Anmeldelse: ’Beckham’ er bingeværdig fodboldnostalgi

Har der nogensinde været en bedre højrefod i fodboldhistorien end David Beckhams?

Selv i karrierens efterår i Paris Saint-Germain, gav det et lille sug i maven hos modstandere og publikum, hvis der kom et frispark i det, der var kendt som Beckham-territorium. Hvilket vil sige alt indenfor 30 meter fra mål.

Der var ingen, som kunne sparke til en bold som Beckham. Hvad end det var for Manchester United eller Real Madrid, hvis han fik bolden ude i højre side af banen, skulle angriberne bare komme ind i feltet. Så skulle han nok svinge højreskøjten og sende den indover med kirurgisk præcision.

Fodboldspilleren var så populær, at alle tænkelige brands ville have fingrene i ham og betalte fyrstelige summer for det.

David Beckham var et fænomen.

Og det er dét, som er udgangspunktet for Fisher Stevens – Hugo fra Succession – Netflix-dokumentarserie i fire afsnit. Selvfølgelig bærer serien fodboldspillerens navn, Beckham.

Gennem interviews med Beckham selv, konen Victoria og et hav af hvem er hvem af tidligere fodboldspillere, trænere, klubejere og journalister opridses noget af fortællingen om manden, myten, legenden David Beckham.

Men, efter de fire afsnit, står man også tilbage med indtrykket af et individ, der aldrig fik forløst potentialet fuldt ud.

En kattepotte uden lige

Beckham er delt i to hovedspor.

Første handler om gennembruddet og tiden i Manchester United. David Beckham var en del af en af de mest talentfulde årgange, britisk fodbold har set i nyere tid, og han var den absolutte stjerne.

Han var, og er, en flot fyr og kunne sparke til en fodbold som ingen anden. Et mål fra midterlinjen er ikke hverdagskost, men for Beckham var det ingen udfordring. Kombinationen af kraft og præcision var helt exceptionel.

Og i et England, der havde hungret efter succes på landsholdsplan siden VM-triumfen på hjemmebane i 1966, var han den nyeste Messias.

Manchester United har da næppe heller været bedre end i slut 1990'erne, hvor Beckham sammen med bl.a. Peter Schmeichel konstant var med i kampen om det engelske mesterskab.

Fisher Stevens holder skarpt fokus på Beckhams indflydelse og præstationer uden at skele nævneværdigt til andre faktorer. Derved fremstiller serien i høj grad Uniteds succes som en konsekvens af netop Beckhams tilstedeværelse.

Fodboldkendere vil dog vide, at helt så simpelt forholder det sig ikke, men det er omvendt ikke det, der er omdrejningspunktet for Beckham.

Det er dens titulære hovedperson. Herunder også forholdet til den tidligere Spice Girl og hans livs kærlighed, Victoria. Engang verdens mest feteret celebrity-par, men også det mest forhadte. På grund af misundelse, men i høj grad også med beskyldninger mod hende for at være en dårlig indflydelse på fodboldspillerens karriere.

Selv om det ikke er mange scener, vi får med dem sammen, skinner det alligevel tydeligt igennem, hvor meget kærlighed de har til hinanden. Et forsøg fra hendes side på at male et billede af, at de begge kommer fra arbejderklassen, bliver kækt skudt ned fra David, der drillende og konstaterende spørger hende, hvilken bil hendes far havde. Det er cute, men man får også fornemmelsen i Beckham, at han i højere grad har været villig til at rejse kloden rundt for hende end omvendt.

Dybt at falde

Lykken i United varede dog ikke ved, og anden halvdel af dokumentarserien beskæftiger sig med den del. Tiden som Galactico i Real Madrid var mildest talt en blandet landhandel, hvor den sportslige succes ikke var lige så stor. Mange stjerner og få pladser på banen er ikke den bedste kombination.

David Beckhams meget famøse affære med pressemedarbejderen Rebecca Loos bliver knapt nok italesat, og det fremstår derfor som et klokkeklart krav fra Beckham og co., at den del skulle holdes til et minimum.

For det er en historie om en arbejdersøn fra London, der endte med at blive en af de rigeste fodboldspillere i verden. Seriens fokus er i høj grad på Beckhams drive til at overkomme modstand og svære tider. Udvisningen i sekstendelsfinalen ved VM i Frankrig i 1998 mod Argentina er det perfekte eksempel på netop det og bliver udfoldet fint i United-delen.

Men det er så som så med den sportslige del efter skiftet væk fra hjerteklubben. Bevares, David Beckham klarer sig ganske fint i dag, men der bliver aldrig rigtig trykket de steder på maven, hvor det kunne gøre ondt.

På et tidspunkt siger han, at han tit tænker over, hvordan al paparazzi-opmærksomheden mod ham og Victoria har påvirket børnene, og her ville det have været nærliggende at spørge dem, børnene. Når hans mor og far medvirker, kunne man godt lige have tjekket ind med de voksne børn også.

Beckham er en spændende og bingeværdig dokumentar, men man fornemmer også tydeligt, hvor kontrolleret serien er skruet sammen. PR-maskinen, som hans tidligere træner Alex Ferguson taler om i forbindelse med Victoria Beckham, har helt klart dikteret, hvad Fisher Stevens har fået lov til at spørge om.

Enten det, eller også har han bare ikke turde stille de svære spørgsmål.

Beckham kan ses på Netflix.