Anmeldelse: Anden sæson af actionkomedien ‘Fubar’ er pinligt ringe

Historien i Nick Santoras actionkomedie ‘Fubar’ fra 2023 er ikke synderligt original, og præmissen minder i grove træk om James Camerons 90’er klassiker ‘True Lies’, hvor Arnold Schwarzenegger og Jamie Lee Curtis spiller mand og kone, der uden hinandens viden arbejder som hemmelige agenter.

I ‘Fubar’ spiller Schwarzenegger agenten Luke, der ikke ved, at hans datter Emma (Monica Barbaro, der blev oscarnomineret for sin rolle i ‘A Complete Unknown’) også arbejder i samme branche.

Selvom første sæson ikke var specielt god, havde den sine charmerende og underholdende øjeblikke. Det samme kan desværre slet, slet, slet ikke siges om anden sæson, der netop har fået premiere.

Luke, Emma, Barry, Roo, Aldon og Tally befinder sig i et safehouse, hvor de skal være, indtil CIA finder ud af, hvem der kender deres sande identitet. De er ved at drive hinanden til vanvid, blandt andet fordi Luke og Tally dyrker højlydt sex natten lang – til stor gene for de resterende.

Tiden de har brugt sammen, har også dem bragt dem tættere på hinanden, og de er begyndt at se sig selv som en lille familie. Schwarzenegger-sex og en familie, der driver hinanden til vanvid, lyder måske som et godt udgangspunkt til en action-komedie. Det er desværre langt fra tilfældet med anden sæson af ‘Fubar’.

Inden Lukes chef bliver dræbt, fortæller hun om en plan, der omhandler en tidligere MI6-agent ved navn Chips, der har modtaget en kvart milliard dollars af rigmanden Dante Cress for at sabotere landets elnet, hvilket vil føre til en totalødelæggelse af verdensøkonomien.

Oven i det potentielt komiske og rørende element har vi altså vanen tro - når det kommer til den her type serier - en trussel mod hele menneskeheden. Heller ikke den historie er det mindste spændende at følge.

Ligeglad med den gode historie

Som selvudnævnt leder af gruppen tager Luke resten af banden med på en livsfarlig mission. Det er i hvert fald, hvad vi får fortalt. Men for seerne bliver det ikke andet end en lang, kedsommelig og pinlig affære, der bliver sat i gang i første afsnit og for hvert afsnit bliver markant værre.

Seriens største problem er, at man med stor sandsynlighed har brugt størstedelen af budgettet på den altoverskyggende stjerne og tænkt, at Schwarzenegger-navnet i sig selv ville være nok til at ride videre på første sæsons succes – hvilket sikkert er korrekt.

Men at man fuldstændig negligerer den gode historie og slet ikke anstrenger sig for at gøre den sjov, spændende, underholdende eller actionpacked er virkelig frustrerende.

I dette tilfælde har man skrevet fundamentet til en serie-sæson, der sagtens kan komme i betragtning til at være blandt de ringeste actionkomedier på Netflix, og guderne skal vide, at det ikke siger så lidt - det er en genre, streamingtjenesten i den grad har formået at mishandle adskillige gang.

Alt er ufrivilligt plat

Alting overfortælles af seriens persongalleri, der for nogen måske var charmerende i første sæson. Det er helt væk i anden sæson, hvor Roo (Fortune Feimster) er en liderlig lesbisk, der lægger an på alt og alle – og ja, det er hendes eneste funktion i serien, og nej det er ikke det mindste sjovt. De fleste af hendes replikker handler om sex – eller mangel på samme.

Og så er der seriens skurk, MI6-agenten Chips (Guy Burnet), der viser sig at have et kæmpe crush på Emma, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem adskillige pinlige flirts. Ofte på tidspunkter, hvor serien forsøger at blive spændende. Det gør desværre bare, at man krummer tær på grund af ufrivillig komik i stedet for at sidde med en reel frygt for, at vores hovedpersoner er i fare, hvilket de aldrig er.

Heller ikke når Roo på et tidspunkt træder på en landmine lykkes det at gøre det nervepirrende. For gennem hele scenen, bliver der fortalt platte jokes, mens Barry på lang afstand forsøger at fikse “problemet”, samtidig med at Roo og Emma bliver skudt på af fjenden, inden de får den “geniale” ide at spænde minen fast på Roos fod med et bælte, så hun kan løbe derfra.

Det er blot nogle af de utallige situationer, hvor man sidder og tænker, at man spilder sin tid på det rene nonsens.

Et lavpunkt for Schwarzenegger

Samme problem har serien, når den prøver at være alvorlig. Blandt andet da to af gruppens medlemmer opsøger et af Cress’ ofre, der er blevet truet til at brænde sit eget barn. At se en skuespiller spille en sådan scene med så lidt indlevelse, vidner om, at man hverken som skuespiller eller instruktør er oprigtig engageret i sit arbejde.

Og så er der en dansescene mellem Luke og hans tidligere elsker Greta, som jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på. Jeg tænker, at man har haft til hensigt at gøre den erotisk, elegant, smuk og (måske) sjov. Men at se Schwarzenegger danse sensuel tango og flirte, mens han med sin tykke østrigske dialekt og manglende evne til at levere de dårligt skrevne replikker med bare nogenlunde troværdighed, er et lavpunkt i den tidligere filmstjernes ellers glorværdige karriere.

Heller ikke, da de befinder sig midt i en skudduel, hvor kuglerne flyver om ørerne på dem, bliver det spændende. For da de løber tør ammunition, begynder Emma at flirte sig ud af kniben, fordi hun ved, at Chips er forelsket i hende – noget der har fyldt irriterende meget gennem hele serien.

Eksemplerne på, hvorfor seriens anden sæson intet har at byde på, er endeløse, og det er ganske enkelt spild af tid at se anden sæson af ‘Fubar’. Havde den haft en nogenlunde hæderlig produktionsværdi, kunne den være endt som en middelmådig actionkomedie, men man kan skrive en hel anmeldelse om seriens tekniske kvaliteter, og den vil også vil nærme sig bundkarakter.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: