham fra udelukkende at opfinde nye væsener, planeter og andre merchandise-sælgende nyskabelser. I stedet benytter han sin enestående mulighed til at genoplive og ekspandere allerede kendte afkroge. Ikke alene ved at uddybe den ikoniske dusørjæger (og den oprindelige trilogis eneste mandalorianer) Boba Fett og fortælle hans folks baggrund.

No disintegrations


Empire Strikes Back

Eller hvad med racer med minimal skærmtid i Return of the Jedi såsom twi'leks og klatoonians? I The Mandalorian får vi et lille indblik i, hvad deres racefæller bedriver i det store univers, når de ikke lige er ansat af Jabba the Hutt.

LÆS OGSÅ: Kunne du lide Watchmen og The Umbrella Academy vil du ELSKE The Boys

Eller hvad med den gammelkendte sætning Darth Vader ytrer til Boba Fett i Empire Strikes Back: 'No disintegrations'? I de oprindelige film forblev meningen en gåde. Hvorfor fik lige netop Boba Fett denne formaning? Også denne detalje husker Favreau og tilføjer derved yderligere liv til galaksen. For med The Mandalorian bliver franchisen gennemgående beriget med både nyt og savnet gammelt.

Brugen af green screen minimeres


The Mandaloriangreen screen

Green screens har den fordel, at man filmer en scene foran en kolossal grøn skærm, der senere giver mulighed for at tilføre en hvilken som helst ønsket computergenereret baggrund under post-production.

Ulempen ved green screen-teknologien er dels at skuespillerne skal forestille sig omgivelserne, men ligeledes at lyssætning ofte reflekterer en anelse af skærmens grønne overflade. Dette genskin kan ved nærmere øjesyn omgive skuespillerne og rekvisitter med en diminutiv, men teknisk synlig grøn aura, især omkring metalliske overflader – som eksempelvis Mandos rustning.

Derfor benytter The Mandalorian sig af den nyere virtual set-teknologi, hvor en cirkulær kulisse omgives af digitale skærme, der afspiller baggrunden direkte under filmning. Denne 3D-teknologi, baseret på den famøse Unreal Engine, giver en markant forbedret lyssætning, muligheder for mere realistiske panoreringer mellem forgrund og baggrund samt et banebrydende slutresultat.

LÆS OGSÅ: Emmy Awards 2020: Her er vinderne

Selv udendørs scener skabes på virtual sets, hvor omgivelser kan moduleres efter behov. Slutresultatet bliver solidt, visuelt guf for nethinden på et niveau, hvor man nægter at tro, at ørkenen ikke er filmet i Tunesien som i A New Hope.

Teknologien er til for historien


Star Wars RebelsStar Wars Resistance

Nu efter afsluttet sæson et af The Mandalorian – samt den vanvittige cliffhanger, som Favreau så grusomt efterlod os med – tror jeg fuldt og fast på ham!


Fakta om The Mandalorian


Instruktør:
Manuskriptforfatter:
Medvirkende:
Antal afsnit:
Land:
Produktionsår:
Dansk premieredato:
Dansk streamingtjeneste:

HØR OGSÅ: Ny podcast: Kan Disney+ vippe Netflix af streaming-tronen?

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser