Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af 'Virgin River' sæson 2: "Hvem mener ikke, at Jack og Mel skabt for hinanden?"

AfVictoria Amalie Wolsing
16. december 2020
Foto: Virgin River - Alexandra Breckenridge / NETFLIX (c) 2020

Del artikel

Der er masser af kærlighed i anden sæson af Virgin River på Netflix.


Virgin River

Serien om den lille by Virgin River forlod os i sæson et med en såret Mel, en gravid Charmaine og en såret, men fortvivlet Jack. Forventningerne til sæson to var store, fordi helt ærligt hvem mener ikke, at Jack og Mel skabt for hinanden?

LÆS OGSÅ: 5 gode serier du kan se i din juleferie

Sæson to samler os op kort tid efter, hvor sæson et forlod os. Mel er tilbage i Virgin River efter en pause i Los Angeles. Jack og Charmaine prøver at finde ud af, hvordan graviditeten og deres liv som forældre skal forløbe. Mels tilbagekomst falder absolut ikke i god jord. Charmaine er jaloux, og Mel efterlod et kæmpe rod i sin relation til Jack.

God skuespillerpræstation og stærke locations


Særligt i sæson et, hvor der var meget fokus på at fortælle historien om hendes tidligere ægteskab, hendes afdøde mand og den skyld, hun nærede i hans død, der blev fortalt i flashbacks. Mels møde med Jack har dog sendt hende i den helt anden retning af følelsesregistret. Det har banet vej for en kæmpe udvikling for Mel, som har vist, hvilket potentiale Alex besidder som skuespiller. Alex er sikker, selv når tøjlerne er lange.

LÆS OGSÅ: Hør podcasten: Lever 'Euphoria'-særafsnit op til seriens høje standard?

Virgin River er stærk i mange ting, men Virgin River er særligt stærk i sit valg af locations. Virgin Rivers brug af locations formår nærmest at skabe et helt drømmelignende univers. Naturen er et stærkt element i denne sammenhæng. Floder, gangbroer, McCreas cabin og Jacks bar er alle stærke i sine udtryk. Der er uden tvivl lagt stor vægt på dette filmiske virkemiddel. Både i form af den visuelle oplevelse, men også for forståelsen af, hvilke karakterer vi har med at gøre, hvilket samfund, og hvor de har foldet sig ud. Serien understreger, at Virgin River er et lille samfund, hvor alle kender alle, og alle passer på alle.

Flere kærlighedshistorier


Virgin River Virgin River

Et centralt tema i sæson to for Mel er hendes udvikling og hendes forsøg på accept af, at ægte kærlighed kan ske mere end én gang. Kærligheden imellem Jack og Mel er ikke til at tage fejl af, og vi bliver også beriget med nogle lækre og saftige kærlighedsscener imellem de to. Virgin River er uden tvivl byen, hvor kærlighed sker.

LÆS OGSÅ: 5 af 2020’s bedste og mest stemningsskabende titelsekvenser

Ved siden af Jack og Mels kærlighedshistorie findes tre sideløbende, som alle har hver deres udfordringer. Hope og Vernon, der har været gift i 30 år, gik fra hinanden efter Vernons utroskab. Kan kærligheden med hjælp fra selverkendelse og tilgivelse blomstre igen? Den unge kærlighed imellem de unge elskende Ricky og Lizzie og alle de udfordringer, der følger med, når man er teenager og forelsket. Til sidst men ikke mindst den dragende, hemmelighedsfulde og spændende relation i mellem Preacher og Paige. En relation, der sender seeren ud på dybt vand og stiller spørgsmålet ”Hvad er man villig til at gøre for kærlighed?”.

Umenneskelig cliffhanger


Der er øjeblikke i sæson to, der er lidt hårde at sluge, og Charmaines graviditet skaber flere konflikter, end den skaber glæder. Plottet er malplaceret, og Charmaines jalousi over Mel og Jacks relation bliver for meget af det gode, som afsnittene bliver flere.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Julie, Jesper og julen bliver sat på prøve '29 – Julespecial'

Jack og Mels relation og dens udvikling er smukke at følge i denne serie. Alle de sideløbende plots skaber alle sin egen dynamik til seriens gang. Enkelte øjeblikke giver krummede tæer, men kærlighed får os vel alle til at gøre skøre ting? Sæsonfinalen er kort sagt effekten af smerten fra et meget hårdt slag lige i solar plexus, der varer ved indtil premieren på sæson tre. Den er alt, hvad Mel frygter, og hvad vi som seere frygter. Preacher får sig dog noget af en overraskelse og ingen sæsonfinale uden en umenneskelig cliffhanger.

Opsummering: Hvis du er klar på et hårdt slag i solar plexus, er du afhængig af kærlighed og ikke kan få nok? Så hold fast, fordi kærligheds-flodbølge er i sigte.

Fakta om Virgin River sæson 2

Instruktør: Martin Wood, Tim Matheson, Gail Harvey, Andy Mikita
Manuskriptforfatter: Sue Tunney, Lisa Marie Petersen, Amy Palmer Robertson m.fl.
Medvirkende: Alexandra Breckenbridge, Martin Henderson, Colin Lawrance, Anette O’Toole m.fl.
Afsnit: 10
Dansk premieredato: 27. november 2020
Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide 'Sons of Anarchy' og 'Peaky Blinders' vil du elske 'Gangs of London'

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Anmeldelser