Anmeldelse: 'The Diplomat' er tidens bedste politiske serie

Det kan ikke være helt tilfældigt, at anden sæson af serien The Diplomat rammer Netflix mindre end en uge før det amerikanske præsidentvalg 5. november 2024.

For selv om serien ikke har nogen som helst rod i virkeligheden, føles det topaktuelt at være tilbage i The Diplomats politiske univers, hvor der konstant bliver stillet spørgsmål ved, hvem man egentlig kan stole på i politik nu om dage?

En cliffhanger af dimensioner

I første sæson af The Diplomat fulgte vi den amerikanske diplomat Kate Wyler (Keri Russell), der til sin egen overraskelse blev udnævnt som ny amerikansk ambassadør i England. Rollen var uvant for Kate, der plejede at overlade de politiske eskapader til sin mand, Hal (Rufus Sewell).

Ikke så snart hun havde sat fødderne på britisk grund, blev et engelsk krigsskib skudt i småstykker, og jagten gik ind på at finde de skyldige.

I slutningen af sæsonen fandt Kate og Hal ud af, at den britiske premierminister, Nicol Trowbridge (Rory Kinnear), muligvis var indblandet i angrebet, men bedst som de skulle til at finde beviser for det, sprang der en bombe. I bogstaveligste forstand.

The end!

Hvem har overlevet eksplosionen?

En cliffhanger som den, The Diplomat serverede dengang, burde næsten være forbudt. Især når man ved, hvor få serier, der automatisk får flere sæsoner at lege med i nutidens streaminglandskab.

Vi var derfor mange, der drog et lettelsens suk, da Netflix annoncerede, at der var en anden sæson i støbeskeen. Og netop anden sæson starter da også i minutterne efter eksplosionen, hvor alt er kaotisk.

Vi ved, at Kates mand, Hal, mødtes med den engelske politiker Grove umiddelbart inden eksplosionen, fordi Grove havde noget vigtigt at fortælle. Derudover ved vi, at Kates to ambassadefolk, Stuart (Ato Essandoh) og Ronnie (Jess Chanliau), befandt sig i nærheden. Men har de klaret den?

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i det høje tempo, første afsnit lægger for dagen. Det mimer på elegant vis Kates sindstilstand efter eksplosionen.

Den politiske side af hende kører med 180 km i timen for at få klarhed over situationen. Hvor står USA i det her? Hvor står England? Er det et terrorangreb? Hvem står bag?

Den personlige side er samtidig i oprør. Hendes mand er blevet sprunget i luften, og det samme er to af hendes folk. Det er hendes ansvar, og det er sket på hendes vagt. Men det er også hele hendes liv, der potentielt aldrig bliver det samme igen.

Perfekt uperfekte Keri Russell

Den indre - og i særdeleshed ydre - kamp, som Keri Russell leverer med Kate, er eminent.

Og det er alt fra hendes ligefremme kommunikationsform og store beslutningsparathed til den måde, hun skødesløst skifter balkjolen ud med en tilfældig forbipasserendes herrebukser og skjorte.

Fordi hun ikke et minut længere kan overskue at klæde sig ud som fin (ambassadør)dame. Hun er nemlig meget mere end det. Hun er nøgtern, upoleret og fandenivoldsk.

At der også ligger et symbolsk lag i at skifte den sexede røde kjole ud, hvori hun i første sæson kom faretruende tæt på at indlede noget med den engelske udenrigsminister, Austin Dennison (David Gyasi), er tydeligt.

I denne sæson er der ikke tid til svinkeærinder. Der er en international, politisk kamp, der skal kæmpes, og en sag, der skal opklares.

Til opklaringsarbejdet får Kate primært hjælp fra CIA-chefen i England, Eidra Park (Ali Ahn), og samspillet mellem de to slår decideret gnister undervejs. Det er fedt, at Eidra-karakteren får mere plads her i anden sæson.

Politik er alt andet end kedeligt

At det er en garvet serieskaber, som Debora Cahn, der også står bag nogle af seriehistoriens bedste, politiske dramaer som Homeland og The West Wing, er meget tydeligt i The Diplomat.

Cahn forstår, med sin mangeårige karriere bag sig, at vise seerne, hvordan såvel efterretningstjenester som politikere i forskellige vigtige positioner arbejder og agerer. Serien er yderst skarp og velskrevet.

Men selvfølgelig er den også dramatiseret, og der er skruet på knapperne. Men man tror - i hvert fald langt hen ad vejen - på, at lignende scenarier kunne udspille sig i virkeligheden.

Hvad gør man f.eks. med et kronvidne i en sag, hvor det ene lands leder potentielt kunne være skyldig i landsforræderi?

Hvordan agerer man som amerikansk ambassadør, når det land, USA og NATO ser som allieret, måske har sat gang i en international, politisk krise?

Hvem taler man med og hvornår? Og kan man overhovedet stole på nogen rent politisk nu om dage?

The Diplomat lykkes i anden sæson med at undersøge alle ovenstående spørgsmål med stor overbevisning, om end den nogle gange tipper over i det, man vel sagtens kan kalde urealistisk.

For kan det overhovedet lade sig gøre at handle så meget på intuition og hurtige beslutninger, som Kate excellerer i i serien?

Ville man nogensinde involvere ambassadørens ægtefælle - uanset politisk fortid - i beslutningsprocessen, som Hal bliver det her?

Mangler der ikke noget embedsværk til at råbe vagt i gevær og sørge for vandtætte skodder?

Og er politikere simpelthen så utilregnelige i virkeligheden, at de nogle gange handler på personlige følelser frem for fornuft?

You tell me!

The plot thickens

Det er svært rigtigt at blive konkret i beskrivelsen af anden sæson af The Diplomat uden at komme til at afsløre vigtige plottwists undervejs.

Men det er sikkert at sige, at når man tror, man har knækket koden som seer, bliver der smidt lidt brødkrummer ud, der leder én i en anden retning.

Og det gælder ikke blot i opklaringsarbejdet af den overordnede sag om, hvem pokker der stod bag angrebet på det britiske krigsskib. Det gælder også ift. Kates egen karriere og mulighed for måske - måske ikke - at blive USA's nye vicepræsident.

For dét ben er også et vigtigt et i anden sæson af The Diplomat, hvor vi, uden at afsløre hvorfor, endelig får lov til at møde den fungerende vicepræsident, Grace Penn, spillet af uforlignelige Allison Janney.

Vicepræsident-spørgsmålet sætter desuden forholdet mellem Hal og Kate yderligere på prøve. I forvejen er det nok ikke helt forkert at sige, at deres ægteskab ikke er, som ægteskaber er flest.

Den elektriske dynamik imellem de to ægtefæller, var noget af det, der i dén grad drev første sæson af serien frem, og selv om Rufus Sewell stadig spiller fremragende op imod Keri Russell, fylder deres had/kærlighedsforhold mindre nu til fordel for det politiske rænkespil.

Da vi anmeldte første sæson af The Diplomat, skrev vores anmelder, at "det er en god serie, der, hvis den får lov til at få en sæson to, kan blive rigtig, rigtig god".

Og det er den i dén grad blevet.

Anden sæson af The Diplomat får premiere 31. oktober på Netflix.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: